Læsetid: 1 min.

Hårde pakker

21. november 1997

TILLÆG (2.SEKTION side 2)
Julen truer, og derfor har Information bedt nogle af avisens litteraturanmeldere om at give deres bud på gode boggaver fra det forløbne år

Mikkel Wold
anbefaler

*Rudolph Arendt: Hvad er sandhed. Forlaget Anis. 98 kr.
Om sandhedsbegrebet i forhold til filosofi, politik og kristendom. Et opgør med forvirringen omkring et belastet ord. Kortfattet og lysende klar.

*Jakob Wolf: Etikken og universet. Forlaget Anis. 149 kr.
Vores verdensanskuelse er over for naturen præget af den naturvidenskabeligt inspirerede måde at betragte naturen på - som et dødt og upersonligt objekt, uden for den etiske dimension.

*Flavius Josefus: Den jødiske Krig. Museum Tusculanum. 298 kr.
Et af historiens mest betydningsfulde dokumenter fra antikken til belysning af alle detaljer i og omkring jødernes oprør mod romerne år 70 e.Kr. Bedst tænkelige udstyr med fotos og noter.

Niels I. Meyer
anbefaler

*Knud Vilby: Den globale reisen (på norsk). Ny bog. 298 n.kr.
Gennemgang af verdens skæve gang for voksne mennesker, som ikke søger tilflugt i overfladisk underholdning, men vil have reel besked. Både om problemerne skabt af menneskehedens dårskab, og om mulighederne for at rette op på fejludviklingen. Et af håbene er, at de små lande kan få global betydning som foregangslande, der viser, at det er muligt at skabe en bæredygtig udvikling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her