Læsetid: 5 min.

Det gode navn er bedre end rigdom

14. november 1997

Bent Melchiors erindringer giver lyst til mere

Memoirer
Tov shem mi-shemen tov er hebraisk og betyder: et godt navn er bedre end megen rigdom. Nu mener Bent Melchior det bogstaveligt, at det er vigtigt at have et praktisk, godt navn, men at han i øvrigt selv er umulig til at huske folks navne.
Han anskuer dette problem, som så mange andre, fra den praktiske side. Og går levende livsdagen lang op i at løse problemerne. Men vi andre har jo lov til at mene at Bent Melchior har et godt navn - også i overført betydning. De, der har haft den glæde at træffe Melchior eller blot hørt ham, kan jo ikke have undgået at bemærke nærværet, udstrålingen, personligheden. Stemmen er kraftig, til tider næsten gjaldende.
Forkynder er han jo i sin egen ret, og indtrykket af ham som sådan præger læsningen af erindringsbogen. Det er vanskeligt at overhøre stemmen i ens indre øre, tonefaldet, den særlige gammelkøbenhavnske jargon, de noget aparte betoninger, træk som er så typiske for de gamle danske jødiske familier.
Men hvorfor skulle man forsøge at frigøre sig. Melchiors skriftlige stil adskiller sig ikke fra hans mundtlige. Der er overensstemmelse. Det hænger sammen.

Soldaten Melchior
Og nu er det så, at Melchior har sat sig for at skrive erindringer. På tide kan man mene, eftersom den tidligere overrabbiner, der jo er gået på pension fra rabbinatet, har haft et virksomt professionelt liv rigt på dramatiske begivenheder og store omvæltninger. Det bør beskrives.
Hvordan man end vender og drejer sagen, er det jo heller ikke så forfærdeligt mange danskere, der har været med til at stifte staten Israel med våben i hånd. Og midt i det hele taget flere snese egyptere til fange, vist uden helt selv at vide hvorfor og hvordan.
Den tidligere soldat i det nye Israels improviserede styrker antyder selv, at man næppe finder andre danske værnepligtige, der har fået godskrevet deres soldatergerning i Israel som hjemlig tjenestetid. Melchiors tilværelse har lige siden været mærkbart præget af disse begivenheder.
Holocaust, som jo går forud herfor, udgør selvsagt den tungeste bagage. Forstod Melchior mon nogensinde hvordan det skete, funderer han. Hvilket jo betyder, at det gjorde han ikke. Andre jøder end den danske menigheds mangeårige religiøse leder har af gode grunde ladet alt andet underordne sig de ufattelige traumer, som det 20. århundredes jødedom har gennemlidt - og få af dem gennemlevet.
I moderne jødisk litteratur er dette ikke sjældent hovedtemaet: personen, der i forsøget på at fatte ikke kan se og høre andet end smerten og den ubærlige forventning til livet som kun lidelse. Dertil kommer en let fattelig forurettelse, som giver sig de særeste udslag.

Dimension og tolerance
En af Bent Melchiors store menneskelige fortjenester er den dimensionsrigdom, han har forlangt at fastholde og øse af og lade andre få del i under alle kriser og omskiftelser. Den ortodokse rabbiner er samtidig udogmatikken selv. Et paradoks, som lyser ud af siderne i hans gode bog, men ingenlunde en sjælsnedbrydende selvmodsigelse, snarere grundlaget for en mangfoldighed i sindet, som er selve personen. Den troende jøde, der er sig traditionen bevidst som en væsentlig del af glæden ved livet - det liv Melchior allerede i titlen understreger, at man bør vælge - opfatter på ingen måde den reglementerede livsform som en modsætning til frihed og frisind. Det forhold er kun et paradoks for den, der ikke tænker de tanker, som Melchior har præsteret så overbevisende alle sine dage.
Det betyder igen ikke at Bent Melchior har noget nedsættende til overs for folk af anden anskuelse. Tolerancen gennemsyrer dette livssyn, som i sin konsekvens må stille sig bekymret an over for samtidens fremmedforskrækkelse og gryende had.
Tolerance kræver sin mand i vore dage, og Melchior har også været mand for at praktisere den krævende tolerance. Hvilket har givet skrammer. Kun få steder viser Bent Melchior opbevaret vrede. Men den er der. En navngiven, der dengang krisen var på sit højeste mellem rabbiner og visse del af repræsentantskabet i Mosaisk Troessamfund, forsøgte at stikke kniven ind, har rabbineren svært ved at huske for det gode. Småligheden viser sig også i England, hvor småbange kolleger frygter den veltalende dansker.
Alt det fortæller Melchior med stor selvbevidsthed, men ikke pralende. Snarere med den betryggende selvironi, som er et andet af karaktertrækkene. Ingen tror for alvor på Melchiors fulde oprigtighed, når han gang på gang i situationer med store folk beskriver sig som: lille mig. Men den scene er derimod bedårende, hvor man i udlandet højlydt spekulerer over, hvorledes man skal titulere overrabbineren: Hellighed eller Velbyrdighed. Hvad med Bent, tænker gæsten.

Sovjet og Israel
En stor del af Bent Melchiors internationalt udadvendte virksomhed, som også fylder godt i bogen, er arbejdet med at forsøge en mildning for jøderne i det daværende Sovjet. Lige fra de lukkede døres tid til omvæltningen og det endelige sammenbrud. Forholdet til Sovjets skiftende repræsentanter er underholdende. Det siger sig selv at afsnittene om Melchiors forhold til den israelske stat påkalder sig den største interesse. Igen er dogmatikken sat på hylden, og nuancerne på bordet. Dog kunne læseren godt her have ønsket sig en uddybning af det mere politiske dimensioner. Melchiors mange år som embedsmand - trods hans tilkæmpede frisprog i embedet - sætter sig spor. (Eller er han bare klog?)
Udgangsbemærkningen skal være en lignende efterlysning af uddybning. Nogle gange savner læseren noget mere indadvendthed i beskrivelsen af Melchiors miljø. Ikke nødvendigvis det private, men troens, jødedommens. Han åbner hist og her en flig af teltet, men helt ind kommer vi ikke.
Derfor må Bent Melchior tilgive læseren, hvis denne grådigt opfatter foreliggende bog som optakten til endnu et værk. En mere omfattende og dybere, eksistentiel beskrivelse. Rabbi, sig os, hvad er da livet! De filosofiske tanker om religionernes forbundethed og arketype, som Melchior antyder, hørte man også gerne mere om.
Men læs Bent Melchiors bog, som den er, fornøjelig, smuk og berigende.

*Bent Melchior: Så vælg da livet. 276 s. ill. 275 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her