Læsetid: 3 min.

Det går ad H til

29. november 1997

Kun Disneys værdier værdsættes, siger professor på Harvard Business School

Tag blot denne her skole i Harlem, hvor alle elever er sorte og latinere," siger professor Bruce Scott på Harvard Business School, en pragmatisk konservativ tænker i den livlige amerikansk debat om skolereformer.
"Det gik ad Helvede til. Så kom en ny forstander til for nogle år siden, og sagde: Lad os indføre klassevalg. En elev kan kun nå til den mest avancerede klasse ved at bestå en eksamen. Nedenunder denne klasse er der f.eks. en specialklasse i kunst, i dans eller hvad ved jeg. På dette mellemniveau er der en klasse med lavere akademisk standard for knapt så begavede børn som i den avancerede klasse."
"Hvis en elev ikke består adgangseksamen til én af disse tre klasser, ryger han/hun ned i kælderen, altså i klassen for de knap-så-dygtige. Det kan være adfærdsvanskelige børn fra opløste familier, fyre med tendens til vold og den slags. De skal ikke have lov til at forstyrre de dygtige."
- Hvad sker der med dem? Nu bliver de jo ikke længere inspireret af de dygtiges eksempel?
"De får undervisning, men forstyrrer ikke de andre."
- Men en sådan klassedeling koster vel samfundet noget fra et socialt synspunkt. Børnene bliver udstødt?
"Selvfølgelig, men den sociale omkostning for samfundet var langt højere, dengang de knap-så-dygtige børn forhindrede de talentfulde i at blive uddannet."

Skille fårene fra bukkene
- Det lyder som en dårlig byttehandel. Er der ikke en bedre løsning, hvor de træge børn kan være med.
"Jamen jeg synes, fordelene er enorme, fordi man også tvinger de adfærdsvanskelige børn til at reformere sig selv. Hvis du holder op med at være voldelig og laver dine lektier, så kan du avancere til klassen med de dygtige! Det er incitamentet, men initiativet er op til det enkelte individ. De skal ikke forvente nogen hjælp."
- Vil de rykke op?
"Nogle vil, men ikke mange. Det viser et eksperiment i Phoenix, Arizona, hvor en domstol påbød fjorten gymnasier at stoppe positiv særbehandling, og man indførte eksaminer for at adskille de dygtige fra de mindre dygtige."
- Er der ikke hjælpelærere til eleverne nede i kælderen?
"Det er der nok, men jeg kan godt fortælle Dem, at der også står bevæbnede vagter i klasseværelset. Der er tale om meget voldelige børn. Hvad skal man undervise dem i?"
- Hvis det er løsningen på den amerikanske skolekrise, hvorfor gør man så ikke det?
"Fordi ingen tør snakke om det åbent. Det er for kontroversielt. Men det nye fænomen charter-skoler er svaret. Her har ledelsen og forældrene selvstyre, og skolen bliver stadig finansieret af det offentlige. Men i kommuneskolerne går den ikke. Afro-amerikanere, latinere og venstreorienterede kalder det reaktionært og påstår, at skolen nu igen begynder at undervise i europæiske værdier. Men for 30 år siden var disse værdier den amerikanske middelklasses."
- Hvad er der galt ved de værdier, som nutidens skolelærere underviser i?
"I pensum står der, at læreren ikke må fremhæve kernefamilien som noget attråværdigt eller at narkotikamisbrug og lediggang er noget negativt. Det er nemlig ikke politisk korrekt. Det skyldes kulturrevolutionen i Amerika fra 1960'erne, som fremmer gruppers rettigheder, men ikke individets. Formålet er skabe lighed. Alle skal være lige, hvilket vil sige, at kun Walt Disneys værdier vil blive værdsat. Vi er tilfredse med det middelmådige, sålænge alle børn er ligestillede."
- Vil krisen i folkeskolen skade USA's stilling i den globale økonomi?
"Alle og enhver ved, at hvad de kalder gymnasium i Tyskland og Japan svarer til de første fire år på et amerikansk college. USA havde engang ét af de bedste uddannelsessystemer i verden. Vores akademiske niveau voksede hvert år indtil 1970, siden er det gået nedad bakke."
- Hvorfor er det et handicap?
"Jamen, det går ikke, at en virksomhed hyrer folk, som ikke kan læse. I informationssamfundet bliver det vigtigere end tidligere, at folk kan læse."
"Det går ikke at være funktionel analfabet. På den anden side har vi de bedste universiteter i verden. Boston er USA's akademiske hovedstad, men vi har flere softwarevirksomheder her end i Silicon Valley, fordi der er flere universiteter, og de er næsten alle privatejet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu