Læsetid: 3 min.

Gensplejsede planter kan give resistens

13. november 1997

Genspejset majs og rasp kan ødelægge vores muligheder for at blive kureret med antibiotika, mener en række forskere

Først var det svinekødet, og så var det kyllingerne. Nu er det majsen og rapsen, som kan ødelægge vores muligheder for at blive kureret med antiobiotika, når vi er syge. Det mener en række forskere.
"I forsøger at løse resistens-problemet ud fra én vinkel - nemlig ved at stoppe brugen af vækstfremmere, og derefter får I måske det samme problem bare fra en anden vinkel."
Det siger den britiske forsker og videnskabelige rådgiver for Greenpeace International, Sue Mayer, til Information. Hun mener, at Danmark vil få problemer med de gensplejsede planter, der har fået indsat et såkaldt markør-gen.
Et sådant gen gør en plante modstandsdygtig over for antibiotika. Blandt andet den såkaldte gen-majs, der for nylig blev godkendt herhjemme, har et sådant gen indsat.
Sue Mayers synspunkt bakkes op af professor Patrice Courvalin fra det anerkendte Pasteur Institut i Paris, der af kolleger beskrives som "verdens dygtigste ekspert" på sit felt - antibiotikaresistens.
"Man bør ikke bruge vækstfremmere, og af samme grund bør man ikke acceptere at der indsættes gener, som giver resistens over for antibiotika, i de genmodificerede planter," siger Patrice Courvalin.
Han har netop deltaget i en eksperthøring om sikkerheden ved gensplejsede fødevarer, arrangeret af det danske Fødevareministerium.
"Det vigtigste er at gøre politikerne opmærksomme på problemet," siger han.

Genet er overflødigt
Courvalin mener, at man bør sætte en stopper for de gensplejsede afgrøder, som fra producenternes side har fået indbygget resistens over for antibiotika.
For genet er reelt overflødigt. Det er alene et redskab til at vise, om de gensplejsede celler opfører sig, som de skal.
"Det er enten dovenskab, eller fordi man kan tjene en masse penge, at man ikke fjerner resistensgenet, inden afgrøden markedsføres" siger Patrice Courvalin.
I dag findes der både majs og raps, som er antibiotika-resistente, på det europæiske marked. Problemet er, at det resistente gen, ifølge blandt andre Courvalin, kan overføres til mennesker via bakterier i tarmfloraen.
Niels Frimodt-Møller, der er dr.med. på Statens Serumlaboratorium er enig med sine udenlandske kollegaer og beskriver problemstillingen således:
"Når man har en plante med et resistent gen, er faren, at når planten nedbrydes, får man spredt DNA-stykker i naturen. Hvis man spiser planten og under nedbrydningen i maven får isolerede DNA-stykker i tarmfloraen blandt milliarder af bakterier, må nogle af bakterierne optage resistens-genet," siger han.

Andre forbyder
Resistensen betyder i værste fald, at syge mennesker ikke kan kureres med antibiotika.
"Det problem har læger allerede i dag af andre årsager, og det "bliver ikke bedre med disse nye fødevarer," som
Niels Frimodt-Møller udtrykker det. Han støtter fuldt ud Courvalins synspunkt om, at politikerne ikke bør acceptere fødevarer som indeholder resistente gener.
Fødevareministeriet har i samarbejde med Miljøministeriet i august måned sagt god for den gensplejset majs, med genet som gør den resistent over for det almindelige antibiotikum, Ampicillin.
Både Østrig, Luxemborg og Italien har indført forbud mod import af den gensplejsede majs. Østrigs hovedargument mod import af majsen er netop, "at selv om sandsynligheden for en genetisk overførsel (af det resistente antibiotiske gen) er lille, er risikoen for spredning af den antibiotiske resistens uacceptabel."
Den danske begrundelse for at godkende majsen er baseret på nationale og internationale undersøgelser og lyder;
"at en overførsel af gener fra planter til mikroorganismer ikke anses for at have en sundhedsmæssig betydning, fordi en sådan overførsel ventes at ske med meget lav frekvens sammenlignet med overførsel mellem mikroorganismer."
"Der er altså ingen faglige holdepunkter for, at brugen af antibiotikaresistensgener bør undgås," skriver Fødevareministeriet i et notat fra 15. august i år, hvor majsen blev godkendt.
Niels Frimodt-Møller mener lige som sin franske kollega Patrice Courvalin, at Danmark bør vente med at sige ja til de gensplejsede planter indtil producenterne laver dem uden antibiotikaresistens.
Ikke mindst fordi det er muligt at lave gensplejsede planter uden.
"Man burde vente og sige, at vi ikke vil have de resistente planter, i stedet vil vi sætte os ned og vente på, at der kommer nogle, som ikke har dét gen i sig.
Vi kan nemt vente fem år, indtil der kommer en ny generation af planter, som ikke indeholder resistens-genet. Det er helt unødvendigt at udsætte os for den risiko," siger Frimodt-Møller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu