Læsetid: 4 min.

Fremmedhaderens guide til danskerne

18. november 1997

Tre englændere giver kloge råd om at omgås og forstå os

Herhjemme
Vi danskere udgør godt en promille af klodens befolkning. Dvs. at for 999 ud af 1000 mennesker er vi de fremmede eller udlændingene. En ganske nyttig ting at have i baghovedet, når vi diskuterer 'fremmede'.
For at hjælpe klodens overvældende flertal til at forstå os bedre - hvis det da har nogen som helst interesse - har det engelske forlag Ravette Publishing udsendt den lille, handy og nyttige bog Xenophobe's Guide to the Danes. Xenofob er et fremmedord af græsk herkomst, der betegner en person, som hader, frygter og afskyr fremmede og udlændinge. Som det hedder på bogomslaget: "Xenofobi er en irrationel angst for fremmede, sandsynligvis berettiget, og altid forståelig".
En fremmedhaders guide til danskerne burde kunne sælges i pæne oplag, for vi elsker at høre, hvad andre mener om os. Tit og ofte er den slags guider glatte, overfladiske og letkøbte, men her er tale om et værk forfattet af folk (tre englændere) som kender os godt, og som ser på os med en blanding af venlighed, overbærenhed, skepsis og lune.

Konformister
Først og fremmest fremtræder vi som et folk af konformister uden de store passioner eller de alt for faste overbevisninger. Et folk der hygger sig og altid har Janteloven parat, hvis der er nogen, der forstyrrer hyggen ved at være for aparte. "Danskere prøver at forstå andres synspunkter, selv om skilsmissestatistikken viser, at det ikke altid er helt let at nå til en konsensus. Selv om det er et liberalt samfund, betyder den høje grad af social konformitet, at alle ret-tænkende mennesker ender med at mene stort set det samme. Uenighed er mere et gradsspørgsmål end et spørgsmål om principper".
Vort syn på naboerne har guidens forfattere et skarpt øje for. Danskerne elsker den svenske natur, skriver de, men de mener samtidig, at svenskerne ikke har fortjent den. Som europæere forsøger vi, så godt vi kan, at kunne lide tyskerne, men det er hårdt arbejde. Danskerne har en god hukommelse, og tyskere kan kun gå an, hvis de er født efter 1945 og køber mange danske varer. Ellers får de det hjørne af camping-pladsen, der ligger op ad septiktanken.
Grundlæggende er danskerens mission her i livet at få andre til at forstå, hvor vidunderligt Danmark er. Danskerne har ondt af alle, der ikke er danskere, som aldrig har besøgt landet, eller som på anden måde lever i barbarisk uvidenhed.

Miljøet
Danskerne er miljøvenlige. Miljøvenlighed er en del af det sunde liv og meget socialt ansvarligt. Forurening er meget slemt. Det er rygning til gengæld ikke, og de miljøvenlige danskere bor i huse, hvor man kunne røge sild i atmosfæren.
Danskerne elsker at blive gift, men ægteskaberne mangler LEGO-klodsernes berømte sammenhængskraft, skriver forfatterne til guiden. Ægteskab kan være et nødvendigt skridt for at blive skilt. Par bor ofte sammen i lang tid i papirløse ægteskaber, hvorefter de formaliserer forbindelsen med et bryllup, kort tid inden, de bliver skilt. "Det er som om formaliseringen af en stabil forbindelse destabiliserer den".
Om forholdet er stabilt eller ej er stort set ligegyldigt for de eventuelle børn, for de bliver alligevel opdraget af andre. Boligområderne er spøgelsesbyer i arbejdstiden, hvor den dødlignende stilhed kun brydes af grupper af børnehavepædagoger med et tusindben af unger i hælene. I den anden ende af livet bliver de ældre afskibet til "hyggelige" plejehjem og alderdomshjem.
Med det stadigt skiftende danske familiemønster er det jo også klart, at ingen føler noget ansvar for at tage sig af sin stedmoders anden mand, eller hans tredje kone. Folk har nok at gøre med at finde sengetøj frem til deres papbørn til også at overkomme at tage sig af deres papbørns stedbedsteforældre.
Danskere er uformelle mennesker, der klæder sig uformelt. Der findes dog regler. F.eks. skal en kvindelig computerprogrammør passe på ikke at være for pænt klædt på arbejdet, så man tror, at hun er sekretær. Da det ikke er socialt acceptabelt at skille sig ud ved f.eks. at have luksusbiler, har velhavende danskere store problemer med, hvordan de skal skille sig af med deres penge. Design-varer og møbler i kølig skandinavisk stil er en populær udvej.

Fodbold og humor
For en englænder er dansk fodboldkultur noget meget eksotisk. Danske tilskueres pæne opførsel tilskriver forfatterne, at klubberne hedder mærkelige ting som AaB, OB, FCK og AB - hvilket mere lyder som lister over statsobligationer. Hvem kan komme i blodrus over noget, der kalder sig B 93, spørger de rimeligt nok.
Dansk humor giver guiden ikke meget for. Den beskriver en scene i en soldaterkammerater-film, hvor Dirch Passer er ved at komme for sent til parade og taber bukserne. "Danske biografgængere over hele landet måtte bæres ud grædende af latter," hedder det lakonisk. Bidende politisk satire er sjælden, fordi der er så lidt bid i dansk politik, forklarer guiden.

Kendte danskere
Om fremtrædende danskere hedder det, at Grundtvig levede så længe og sagde så mange modstridende ting, at folk af vidt forskellig observans kan kalde sig grundtvigianere. Om H.C. Andersen at hans tænkning er letfattelig og hans prosa lidet elegant, og om Søren Kierkegaard at kun få læste hans værker i samtiden, og at de, der gjorde, betragtede ham som en pestilens.

*Helen Dyrbye, Steven Harris og Thomas Golzen: Xenophobe's Guide to Danes. 64 s. 49 kr. Forlaget Buster

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her