Læsetid: 1 min.

FOLK

18. november 1997

Frank Sinatra
*Ol´ Blue Eyes er en mand, der ikke glemmer sine rødder. Hans Thanksgiving-dinner er stærkt italiensk præget, udtaler hans kone, Barbara. Nærmere oplysninger i hans Sinatra Celebrity Cookbook.

James Last
*Der Party-King, den tyske kapelmester James Last, er i landet og giver i aften koncert i Forum i København med sit 40 mands orkester. Hvis han har fans blandt læserne, bør de nok gå stille med det.

Anja Andersen
*I dag udkommer håndboldvirtuosen Anja Andersens bog Mit håb om frihed. Den er sat med en særlig typografi, der gør læseren søsyg og frembringer let kvalme. Om man får kvalme af indholdet, afhænger i høj grad af ens syn på Anja-fænomenet.

Torben Bille
*Det nye danske rockleksikon fra Politikens Forlag er strøget direkte ind som nr. 1 på hitlisten over faglitteratur. Rubrikbestyreren ved det fra Torben Bille, som er hovedredaktør på værket.

James Stewart
*Los Angeles County Board of Supervisors har vedtaget forslaget om at opkalde
Los Angeles International Airport efter den afdøde filmstjerne, James Stewart. Forsalget skal dog igennem endnu tre instanser. I givet fald bliver det den anden
James Stewart-lufthavn. Sådan hedder den lille flyveplads i hans hjemby Indiana, Pennsylvania, nemlig også siden 1959.

Marcel Proust
*Denne dag for 75 år siden udåndede Marcel Proust efter at have dikteret nogle få tilføjelser til kæmpeværket På sporet af den tabte tid. De sidste tre bind udkom efter hans død.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her