Læsetid: 4 min.

Græsk-tyrkisk konflikt i knude

5. november 1997

Mødet mellem Simitis og Yilmaz bragte ingen konkrete forandringer i det spændte forhold mellem Grækenland og Tyrkiet

Heraklion
Striden mellem Grækenland og Tyrkiet over spørgsmål som genforening af Cypern og territorialfarvand i Det Ægæiske Hav er stadig langt fra en løsning.
Selv om de to landes ministerpræsidenter, græske Costas Simitis og tyrkiske Mesut Yilmaz, mødtes til drøftelser under det sydøsteuropæiske topmøde, som sluttede i går på den græske ø Kreta, førte det ikke til konkrete ændringer i de to NATO-landes spændte forhold.
Særligt i de seneste uger har der været en række konfrontationer i Det Ægæiske Hav, og under topmødet har Tyrkiet gennemført to militærøvelser omkring og på selve Cypern, der har været delt mellem græsk-cyprioter i syd og tyrkisk-cyprioter i nord, siden Tyrkiet invaderede den nordlige del af øen i 1974.
Som det eneste konkrete på mødet, bekræftede Simitis og Yilmaz en tidligere indgået aftale om at søge at løse deres konflikter på fredelig vis og mindske riskoen for en tilfældig opstået krig gennem sammenstød i Det Ægæiske Hav.
"Vi var enige om, at vi skal fortsætte med implementeringen af Madrid-erklæringen," sagde Costas Simitis på et pressemøde efter mødet med Yilmaz.
Madrid-erklæringen er et dokument, som de to lande underskrev under NATO-topmødet i Madrid i juli. Grækenland og Tyrkiet skal ifølge erklæringen respektere hinandens suverænitet og legitime, vitale interesser i Det Ægæiske Hav. Disse spørgsmål skal endvidere løses med fredelige midler, og der skal etableres tillidsskabende foranstaltninger i NATO-regi.

Nyttigt med dialog
Selv om der er langt fra erklæringens ånd til den reelle situation i disse dage, betegnede Simitis mødet som "nyttigt". Også Yilmaz - den første tyrkiske leder i ni år, som besøger Grækenland - kaldte samtalen "positiv".
"Vi var enige om, at det er nødvendigt at mindske spændingen mellem os," sagde den tyrkiske ministerpræsident, der fandt mødet vigtigt for at "gøre rede for hinandens synspunkter og opklare misforståelser."
Yilmaz inviterede Simitis til Ankara. Det sagde den græske ministerpræsident ja til, når "tidspunktet er rigtigt".
"Nogen mener, at vi skal afbryde enhver forbindelse med den anden side, men det vil kun skabe isolation og spille bolden over i hænderne på dem, der ønsker nationalisme. Vi har vores synspunkter, og dem vil vi fremføre overfor alle," sagde Simitis i går med henvisning til kritik af mødet i dele af de græske medier.
Ud over selve stridspunkterne mellem Tyrkiet og Grækenland, er de to lande uenige om proceduren for, hvordan de skal løses.
Mens Tyrkiet ønsker en dialog om en slags "pakkeløsning", som inkluderer alle spørgsmål, insisterer Grækenland på en "skridt-for-skridt" procedure.
Den inkluderer blandt andet, at Tyrkiet - ligesom Grækenland - anerkender den internationale domstol i Haag. Herefter skal det efter Athens mening overlades til domstolen at tage stilling til de to landes uenigheder i Det Ægæiske Hav. En dom, der efter gældende internationale regler formentlig vil betyde, at Tyrkiet må indskrænke sine aktivitetsområder. Dernæst kan man så, mener Grækenland, tage fat på andre spørgsmål.

Cypern status quo
Det største problem er Cypern, selv om det officielt er lederne af de to samfund på Middelhavsøen, tyrk-cyprioternes leder Rauf Denktash og Cyperns internationalt anerkendte præsident Glafcos Clerides, som forhandler om en genforening. Det sidste kræver imidlertid, at Tyrkiet trækker sine 30.000 tropper væk fra den nordlige del af øen, hvilket der ikke er tegn på.
Tyrkiet har på det seneste protesteret mod, at Cypern har bestilt russiske anti-luftværns raketter til opstilling på den sydlige, græsk-cypriotiske del af øen. Cyperns regering siger, at det er til selvforsvar, og man har derudover indgået en forsvarsaftale med Grækenland.
De to lande strides også om Cyperns optagelse i EU. Forhandlingerne skal starte til foråret, og Grækenland skubber på for en optagelse. Tyrkiet truer derimod med at annektere det nordlige Cypern i Tyrkiet, hvis forhandlingerne starter.
Det ses af nogle kritikere som et tyrkisk forsøg på at presse EU, så Tyrkiet selv kan blive medlem, hvorfor en løsning på Cypern-problemet ikke bliver løst foreløbig. Andre fremhæver, at netop optagelsesforhandlingerne med EU, kan være med til at gøre en ende på den indtil nu 23 år lange deling af øen.

Enige om samarbejde
De otte deltagerlande på det sydøsteuropæiske topmøde var - trods forskellige bilaterale konflikter - enige om, at Balkan-regionen har hårdt brug for bedre samarbejde, særligt på det økonomiske område, men også om bekæmpelse af narkotrafik og organiseret kriminalitet.
Men der var åbenlys uenighed om graden af formalisering. Et forslag om at oprette et fælles sekretariet blev "sendt i udvalg" til udenrigsministrene.
Til gengæld besluttede de, at udenrigsministrene skal mødes mindst en gang om året, mens de politiske direktører skal mødes hver tredje måned.
Desuden besluttede stats- og regeringscheferne fra Albanien, Bulgarien, Jugoslavien, Makedonien, Tyrkiet, Grækenland, Rumænien samt observatørlandet Bosnien at holde et nyt topmøde i oktober næste år i Antalya i Tyrkiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu