FN's komité mod racediskrimination frygter, at Danmarks stramme definition af nationale mindretal kan misbruges af andre lande
Kritikken af Danmarks definition af 'nationalt mindretal' som værende tyskerne i Sønderjylland og ingen andre, kommer ikke alene fra Østersørådets menneskeretskommissær Ole Espersen, folkeretseksperten Lars Adam Rehof og indvandrersammenslutningen INDSAM's formand Anna Saakwa.
Også i FN's racediskriminations komité, CERD, er der blevet stillet spørgsmål til den særerklæring, som et enigt Folketing for nylig vedtog at sende med til Strasbourg, da Danmark ratificerede 'Europarådets rammekonvention til beskyttelse af na-tionale mindretal'.
Diskrimination
Det bekræfter komiteens formand, briten Michael Banton, over for Information.
"Vi har diskuteret spørgsmålet, selv om det ikke direkte hører ind under CERD's domæne at diskutere Europarådets konventioner. Men medlemmerne har lov at bringe det på bane, hvis der skønnes at være diskriminerende elementer i det. Derfor blev det diskuteret," siger Banton.
Han må som formand være neutral, og er først fri til selv at tage emner op, når han bliver menigt medlem til marts. Derfor var det også komiteens menige medlemmer, blandt andet Bulgarien og Rumænien, som på sidste møde i Geneve den 7. august i år viste interesse for Danmarks særerklæring. Danmark er ét af de få medlemmer af Europarådet, som har fundet det nødvendigt at komme med en særerklæring. De fleste andre lande har blot ratificeret konventionen, som den er.
Særerklæringen er af Espersen, Rehof og Saakwa blevet kritiseret for at udgøre et dårligt signal. Både til andre minoritetsgrupper internt i Danmark og til de østeuropæiske lande med mange mindretal.
Frygter misbrug
Michael Banton siger, at det er ganske givet, at andre lande kan misbruge Danmarks eksempel: "Hvis et land laver en stram definition af mindretal, så kan man pege på eksempelvis Danmark for at retfærdiggøre sin politik," siger Banton. FN-Komiteen kritiserer aldrig medlemmerne direkte, for det ligger ikke i dens beføjelser. Men bare dét, at der stilles spørgsmål, er opsigtsvækkende.
"At der bliver stillet spørgsmål i CERD viser, at man finder det besynderligt, at Danmark sondrer mellem det tyske mindretal og andre minoritetsgrupper," medgiver Eric Tinor-Centi, der er leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination i København. Han deltog i GERD-mødet som observatør.
Særligt Bulgarien var optaget af den danske praksis, og repræsentanten Garvalov spurgte på baggrund af den danske særerklæring til Europarådets konvention "hvilken status har somaliere, tyrkere, jugoslaver og andre befolkningsgrupper?"
Det korte svar fra Danmarks repræsentant - kontorchef Hans Klingenberg, Udenrigsministeriet - var, at "både regeringen og Folketinget efter moden overvejelse havde besluttet, at konventionen kun gælder det tyske mindretal."
