Læsetid: 1 min.

FOLK

29. november 1997

Tom Høyem
*Fhv. grønlandsminister Tom Høyem, en stor europæer, er spidskandidat for
de liberale ved søndagens kommunalvalg i München. Han har gode chancer for valg.

Fru Fernando Møghe m.fl.
*Den er åbnenbart fuldkommen uopslidelig - DRtv indleder i aften endnu en stribe genudsendelser af serien Matador. Men den er da også go'.

Ernst Lubitsch
*Søndag er 50-årsagen for filminstruktøren Ernst Lubitsch' død. Han, der i 1923 kom til Hollywood fra Tyskland, var frem for nogen det elegante filmlystspils store mester.

Margrethe
*Hendes Majestæt Dronningen og Prinsen holder flyttedag søndag, hvor de forlægger residensen til det nyrestaurerede Chr. IX.s Palæ på Amalienborg.

Lars Okholm
*Ernæringsguruen, civilingeniør, dr. techn. Lars Ok-holm fylder 80 år i dag. Med de vaner må de 80 år sandelig have forekommet lange. Kan man sætte 80 lys i en klidkiks?

Gilbert O'Sullivan
*Jo, det passer. Gilbert O'Sullivan giver koncert
lørdag i Skive. Det er ikke kun afdankede boksere, der tager endnu en tur i ringen for at samle de sidste håndører op.

Sohn vs. Vilby
*Der er generalforsamling
i Dansk Forfatterforening lørdag i foreningens lokaler på Christianshavn. Som grundigt fortalt er der to kandidater til formandsposten, den tidligere DKP-chef Ole Sohn og vor egen forhenværende chefredaktør Knud Vilby.

Redigert af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her