Læsetid: 3 min.

Fransk reform skal stoppe magtmisbrug

1. november 1997

Reformen skal kappe navlestrengen mellem regeringen og anklagemyndigheden

Paris
En omfattende retsreform, der navnlig skal sætte en stopper for politisk magtmisbrug via retsvæsenet, er blevet fremlagt af justitsminister Elisabeth Guigou. Reformen er genstand for stor opmærksomhed og betegnes eksempelvis i dagbladet Le Monde som "en mindre revolution".
Hovedpunktet i reformen er, at anklagemyndigheden skal gøres uafhængig af regeringen, således at den offentlige anklager ikke kan modtage instrukser fra justitsministeren i individuelle sager. Udnævnelser og forflyttelser af anklagere skal også gøres mere uafhængige af regeringen, således at anklagerne kan træffe deres afgørelser uden frygt for at skade deres karrierer ved at vække mishag hos den siddende regering.

Rettens uafhængighed
Spørgsmålet om anklagemyndighedens uafhængighed har været diskuteret i årevis, og under valgkampen i foråret lovede den nuværende premierminister, Lionel Jospin, at han ville gennemføre en omfattende retsreform, der navnlig skulle "kappe navlestrengen" mellem anklagemyndigheden og justitsministeren. Det er dette valgløfte, der nu bliver virkeliggjort.
Reformen, der skal behandles i parlamentet i begyndelsen af 1998, omfatter en lang række skridt til at sikre et mere upartisk retsvæsen, bedre beskyttelse af de sigtede og en hurtigere behandling af sagerne.
Men det altoverskyggende spørgsmål er forholdet mellem regeringen og anklagemyndigheden. Det drejer sig principielt om adskillelsen mellem den udøvende og den dømmende myndighed, som er vigtig for retssamfundet.
Spørgsmålet har haft en særlig aktualitet i de senere år, fordi regeringerne gentagne gange har misbrugt deres indflydelse på anklagemyndigheden.

Hemmelige instrukser
Det er ofte sket ved hemmelige instrukser eller mere subtilt ved forflyttelser og forfremmelser, der medfører, at en bestemt sag fratages en embedsmand og overgives til en anden.
Faren består i, at den politiske regeringsmagt i værste fald kan skåne venner og forfølge fjender efter forgodtbefindende. Det er faktisk sket i en række tilfælde, hvor anklagerne efter regeringens ønske enten har rejst anklage eller valgt tiltalefrafald eller henlæggelse af en sag.
Anklagere har efter justitsministerens instruks fremmet nogle sager, bremset andre. Dette magtmisbrug har navnlig fundet sted i de senere år i en række sager, hvor politikere var i søgelyset for korruption, favørbehandling og tilvendelse af offentlige midler.
Denne praksis var så iøjnefaldende, at nogle kommentatorer begyndte at tale om "bananrepublik-agtige" tilstande i Frankrig.

Eksemplet Tiberi
Et særlig grotesk eksempel fra i fjor er gået over i annalerne. Paris' borgmester, Jean Tiberi, der i mange år var Jacques Chiracs højre hånd, mens Chirac var borgmester , havde skaffet sine kone et honorar på 230.000 kr. for en nærmest fiktiv arbejdsindsats i form af en rapport på 36 sider til en amtsrådsformand og gaullistisk partifælle i omegnen af Paris.
Det blev til en korruptionssag, som justitsminister Jacques Toubon - ligeledes en af Chiracs nære medarbejdere i bystyret og partiledelsen -- søgte at bremse ved at lægge pres på anklageren.
Da denne var rejst på ferie, blev sagen overtaget af hans stedfortræder, der ikke ville bremse den, og justitsministeren søgte i panik at hente anklageren hjem. Han var på skiferie i Himalaya, men justitsministeren sørgede for, at der blev lejet en helikopter til at opspore ham i bjergene...
I reformen indgår også en indskrænkning af undersøgelsesdommernes beføjelser til at foretage varetægtsfængsling.

Tempoet sættes op
Det er blevet kritiseret, at varetægtsfængsling bruges umådeholdent i Frankrig - med det resultat, at halvdelen af samtlige indsatte i franske fængsler og arresthuse er varetægtsfanger.
Sigtedes ret til at blive regnet for uskyldige, indtil deres skyld er bevist, skal respekteres bedre.
Desuden skal tempoet i retsvæsenet sættes op. Civile sager varer ofte urimeligt længe, og det er eksemplevis blevet nævnt, at en mand, der havde anlagt sag mod sin tidligere arbejdsgiver for uberettiget afskedigelse, måtte vente 12 på en kendelse - der gav ham medhold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her