Læsetid: 6 min.

Hemmeligheder

15. november 1997

Konspirations-teorier med eller uden baggrund i virkeligheden giver næring til vores fantasier og lægger ryg til en masse bøger, film og tv-serier

BAGGRUND
Da min morfar døde for nogle år siden, efterlod han mig en scrap-bog fyldt med avisudklip. Det første udklip er dateret lørdag den 23. november 1963. Overskriften lyder: "Præsident Kennedy myrdet" og fortsætter: "Tre skud affyret mod præsidentens bilkortege. 30 årig mand jages, 24-årig anholdt."
Sådan fik danske avislæsere serveret nyheden om John F. Kennedys død under et besøg i Dallas, Texas den 22. november for 24 år siden. En begivenhed, der rystede verden, og åbenbart også min morfar, der i scrap-bogen fulgte avisernes beretninger om Kennedy-mordet gennem noget tid.
Skal man tro Jim Garrison, der var offentlig anklager i New Orleans på tidspunktet for attentatet, så er sagen stadig ikke opklaret. Gennem sin egen undersøgelse satte Garrison spørgsmålstegn ved den officielle undersøgelseskomité Warren-kommissionen og dens resultat: At den kommunist-venlige lagerarbejder Lee Harvey Oswald var ene om at planlægge og udføre attentatet.
Allerede i løbet af den første uge efter mordet vendes i aviserne flere teorier om baggrunden for mordet og mordets formodede bagmænd. Og de mange teorier får yderligere næring søndag den 24. november, hvor natklubejeren med mafia-forbindelserne, Jack Ruby, skyder Lee Harvey Oswald ned for åben skærm - - aviserne ender dog med at godtage Warren-rapporten.
Var det mafiaen, CIA, kommunisterne, våbenindustrien? Teorierne er mange, når Kennedy-mordet skal forklares, og det er siden blevet det fikspunkt, som alle konspirations-teoretikere begynder med, når de skal opregne kanonen. Kennedy-mordet er dog hverken den første eller den mest spændende konspiration, som historien byder på. Men det er nok den, som p.g.a. Kennedys popularitet og position har påvirket flest mennesker verden over.

De eller Dem
Faktisk er konspirationer nærmest blevet en videnskab, der de seneste fire-fem år har været mere populær end nogensinde. Film, tv-serier, bø-ger, internettet og magasiner beskæftiger sig med konspirationer af alle slags, og nu hopper Hollywood igen med på vognen i filmen Farlige teorier, hvis grundsubstans er sammensværgelser af den livsfarlige slags.
I Farlige teorier nævner Mel Gibsons maniske og konspirationsfikserede hovedperson instruktøren Oliver Stone, som han mener, man ikke kan stole på, da han af regeringen får lov til at udbrede sine teorier om denne eller hin sammen-sværgelse. Altså er Oliver Stone, Hollywoods fremmeste formidler af konspirationer, i virkeligheden et talerør for de konspirationsansvarlige, og det, han udbreder, er bare røgslør, som skal dække over sandheden bag de virkelige konspirationer.
Så man kan ikke stole på Stones film JFK, der er bygget over Kennedy-mordet, og som konkluderer, at Lee Harvey Oswald var bare en syndebuk for de mørke og magtfulde kræfter, som i virkeligheden stod bag.
Men hvad er egentlig en konspiration? Groft sagt er der tale om en konspiration, ligeså snart to eller flere personer går bag ryggen på en tredie. Men traditionelt set er konspirationer ulovligheder eller hemmeligheder, som på et eller andet niveau er regeringssanktioneret.
På den måde kan både fiktionens og virkelighedens konspirations-teoretikere gøre fælles front mod regeringen og forsøge at afsløre alle hemmelighederne. I tv-serier som
X-Files og Dark Skies er kon-spirationerne selve livets fundament. Begge serier arbejder ud fra teorien om, at der i 50'erne faldt et rumskib med aliens ned i den amerikanske by Roswell, og at den amerikanske regering nu har kontakt med disse og andre aliens og udnytter deres teknologi til hemmelige forsøg.
I begge serier optræder regeringsorganisationer, som er mere hemmelige og magtfulde end CIA, FBI, NSA (National Security Agency) og regeringsadministrationen tilsammen. Og disse, USAs virkelige magthavere, står bag alskens attentater, krige og forbrydelser verden over.
I de to serier, samt i adskillige film fra 60'erne og fremefter, bliver enten fiktive begivenheder eller virkelige hæn-delser attribueret til de hemmelige regeringsorganisationer, som man sjældent får sat navn på. I Farlige teorier hedder de bare De eller Dem.
I Barry Sonnenfelds humoristiske film Men in Black, møder vi mændene i sort, der vil være enhver X-Files-fan bekendt. Mændene i sort tilhører en tophemmelig organisation, som uden regeringens viden ser til, at der bliver sørget for de aliens, der allerede er her på jorden, eller som ankommer hertil - uden for offentlighedens søgelys.
En mere virkelighedsnær teori, måske, går på De Fire Store, en gruppe på fire magtfulde forretningsmænd, der sætter dagsordenen i al international politik og forretningsliv. Finansfyrsten og statsleder-vennen Armand Hammer siges at have været en af de fire store indtil sin død i 1990, og hans navn dukker da også op i en bisætning i Farlige teorier.

Fantasier
Fælles for de fleste fiktions-teorier er, at de henter deres inspiration i virkeligheden. Richard Nixon og Watergate-skandalen er blevet til to film, Oliver Stones mammut-portræt Nixon og Alan J. Pakulas intense spændingsfilm Alle præsidentens mænd. Månelandningen i 1969 har affødt filmen Capricorn One, hvori en Mars-landing fingeres fra et tv-studie, mens forfatteren Bill Keysing for nogle år siden skrev bogen We Never Went to the Moon, hvori han bestrider, at amerikanerne overhovedet landede på månen.
Den svenske journalist og forfatter Jan Guillou endevender i sine bøger om spionen Carl Hamilton de svenske efterretningstjenester og deres engagement i mord og likvideringer, og han lægger ikke skjul på, at nogle af hændelserne og personerne i bøgerne har rod i virkeligheden.
Det gode ved teorier om statslige sammensværgelser er, at de sjældent bliver be- eller afkræftet og således er godt stof for vores fantasi. Og deri ligger netop også deres store tiltrækningskraft. For selvom en logisk og enkel forklaring ligger lige for, når det drejer sig om statsmord og mord på kendte mennesker, så er det alligevel meget mere spæn-dende og pikant at fostre en teori om hemmelige alliancer våbenindustrien og regeringen imellem, som har ført til det og det mord på den og den berømthed eller politiker - som i virkeligheden også var russisk spion.
På den måde tilfredsstiller konspirations-teorierne vores trang til eventyr i en grå hverdag, hvor Uffe Ellemann bare er en kedelig forvalter af kedelig politik. En simpel ulykke kan give næring til selv de mest udflippede teorier. Som vi f.eks. ser det med Dianas død, der nu pludselig bliver efterforsket som et mord. Begået af hvem? Ja, alle fra det engelske kongehus, våbenindustrien og MI5, den engelske efterretningstjeneste nævnes som de potentielle bagmænd. "Ligesom Marilyn Monroe blev slået ihjel af CIA," står der at læse i sidste uges Se & Hør, hvor bladet citerer en arabisk avis.
Det uopklarede mord på
Olof Palme har også været genstand for mange og lange spekulationer om hvem og hvorfor. PLO, KGB og CIA er blevet nævnt, og som med opklaringen af Kennedys mord, så er en masse besynderligheder og huller i politiets efterforskning blevet påpeget - indtil videre uden resultat, men med stor offentlig interesse og mistro til følge.

Mistillid
Derfor kan den store popularitet, som konspirations-teorierne har fået, måske også være et udtryk for en stigende utilfredshed og mistillid til regeringsmagten og embedsmændene - en anti-autoritær holdning, som har fået mere og mere næring, efterhånden som den ene politiker efter den anden bliver afsløret som
spritbilist, løgnhals og hustrumishandler.
Iran-Contra-sagen fra USA, hvor oberst Oliver North blev afsløret som manden bag vå-bensalg til Iran og formidlingen af pengene til oprørerne i Nicaragua, hvilket tog noget af glansen ved den amerikanske statsadministration, og der blev sågar sat spørgsmålstegn ved vicepræsident Bush' og præsident Reagans indblanding i sagen.
Herhjemme blev det fornylig afsløret, at statsminister
H. C. Hansen i 50'erne vidste mere om Thule-sagen, end han fortalte, og at han endda havde tilladt tilstedeværelsen af atomvåben på Grønland, et atomvåben-frit område - en accept hans efterfølger Jens Otto Krag kendte til. Billedet af et uskyldigt og neutralt Danmark smuldrer for øjnene af os.

Pletskud
De fleste mere overgearede konspirations-teorier kan med beviser i hånden afvises som det pure opspind og et produkt af forvirrede og paranoide hjerner. Men ind imellem lader det til, at teorierne rammer plet, og når de så får lov til at stå uimodsagt, giver det stof til eftertanke. Personligt sluger jeg X-Files og alle seriens vanvittige sammensværgelser hver uge - det ville da være underligt, om ikke serien på et eller andet tidspunkt falder over den sandhed, den så ind-trængende påstår er derude.
Desuden, hvorfor skulle min morfar ellers have sat spørgsmålstegn ved Lee Harvey Oswalds navn i et af scrap-bogens udklip!?

*Konspirations-interesserede kan begynde med 'Farlige teorier', der havde biografpremiere i går, og 'JFK'. Har man en internet-forbindelse kan man prøve disse tre adresser: www.disinfo.com, www.conspire.com og www.thesmokinggun.com.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu