Læsetid: 3 min.

Fyldte chokolader

1. november 1997

Poul Ruders' orkestervariationer var raffinerede kulinariske oplevelser på højt håndværksmæssigt niveau

KONCERT
Poul Ruders' Concerto in Pieces markerer endnu en triumf for den danske komponist med det solide tag i det udenlandske publikum.
Ikke at Ruders' veldrejede orkesterværk ikke har været spillet i Danmark før. Det har det, nærmere bestemt sidste år af BBC Symfoniorkester i Tivoli. Blot havde jeg ikke mulighed for at høre det dengang.
Derfor skal der først nu - bedre sent end aldrig - lyde ros til Ruders: Din musik demonstrerer, at der ikke behøver være noget skel mellem gedigen nykomponeret musik og publikumsvenlig ditto - tak for det!
At lytte sig gennem de ti variationer, der udgør Concerto in Pieces, var som at spise lækre stykker fyldt chokolade. Hvert stykke manifesterer sit eget særpræg og opfordrer samtidig til nye smagsforsøg.
Nok er musikken syndigt delikat, men den er samtidig udtryk for et højt håndværksmæssigt niveau, der gjorde, at man ikke sad tilbage med en dårlig smag i munden efter udskejelserne.

Med afsæt i Purcell
Concerto in Pieces er skrevet på bestilling fra BBC til markering af 300-året for Henry Purcells død.
Samtidig er værket i kraft af sin variationsform med afsluttende fuga en opdatering af Benjamin Brittens Young Person's Guide to the Orchestra, der - i lighed med Ruders' værk - tager udgangspunkt i Purcell.
Det lånte udgangspunkt trænger sig nu ikke voldsomt på hos Ruders, der hurtigt går ud ad egne tangenter.
Det indledende messing klang ganske vist klart af engelsk barok, og Purcell stak også i det følgende hovedet frem, så man nikkede genkendende.
Hvad der først og fremmest sprang i ørerne, var imidlertid Ruders' virtuositet. De første variationer kan bedst beskrives som etuder for symfoniorkester. En smuk variation med saxofonsolo - og nok én med solotuba - samt en frysende kold trompet- og strygervariation var blot et par af de godbidder, der viste Ruders' evner som orkester-chocolatier.
I øvrigt bød Radiosymfoniorkestret og Schirmer på Mozart og Brahms ved torsdagskoncerten, der udgjorde landingen efter orkestrets Skandinaviensturné.
Trediveårige Joshua Bell er en scenevant og effektiv violinist. At samspillet med den norske bratschist Lars Anders Tomter i Mozarts Sinfonia concertante krængede over, var ikke Bells skyld. Tomters ganske vist fine, kultiverede bratschspil indskrænkede sig til passivt at lunte efter violinen i stedet for at vise selvstændigt initiativ.

Skæv Mozart
Det kom ganske enkelt ikke ud over scenekanten. Nogle steder lykkedes det - særligt i midtersatsen, hvor musikkens karakter hjælper til at sætte violinen på lige fod med den blødere bratsch - men alt i alt var det en skæv forestilling, der ikke blev mere opmuntrende af, at Schirmer åbenlyst havde problemer med at få strygerne til at følges ad i begyndelsen af første sats.
Chefdirigenten virkede heller ikke som en mand med en mission, da han satte Brahms' 2. symfoni an - men frygtede man en gang jask, måtte man heldigvis revidere sit forbehold.
Som Schirmer spillede sig gennem Brahms' D-dursymfoni, formede hans ledelse af orkestret sig stadig mere som et triumftog. De overordnede dispositioner var sat på plads, og mange af dem var overbevisende eller i det mindste interessante.
Orkesterklangen udfoldedes dynamisk med centrum i smukke, præcise træblæsere. I den langsomme sats blev der plads til hengivelse, og sådan som buen gradvist spændtes, virkede Schirmers voldsomt dynamiske læsning af sidste sats ikke påklistret, men helt følgerigtig.

*Ruders: Concerto in Pieces, Mozart: Sinfonia concertante i Es-dur, Brahms: Symfoni nr. 2 i D-dur. Joshua Bell (violin), Lars Anders Tomter (bratsch), Radiosymfoniorkestret dirigeret af Ulf Schirmer, Radiohusets Koncertsal, torsdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu