Læsetid: 4 min.

De franske kommunister åbner det blinde øje

11. november 1997

Den franske kommunistleder Robert Hue fordømmer "umenneskelige handlinger", men forsvarer det franske kommunistparti

I anledning af 80-årsdagen for den russiske Oktoberrevolution blev nationalsekretæren for Parti Communiste Français (PCF), Robert Hue, fredag interviewet på den franske tv-kanal France Inter.
Her blev han bl.a. bedt om at vurdere resultatet af 80 års kommunisme, som ifølge flere undersøgelser har kostet mange millioner mennesker livet rundt omkring i verden.
Hue, der også er viceborgmester i Montigny-lès-Cormeilles, svarede, at det var et "menneskeligt drama, der berører hele folkeslag" og at der var tale om "umenneskelige handlinger", som kun kan "fordømmes uden forbehold".
"Kommunistpartiet skal vurdere og analysere sin fortid, og det gør det også. Fortiden omfatter stalinismen, også for det franske kommunistparti," tilføjede Robert Hue. Om den franske offentlige opinions holdning til, at tre ministre fra PCF i dag er medlem af Lionel Jospins regering, sagde han:
"Franskmændene har tillid til, at kommunistpartiet kan bestride de poster, det har i regeringen (...) De har tillid til det franske kommunistparti, selv om det har begået visse fejl, som det modigt har gjort op med. For samtidig har det også deltaget i den franske modstandskamp, Folkefronten og kampen mod kolonikrigene."
Til sidst sagde Hue, at han - trods alle fejltrin - finder det "fuldstændig latterligt, endda grotesk, at reducere (kommunismens historie) til en slags makabert bogholderi".
I en ledende artikel i det kommunistiske dagblad L'Humanité fredag forsøger chefredaktør Claude Cabanes at sammenfatte kommunismen i går og i dag: "Jeg er kommunist, vi er kommunister. I den seneste tid har historien igen trukket os i ærmet," skriver han og fortsætter:
"Den russiske revolution fødte et monster, som i tidens løb har fortæret millioner af mennesker. (...) Det franske kommunistparti har bevaret sin fremdrift siden (kommunismens) fødsel; men desværre har det været blind for den tragiske fortsættelse."
Det berettiger imidlertid ikke til at "reducere PCF's historie til denne blindhed" og heller ikke til at acceptere "sammenligningen med Hitler-systemets rædsler". "Socialismens frygtelige fiasko i Øst kan ikke forhindre, at man tænker videre end kapitalismen," slutter det kommunistiske dagblads leder.

Smertende sår
Robert Hues holdning er hverken helt ny eller rigtig overraskende; den ligger i forlængelse af det, han sagt og skrevet, siden han afløste Georges Marchais som partileder i 1994.
I sin første bog fra 1995 erklærer han f.eks.: "Der findes en fransk kommunisme - et kommunistisk parti, der er præget af dette land og dette folk. (Partiet) er ikke bare en 'national' del af en sovjetisk helhed, selv om det engang proklamerede sig som den 'franske sektion' af en international bevægelse dirigeret fra Moskva."
Bogen indeholder et kapitel om stalinisme med overskriften "Det stadig smertende sår". Her erkender han, at der "i PCF's egen praksis (var) elementer af en fransk stalinisme".
I juni sidste år fordømte PCF's nationalsekretær med samme ordvalg som fredag - "uden forbehold" - flere af de eksklusioner, PCF foretog under Den Kolde Krig.
I tre år har Robert Hue nymalet partiet, men med små penselstrøg. I det store og hele har den franske kommunisme nu frigjort sig fra den sovjetiske inspiration og vil kun bevare sine nationale rødder.

Opgør med fortiden
I denne bestræbelse har Hue to trumfkort: For det første har han støtte fra partiaktivisterne, som med få undtagelser ikke har noget at indvende mod denne linje. For det andet associerer den offentlige opinion i Frankrig - i hvert fald siden Marchais' afgang - mindre og mindre de franske kommunister med "udlandet", dvs. Moskva.
På det interne plan har Hue let spil. Visse opgør med gamle doktriner - f.eks. privatiseringer - har haft svært ved at slå igennem hos PCF's altivister og sympatiserende, men de ser heller ikke med blide øjne på den tvetydige holdning til fortiden.
En meningsmåling foretaget af opinionsinstituttet Sofres blandt PCF's vælgere og offentliggjort i L'Humanité den 7. maj 1966 viste et umiskendeligt ønske om at gøre definitivt op med fortiden: Flertallet af de interviewede mente, at den selvkritik, der er nødvendig for at gengive partiet troværdighed, ikke var gennemført til bunds.
De fleste bebrejdede også kommunistpartiet, at det havde accepteret virkeligheden i de østeuropæiske lande med deres manglende demokrati. Men de konkluderer også, at Robert Hue ville være i stand til at give PCF et nyt image. Nationalsekretæren har da også varet sig for at sætte sine ben i Moskva, siden han blev valgt.
Under valgkampen i foråret brugte tidligere ministerpræsident Alain Juppé og andre fremtrædende borgerlige politikere det kommunistiske skræmmebillede og muligheden for PCF-ministre i en socialistisk regering som deres vigtigste argument. Men det forhindrede ikke "den pluralistiske venstrefløj" i at vinde valget.
Ved at gentage sin betingelsesløse fordømmelse af den kommunistiske fortid følger Hue således den linje, han har udstukket - den, der får ham til at forsvare tilstedeværelsen af kommunistiske ministre i regeringen som led i bestræbelserne for at gengive partiet en rolle i Frankrigs politiske liv.

© 1997 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu