Læsetid: 4 min.

De grå sider af kroket

21. november 1997

Jeg er 'fede, lækre Nathalie'. Uden nogensinde så meget som at have haft ønsket, har jeg haft en karriere som pornostjerne

Byens lys
Den absurde historie startede en eftermiddag med, at telefonen ringede. Det var en af mine venner.
"Du, der står en historie om dig på De grå Sider i Rapport," fortalte han.
"Ja ja, den er god med dig," lød mit svar. "Hvordan kan du være så sikker, at den handler om mig?"
Han begyndte at læse en historie op om en fyr, der møder denne her pige, som gerne vil være journalist. Hun inviterer ham til kroket i Kongens Have sammen med en lille flok venner.
Allerede her begyndte mine alarmklokker at ringe, for hvor mange mennesker spiller kroket i Kongens Have? Det kunne der jo teoretisk set være mange der gør, men jeg har i min tid som kroketør aldrig mødt andre, der spillede kroket i Kongens Have.
Men det skulle blive endnu bedre. Minutiøst fortæller ophavsmanden til Rapport-historien, der i øvrigt bar overskriften "Fede, lækre Nathalie", hvorledes selskabet efter endt kroketering bevæger sig hjem til 'Nathalies' hus i kartoffelrækkerne.
Så er den næsten hjemme! Folk, der kender undertegnede, vil vide, hvem der her er tale om.
Men skulle der stadig herske tvivl om hovedpersonens identitet, har forfatteren også beskrevet, at 'Nathalie' har en kat, der hedder Etoile.

Ind på lystavlen
Nu skulle den også være røget ind på lystavlen hos samtlige mennesker, der nogensinde er trådt over min dørtærskel. For hvor mange mennesker kan der findes i vores lille land, der bor i kartoffelrækkerne, kroketerer i Kongens Have og kalder deres kat for Etoile?
Efterhånden gik det op for mig, hvem ophavsmanden til historien var. Nemlig en fyr, der hedder Michael, som jeg mødte for snart halvanden år siden til en fest. Han virkede som et spændende menneske, og med min sædvanlige nysgerrighed for folk, der på den ene eller anden måde er anderledes, var det kun mere interessant, at han også var sort.
Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg spekulerede på, om der mon var et gran af sandhed i den berømte kulturelle kliche, at negere skulle være udstyret med en ekstraordinært stor pik. For selv om der tales om de horder af udlændinge, der vælter ind over grænserne, var det immervæk første gang, jeg havde fået en eventuel mulighed for at dyrke et mere intenst samvær med en dansk neger.

Detaljer
Den kære Michael måtte nødvendigvis også komme ind på nogle saftige detaljer, for hvad er en historie på 'De Grå Sider' uden sex? Og Informations læsere skal heller ikke snydes for mine egne yndlingspassager i historien:
"Jeg lyttede til Nathalies stønnen, løftede hende op på bordet og spredte hendes ben. Min pik var fuldstændigt hamrende hård."..."Hev tøjet af hende og nød hendes sorte BH."... "Jeg kastede mig ned i en sofa bagefter, og hun kom over. Der gik et øjeblik, så var jeg stiv igen. Hun tog stangen hårdt i hånden og begyndte at rive den af."..."Hun slikkede og rørte over hele mit skød, til jeg til sidst sprøjtede ud over hendes ansigt. Hun kom med et liderligt smil og så op på mig."
Og nu er det så, jeg spørger, hvordan fanden kan en kvinde få orgasme bare ved at slikke pik på en mand? Det er da vist et forsøg på at realisere alle tiders store pornosucces. Filmen Langt nede i halsen, som netop handler om en kvinde, der har sin clitoris placeret i halsen, og derfor kan opnå den effekt Michael beskriver.
Jeg hører dog meget gerne fra kvinder, der har fået orgasme på omtalte måde. Måske man kunne lære noget?

I virkeligheden
Desværre svarer fantasier jo sjældent til dagligdagens realiteter. I virkelighedens verden går Michael ganske rigtigt med hjem til 'Nathalies' hus i kartoffelrækkerne, men han forsvinder også meget pludseligt efter et par timer - uden at jeg får opfyldt en af mine seksuelle fantasier.
Det var jo så bare ærgeligt, men Rapport-historien giver også hints til Michaels pludselig sortie, for som han skriver "...hun havde en hel del færdige meninger om alt fra Peter Høeg over børnefamiler generelt til AIDS-forskningens udvikling " ... "...kunne hun ikke tage og slappe lidt af"
Noget kunne tyde på, at Michael fik kolde fødder, fordi jeg havde for mange meninger. Det er åbenbart hårdt at være mand i Dagens Danmark; nu har kvinderne gudhjælpemig også fået en mening om hint og dette.
Efter at have læst historien til ende, var jeg en smule mopset. Enten så var Michael et regulært dumt svin, der var ude på at hænge mig ud, eller også var han bare dum i hovedet, når han ikke kunne få sig selv til at rette på de få, men essentielle detaljer, der gør hovedpersonen genkendelig.
Ville historien virkelig blive så meget dårligere af, at Nathalie boede i en villa, og havde en kat, der hed Stjerne?
Nu er det nogle år siden, at jeg læste Rapport, men fra store kendere af De grå Sider kan det oplyses, at de ikke mener at det ville gå ud over historiens læseværdi. De var deriod meget skuffede over, at der ikke var mere sex i historien. Den fylder fem spalter og det er først i spalte fire, at historien begynder at handle om sex.
"Temmeligt slapt," lyder dommen fra Rapport-kenderne. Samme kendere udtaler også at, "når vi køber Rapport, er det for at læse om pik og kusse, ikke om kroket og katte med fremmedartede navne".
Og hvad kan man så få ud af det? To ting vil jeg mene. Hvis du som kvinde vil have en fyr med i seng, skal du holde dine meninger for dig selv, og hvis den kære Michael virkelig vil realisere sine forfatter-drømme, må han hellere opleve noget mere af virkeligheden, for fiktion er han åbenbart ikke synderligt god til. Men måske han kunne gå i afdøde John Holmes' fodspor og blive filmstjerne?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu