Læsetid: 3 min.

Forsker: Unge siger 'I kan rende mig' ved ikke at vælge

19. november 1997

Cirka halvdelen af de unge stemmer ikke ved kommunalvalg - det er et forsøg på at afvise institutionerne og det etablerede

For mange unge er det et valg ikke at stemme - et fravalg - og ikke, som mange tror, et spørgsmål om sløvhed.
Det siger Johannes Andersen, lektor på Aalborg Universitet, om tendensen ved de senere års kommunalvalg - at ca. halvdelen af de unge mellem 18 og 25 år ikke stemmer.
Johannes Andersen siger, at der er tradition for at opfatte de unges manglende engagement som udtryk for deres placering i livets cyklus: så længe man er ung, skal man hverken tænke på familie, børn og skatter, og derfor er især kommunalpolitik ikke vigtigt.
Johannes Andersen synes, at sagen er langt mere nuanceret end som så.
"I dag skal de unge ikke kæmpe for at få nogle valg - de skal kæmpe for at lade være med at vælge".
"Hvis de unge vil være en smule anderledes eller 'oprørske', så gør de det ved at vælge fra. De siger: 'I kan rende mig'," siger Johannes Andersen.
Han mener, at de unges ønske er at være i fred for alle de formelle systemer, som gerne vil have dem til at tage aktivt del.
De unges oprør er udtryk for en ny ungdomskultur, som den ældre generation ikke kan forholde sig til, fordi de ældre vurderer kulturen ud fra egne normer, mener han.
"Den ungdomskultur, som er blevet standarden for, hvordan man måler, unge burde være, er i virkeligheden halvfjerdser-ungdommen, der var frygtelig politisk engageret. Dengang skulle alle være med til at bestemme alting. De, som var unge i 70'erne, har fastholdt politik som ideal, og de savner derfor, at de unge er politiske," siger Johannes Andersen.
Reaktionen i 70'erne var resultat af, at samfundet var indrettet sådan, at de unge skulle kæmpe sig til positioner og medindflydelse. I 90'erne er mange unge helst fri, og det viser sig eksempelvis i lav valgdeltagelse.

Vender ryggen til
"Indirekte er det en form for oprør. Vi er bare vant til, at oprør er rettet mod en genstand, mod noget bestemt. Det er ikke tilfældet her. Og derfor kan det være svært at gennemskue."
Johannes Andersen er overbevist om, at den nye og mest offensive strømning blandt de unge i dag er, at de vender ryggen til det etablerede og siger, at de vil finde deres eget lille rum: "De er vant til, at hele barne-og ungdomsrummet er overreguleret og gennemstyret, og der er sat ord på alle aktiviteter."
"For dem er oprøret at lade være med at stemme - det er et forsøg på at finde et ståsted, der ikke er institutionaliseret i forvejen," forklarer han.
Sagen er, mener han, at politikken trænger sig på udefra - den er ikke en nødvendighed for de unge selv.
De kommer ikke til at mangle noget, hvis de ikke stemmer, og de kan formodentlig ikke engang se, at deres stemme nytter noget. Så de vender ryggen til og finder deres eget rum.

For rationelt
"Det er ikke et spørgsmål om ugidelighed eller sløvhed - de unge er ikke sløve, tværtimod. De er meget aktive bare på en anden måde - de har arbejde ved siden af skole og en mængde kropsintense aktiviteter som fester og fællesskaber."
Når de unge har vendt ryggen til det etablerede og skal finde et nyt centrum, så bliver det dyrkelsen af nogle kropsnære ting så som musik, tætte venskaber og fysisk udfoldelse.
"Det er udtryk for, at vi har fået for mange institutioner og en kultur domineret af ord. Det moderne samfund er blevet mere og mere rationelt, præget af ord og strategier."
"Man skal tænke strategisk med sit liv - men unge tænker alt andet end strategisk. De vil have personlige oplevelser uden ord - og der er ikke plads til traditionelle opfattelser af politik eller økonomi," siger samfundsforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu