Læsetid: 3 min.

Hjemliv i fuldt sving

24. november 1997

Fremtidens boliger hos Gl. Dok kører på hængsler og skinner

ARKITEKTUR
Hvor indviklet bliver det at komme hjem om femogtyve år? At træde over dørtærsklen, hænge frakken på knage og falde omkuld i sofaen. Eller først fylde køleskabet op med indkøb fra nettet (altså ikke indkøbsnettet men det elektroniske) og så tjekke
e-mailen, sende børnene ind på hver deres værelse for at holde holde kæft, eller tænde for monitorvæggen i spa-badeværelset og mikro-ovnen i spiselegeforstuehobbyrummet.
Hvad fylder lejligheden i kvadratmeter, og dyrker overboen kartofler i soveværelset?
Er der høns på altanen og rotter på loftet, eller en struds i forhaven som stikker hovedet ind ad køkkenvinduet til første sal? Nogen hjemme om formiddgen, eller slet ingen ude? Og må man overhovedet prutte eller bøvse af hensyn til drivhuseffekten?
Hvis man skal tro udstillerne på Gl. Doks show Hjem til fremtiden kommer boligen i store træk til at ligne sig selv - bare sat på hængsler og skinner og befriet for det værste plast, skum og ragelse.
Hørlærred erstatter akryl, og hvid beton stål-vasken. Polstermøbler afløses af puder og japanske overflader, og ferieboligens parcelhusstatus skrumper ind til en stationær to-delt sigøjnervogn. I alt fald hvis man er oppe i årene, som Søren Robert Lund har tegnet den, selv om man med det ene ben i graven ind imellem nok kunne være mere fristet af Dorte Mandrup-Poulsens klik-klak-røde bybolig, end at sidde og kukkelure i bræddehytten eller kikke efter trækfulge i glasburet foran. Som svenskeren Robert Broberg sang engang:

Min bil
är inte lik din bil
det är en likbil

Ganske vist er der også en reol i altzheimerhytten, med plads til trofæer og nips. Den kan drejes om sin egen lodrette akse og give to-tre andre opdelinger i rummet, og det er i grunden en markering af, at det spartanske skov-huggerhus først og fremmest skal ses som tankemodel af forestillingen om, uanset alder, at bo forenklet og med tydelig forskel mellem koldt og varmt, lyst og mørkt.

Svingom
Der er også svingende og glidende flader i Dorte Mandrup-Poulsens moderne barnløse bybolig. Selv om børn sikkert ville kunne få meget ud af at gemme sig i sengekælderen eller tage bad i gulv-højde.
Sengelåget bliver til en lodret skærmvæg, når det slås op. Og hvadenten man nu er single eller mixed double kan man synge den gamle sang med sofcyklen, om at:

sengelåget lukker
mens der lige er én der
sukker

i evig skræk for at lemmen klapper midt i det allermest ophidsende.
Det sker naturligvis ikke, for der er solide sengebeslag og kraftige skinner til at holde styr på det raffinerede men robust tænkte inventar.
Skabene er på hjul som flightcases, og en del af køkkenbordet kan svinges ud på terrassen. Og selv om vi igen i en vis forstand er i tankemodellernes verden, er alting i fuld størrelse.
Så man kan prøve det hele, hvis man tør. Og der er masser af overordnede ideer til mere ordinære boliger, når man finder kammertonen og mærker hensigten med at bo enkelt, men sammenklappeligt.
Også når man har børn. Merete Ahnfeldt-Mollerup sætter to store alkover - den ene med ekstra skydevæg indeni - rundt om et køkken med rummelig spiseplads, og vrider en buet væg bag om et areal der fungerer som badeværelse og wc.
Her kunne sangen lyde:

Himlen er blå
maden er grøn -
klap væggene i for fisen
og alkoverne er enten mø-bleret med bord og legetøj eller fyldt op med store puder og et kæmpe-tv.
60'er-agtigt? Ja, i den grad, eller 30'r-agtigt eller arabisk-agtigt eller Robinhood-agtigt eller alt muligt, der er hyggeligt på børn-og-voksnes betingelser, og af kvalitet for små midler.
Når man altså et kort øjeblik ser væk fra, at et par af stolene er fra Arne Jacobsens hånd (hvad der ikke i længden gør dem dyrere men lige i anskaffelsesøjeblikket) og de store alkovelåger malet med større gefühl end førstebedste naturmalers.

Jord og vand
Det hele er så omgærdet med muld. Eller sat ind på det muldlag, som kan blive til haver og marker.
Der er ingen træer, sådan da. For landskabsarkitekten Stig Anderssons lodrette stålrør med vandforstøvere i toppen er en slags træer i dette stimulerende model-eksperimentarium af sand størrelse.
Kirsten Hammann læser digte højt i haven, og Jacob Bue Pedersen har sat lyd til interiørerne.
Hovedsponsoren er BRF-kredit, og den fremadrettede anledning til det hele Boligministeriets og Byggeforskningsinstituttets halvthundredårs fødselsdag.

*Hjem til fremtiden. Dansk Arkitektur Center Gl. Dok, København. Alle dage 10-17. Til 25. jan. 98.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her