Analyse
Læsetid: 5 min.

Det går så godt...

3. november 1997

- med at bekæmpe arbejdsløsheden, at man skulle tro det var løgn. Det er det også

MED NOGET der ligner den typografi, Vatikanet har liggende med henblik på Jesu Kristi genkomst, udsendte det danske arbejdsministerium forleden en pressemeddelelse under overskriften: Ledigheden styrtdykker.
"For første gang i 10 år er ledigheden under den magiske grænse på 200.000 ledige - den registrerede ledighed var i september 1997 på 197.000, viser nye tal fra Danmarks Statistik," skriver ministeriet med store, fede og kursiverede bogstaver til indledning.
Hvorefter ministeriets øverste chef præsenteres som intet mindre end stolt. " 'Den rekordlave ledighed er et klart bevis for, at regeringens økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitik virker effektivt,' siger en stolt arbejdsminister om de spritnye tal fra Danmarks Statistik."
Ministeriet giver ingen oplysninger om det usædvanlige begreb 'spritnye', men forklaringen kan være, at det glade budskab er mangfoldiggjort af Danmarks Statistik på en gammeldags spritduplikator af sparehensyn.
Hvis forklaringen da ikke er en ganske anden, som denne analyse senere skal sandsynliggøre.
Foreløbig går det bare ufattelig godt: "'Når vi har nået det fantastisk flotte resultat, så er en væsentlig del af forklaringen, at vi i arbejdsmarkedspolitikken arbejder med en stor værktøjskasse, så vi stort set har de nødvendige værktøjer, der skal til for at målrette indsatsen. Tallene bliver endnu mere imponerende, når man samtidig kan konstatere, at vi har lav inflation, overskud på betalingsbalancen, overskud på de offentlige budgetter, en relativ lav lønudvikling og ikke mindst, at faldet i ledigheden ikke har udløst større problemer med flaskehalse på arbejdsmarkedet,' understreger Jytte Andersen." Der nu er revnefærdig af stolthed, hvad hendes ministerium dog ikke direkte lader pressen vide.
Forkyndelsen af ledighedens styrtdyk fra det høje himmelblå slutter med følgende definition: "Den registrerede ledighed er den faktuelle ledighed - renset for sæsonudsving."

SUMMA summarum: Det sæsonkorrigerede arbejdsløshedstal skulle i september for første gang i ti år befinde sig under "den magiske grænse" på 200.000. Det er så godt, at man skulle tro det var løgn. Hvad det også er.
Går man fra Arbejdsministeriet tilbage til Danmarks Statistik - spritduplikator eller ej - viser det sig, at den sæsonkorrigerede arbejdsløshed fra august til september faldt fra 220.000 til 213.200 arbejdsløse. Altså trods alt stadig mere end en halv snes tusinde over "den magiske grænse" på 200.000.
Men hvad der i virkeligheden er langt mere interessant: Samtidig med at arbejdsløsheden faldt med 7.000, overgik ikke mindre end 12.000 danske kvinder og mænd i den arbejdsduelige alder til andre former for overførselsindkomster:
5.000 gik på orlov i stedet for at blive registreret som arbejdsløse.
6.000 forsvandt også ud af arbejdsløshedsstatistikken, ikke fordi de havde fået arbejde i kraft af regeringens og den stolte Jytte Andersens store værktøjskasse, men fordi de blev overført til en offentligt støttet aktiveringsordning.
Endelig blev statistikken over de arbejdsløse forbedret, fordi 1.000 gik på efterløn.
Regner man med de samlede tal for mere eller mindre marginaliserede eller direkte udstødte danskere på overførselsindkomster i den arbejdsføre alder (og her er SU-modtagere naturligvis ikke medregnet), synes septembertallene - med udgangspunkt i den registrerede ledighed renset for sæsonudsving - snarere at pege på en stigning af udstødte danskere på 5.000!

HER ER DET, at mistanken melder sig om et arbejdsministerium omtåget af spirituøse dampe på grund af spritnye tal fra Danmarks Statistik. Skulle det være tilfældet, kan kapsler og propper være røget af ministeriets flaskebeholdning, fordi Danmarks Statistik ganske rigtigt er udkommet med tal for september måned, der vitterlig ligger under den "magiske grænse" på 200.000. Men det er netop arbejdsløshedstallene urensede for sæsonudsving.
Fra august til september faldt disse tal med 24.000 fra 221.100 til 197.000. Men også det er for en ædruelig betragtning kun tilsyneladende. Hvis det da er det reelle omfang af marginaliseringen og udstødningen i Danmark, der er sagen.
For det første skal de 12.000, overgået til orlov, aktivering eller efterløn, stadig fratrækkes - nu de 24.000.
Dernæst kommer, hvad Jette Persson fra Danmarks Statistik allerede har udtalt til dagbladet Børsen, at ingen - ikke engang den stolte Jytte Andersen - i dag aner noget som helst om, hvor mange der egentlig kom i arbejde fra august til september. Eller hvor de resterende 12.000 af det registrerede fald på 24.000 egentlig er blevet af.
Nogle af dem kan være gået på sygedagpenge. En højst sandsynlig mulighed, da sygefraværet nogle steder i Danmark er stærkt stigende i disse tider.(Statistikken opererer med små 50.000 mennesker, hovedsagelig fra de dårligst lønnedes og kortuddannedes rækker, på sygedagpenge).
Andre kan være sendt over i den del af overførselsgraven, der går under betegnelsen førtidspension. Den form for marginalisering eller udstødning opgøres nu til omfatte over en kvart million (272.000) danske kvinder og mænd i deres bedste år.
Andre igen kan være gået på folkepension. Eller taget til udlandet. Eller helt opgivet at lade sig registrere som arbejdssøgende.Eller døde, simpelt hen.
For at få et troværdigt billede af de sociale forhold i klassesamfundet Danmark skal nytilmeldte til det registrerede og registrerende arbejdsmarked naturligvis også opgøres.
Ikke et eneste af disse forhold berøres med en stavelse i Arbejdsministeriets spirituelt-ekstatiske pressemeddelelse.

ER DET FORDI de udstødte ikke må omtales i og af det toneangivende totredjedelssamfund, hvis hovedproblem for tiden synes at være carporten, der er for lille til de to efterhånden ret store biler, familien har fået råd til i disse ufattelig gode år?
De afgørende tal for forståelsen af Danmark og danskernes adfærd i disse uger, også hvad politiske meningsmålinger angår, er hverken de syv eller de 24 tusinde, korrigeret for de 12 tusinde plus andre - foreløbig ukendte - tusinder, men følgende, hentet fra regeringens egen pjece om indkomstoverførsler i serien om Danmark som foregangsland:
Trods fem års uophørligt økonomisk opsving regner regeringen til næste år med 897.000 danske kvinder og mænd i den arbejdsduelige alder på overførselsindkomster. 897.000.
Som Arbejdsministeriet sammen med hovedparten af det bestemmende Danmark synes at have glemt.
Nøjagtig som Børge Visby forleden her i bladet berettede om de chokbølger, der for en stund gik gennem Frankrig, da det blev klart, at den officielle statistik over registreret ledighed - sæsonkorrigeret eller ej - ikke længere giver noget ædrueligt billede af Frankrigs sociale tilstand. Regner man alle på forskellige former for overførsler og "underbeskæftigelse" med, er den reelle arbejdsløshed i Frankrig ikke som hidtil påstået 12,5 procent. Men det dobbelte: Ca. 25 procent.
Akkurat som i Danmark - og størstedelen af EU. Mens det i USA er grusomt lave lønninger, de reelt udstødte bliver spist af med.

EFTER regeringens egen opgørelse i Danmark som foregangsland(!), var 26,8 procent af alle 15-66 årige i 1994 på overførselsindkomst. (SU-modtagere stadig ikke medregnet).
Efter fem års uafbrudt økonomisk opsving regner regeringen med, at tallet næste år kommer ned på 24,7 procent.
I almindelighed regner man med, at halvdelen egentlig gerne ville have lov at yde noget til gengæld for det, de modtager. I så fald beløber resultatet af regeringens store værktøjskasse sig til et fald i antallet af udstødte fra 13,4 til 12,3 procent under fem års økonomisk vækst.
Det er arbejdsministeren stolt af. Det vil en fiktiv person, som vi kunne kalde Adolf Kjærsgaard, efterhånden få meget ud af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her