Læsetid: 3 min.

Fortsat kamp for Argentinas 'forsvundne'

21. november 1997

Argentinere vil have diktaturets forbrydelser straffet. Indtil videre føres der kun retssager i udlandet

Argentinerne prøver stadig at finde ud af, hvilken skæbne der har ramt de omkring 20.000 mennesker, som "forsvandt" under militærdiktaturet i 1976-1983.
Advokater for flere menneskerrettighedsorganisationer mener netop at have fundet et hul i den amnesti-lov, der i 1989 blev indført for at lægge låg over fortidens myrderier.
Advokaterne argumenterer for, at sagen kan efterforskes, fordi de forsvundne ikke er erklæret døde; forbrydelserne er stadig undervejs. Dette juridiske argument skulle statsanklageren ifølge argentinsk radio have godtaget. Kommer sagerne for retten, kan det betyde, at syv tidligere militærfolk bliver anklaget for kidnapning.
På grund af 'punktum finale-loven', som præsident Carlos Menems otte-årige lov kaldes, fordi den giver amnesti til begge sider, kan krigsforbrydelserne under diktaturet ikke forfølges.
Men flere forskellige lande har mistet statsborgere i 'den beskidte krig', og derfor kan en række militærpersoner retsforfølges af disse lande, hvis de forlader Argentina.
I Spanien kører i øjeblikket en sag mod en tidligere argentinsk marineofficer. Han indrømmer at have deltaget i 'dødsflyvninger', hvor militæret kastede bedøvede fanger i havet fra flyvemaskiner.
Marineofficeren er frivilligt taget til Spanien for at deltage i dommer Baltasar Garzons retssag. Garzon efterforsker 300 spanieres død under Argentinas militærdiktatur, og han har udstedt arrestordrer på ti andre argentinske officerer fra marinen.
Når Argentina ikke vil udlevere de anklagede, fordi regeringen mener, at de allerede har fået straf nok i landet, kan de kun blive arresteret, hvis de forlader landet.

Bedstemødres kamp
Det er med stor smerte, at argentinerne lever med landets holdning til diktaturets ledere.
Ugentlig mødes en gruppe kvinder, Abuelas, på Plaza de Mayo foran regeringsbygningen i hovedstaden Buenos Aires. Det er mødre og bedstemødre til de personer, der forsvandt under diktaturet. De vil have at vide, hvad der er sket med deres familiemedlemmer, og de vil have eventuelle forbrydelser straffet.
Information beskrev i mandags, hvordan Marjun Dahl for et par uger siden flyttede med sin familie fra Argentina efter flere måneders mordtrusler og telefonterror. Hun fortæller, at det i den seneste tid er kommet frem, at militærfolk som har myrdet voksne mennesker, har beholdt ofrenes børn, hvis ikke selv de havde nogen.
"Tænk på hvordan det vil være at finde ud af, at de mennesker man i 20 år har elsket som sine forældre, i virkeligheden er forældrenes mordere," siger Marjun Dahl.
Bedstemødrene fra Plaza de Mayo har ført retssager for nogle af disse børn. Prøver har bevist, at "forældrene" ikke kunne være de rigtige forældre, derfor har man fundet frem til børnenes biologiske bedsteforældre, der så har fået forældremyndigheden.
Der er netop udgivet en bog baseret på kvinderne fra Abuelas historier, Kærlighedens Cirkel. Her fortælles det, at mange af de mennesker, der er forsvundet, er psykologilærere, advokater, historiestuderende, politikere og økonomer.
Argentinsk politiks nye stjerne er den 67-årige Graciela Fernandez Meijide. Hun er akademiker og har undervist i fransk litteratur. Meijides søn er blandt de mange tusinde, der forsvandt kort efter kuppet i 1976. Hun har selv deltaget i den tidligere radikale præsident Raul Alfoncins efterforskning af de forsvundne, da militærjuntaen faldt i 1983.
Graciela Fernandez Meijide er den uformelle leder af den nye alliance mellem det radikale parti UCR og venstre-alliancen Frepaso. Alliancen blev den store stemmesluger ved valget til Kongressen den 26. oktober med ti procent flere stemmer end det regerende peronist-parti, Partido Justicialista.
Det er første gang i ti år, at peronister får et valgnederlag. Og analytikere vurderer, at det blandt andet er Meijides arbejde for menneskerettigheder, som har givet alliancen så stor folkelig opbakning. Hun regnes for at være et realistisk bud, når de 33 millioner argentinerne i 1999 skal vælge ny præsident.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu