Læsetid: 1 min.

FOLK

1. november 1997

Marlene Dietrich
*Lørdagen er femårsdag for Die Dietrichs død. Det markeres blandt andet med en auktion over Dietrich-memorabilia hos Sotheby's i Beverly Hills, LA.

Anker Jørgensen
*Fhv. statsminister Anker Jørgensen, som for nylig mistede sin hustru, er ifølge Ritzaus guide på to busture gennem Københavns sydhavnskvarter lørdag. Anker bor selv på Borgbjergvej i kvarteret.

HA og Bandidos
*Hele denne måned giver politiet frit lejde til at aflevere ulovlige våben og sprængstoffer. En glimrende lejlighed for bikerne til at vise deres nye fredsvilje i praksis. Hvem skal være først?

David Bowie
*Business Age Magazine oplyser lidt overraskende, at David Bowie med en formue på 550 mill. pund er Storbritanniens rigeste rockstjerne - foran Poul McCartney og Tom Jones. Forklaringen skal være, at han som en af de få internationale rockstjerner personligt ejer rettighederne til alle sine numre.

Sheik Yamani
*En kendt skikkelse fra oliekrisens tid, fhv. olieminister sheik Yamani, udsender denne lørdag en ny bog, der menes at rumme skarp kritik af det saudiske kongehus.

Ryttere
*Folk, der holder af at se medlemmer af de højere sociale lag blive våde og beskidte, kan søndag tage opstilling ved Magasindammen i Dyrehaven ved København. Der er Hubertusjagt.

Erik Thygesen
*Lørdag indleder Jomfru Ane Teatret en turné med musicalforestillingen Howdie-Doodie. Den er skrevet af vor kollega Erik Thygesen. Og hvis nogen savner ham i spalterne, kan vi berolige med, at han blot har orlov.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu