Læsetid: 6 min.

Hjernernes @ndelsbevægelse

6. november 1997

Hvis vidensarbejderne skal klare sig på Internettets vilkår, må de tale klart dansk og gøre bondebevægelsen om, siger forskningslektor Henrik Herlau

I nettet
"Det er soleklart, at der vil ske store forandringer i måden produktion og konsumption forvaltes på fremover. Om det bliver inden for markedsøkonomiens logik, eller snarere i en form for samlerkulturens gaveøkonomi, er svært at afgøre."
Citatet er fra det kapitel i Tor Nørretranders netop udkomne bog Stedet som ikke er, der handler om fremtidens økonomi. Kapitlet hedder Opmærksomhed, og det er, ifølge Nørretranders, hvad fremtidens økonomi handler om.
Begrebet opmærksomhedsøkonomi skylder Nørretranders Michael H. Goldhaber, forhenværende teoretisk fysiker og medlem af Washingtons institut for politiske studier: "Opmærksomhedsøkonomien er helt grundlæggende inkompatibel med den velkendte form for økonomi, og kan kun fortsætte med at vokse på sidstnævntes bekostning. Vi befinder os midt i overgangsfasen til en radikalt ny, altomfattende økonomisk orden," skriver Goldhaber i essayet Opmærksomhedsøkonomien og Internettet.
"Opmærksomhedsøkonomien er ikke en utopi," siger Henrik Herlau, forskningslektor ved Handelshøjskolen i Københavns Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF), "vi er på vej fra informationssamfundet og over
i kommunikationssamfundet. Det er opmærksomhed, der vil være den knappe ressource fremover."
For tiden kører Herlau og hans elever en workshop baseret på Wired Magazine-redaktør Kevin Kellys 12 love for en netværksøkonomi (refereret i Information den 6. oktober).
Kellys love befinder sig indholdsmæssigt og sprogligt milevidt fra traditionel økonomisk tænkning. Fra eksplosivt voksende netværksrelaterede virksomheder som Netscape eller hans egen mediesucces Wired Magazine henter Kelly en række praktiske erfaringer, der lægges ind i forståelsesrammer hentet fra biologien, sociologien eller sågar taoismen.
Kellys tre første love lyder:
*Loven om opkobling - omfavn dumheden
*Loven om overflødighed - flere giver mere
*Loven om eksponentiel værdi - succes er nonlineær
Nonlinearitet, kaos, churn, opmærksomhed, gavegivning som forretningsprincip - den økonomiske nytænkning i netværk har sin egen poesi, men skaber samtidig sproglige barrierer.
"Det er et stort problem, at de folk, der tænker omkring industri, har den gamle, målstyrede projektledelsesmodel oveni hovedet, mens netværksfolkene og de konvergent tænkende slet ikke kan matche dem," siger Henrik Herlau, der på LPF underviser på basis af bøger som Ralph D. Staceys (complexity and creativity in organization) og Rethinking the Future v. Rowan Gibson.
"Vi er henrykte for Staceys totale kaos, for så kan vi ikke komme længere ud, og dér er mulighederne. Ude ved grænsen, hvor det hele gynger, kan vi begynde at samle tingene igen og få sproget med."
Opsamlingen på det sproglige begynder med et hyperspring til det oldgræske:

Polis
"Kampen mellem det fuldstændig koglende åbne netværkssystem og projektledelsesmodellen er umådelig spændende, fordi der ligger et meget kreativt felt i midten. Midtermuligheden svarer til polis, et ældgammelt demokratibegreb, som er blevet benyttet både af bondebevægelse og håndværkere. Det er polis, der lukker gabet over de to muligheder."
"De unge slipsefolk skal i polis i en forfærdelig fart, og så skal de suge fra det superekspanderende net og bringe det på en vidensform, så det kan smækkes over i den mere styrede model, som virksomhederne benytter sig af. Vi er ved at få styr på det, men det har været svært, fordi den projektorienterede virksomhedsmodel op til 80'erne var dominerende. Der var ingen sammenhæng mellem de to solsystemer. Men nu er Kelly og andre begyndt at tale om væsentlige markedsudvidelser i det ekspanderende net, og det er det, som altid får folk til at vågne op i de styrede modeller."
"I gamle dag fandt man viden inden for virksomheden, i dag finder man den uden for. Selv Novo Nordisk må i dag indrømme, at næsten al viden genereres uden for murene, i form af forskningsrapporter, undersøgelser etc. De mennesker, der sidder i virksomheden, er typisk optaget af at dyrke virksomhedens interne forståelse og kultur. Men i realiteten kan folk, der sidder uden for, meget hurtigere samle sig et billede af parallelmodeller. Jeg træner de studerende op til at kunne det, og så vil jeg matche dem med virksomheder og vise dem, at virkeligheden findes uden for. Dér ligger en kæmpe mulighed," siger forskningslektor Henrik Herlau.
- Taler du om flere arbejdspladser?
"Tingene definerer sig fuldstændig om. I fremtiden vil folk selv skulle skabe deres arbejdspladser. Folk ved efterhånden godt, at al den her effektivisering ikke giver flere arbejdspladser, men at der dannes nye problemer, som giver arbejdspladser. Det er det, vi skal lære flere mennesker at se i en fart."

Klart dansk
- Hvordan får man folk i traditionelt opbyggede, målstyrede virksomheder til at se Internettets muligheder?
"Det er så fandens svært er at kommunikere noget til folk, som har siddet med et andet sprog i så mange år. Det vi gør konkret er at bede en tværfaglig gruppe studerende - vidensarbejdere - samle videnspakker, der matcher virksomhedens problemer, meget hurtigere end virksomheden kan. Hvis man kan lave en model, så virksomheden kan styre den proces, så vinder begge hold. Men det er svært at sætte sprog på nøjagtig hvad processen indebærer, og at forklare det her til politikere er næsten umuligt."
- Der eksisterer altså et enormt kommunikationsproblem?
"Det vil jeg mene. Jeg vil gerne frem til, at man på et ganske almindeligt klart dansk sprog skal kunne sige, at det at danne virksomheder og arbejdspladser og omsætte viden til værdi, var noget der skulle ligge i dansk sprog."
I realiteten er netværksøkonomien baseret på glemt sprog, glemte traditioner. Ifølge Herlau er udfordringen at gentage en allerede kendt historisk historisk proces:
"Netværket er det globale forsamlingshus - høj viden koblet til mennesker. Det drejer sig om at gelejde det løse anarkistiske, som ikke kan bruges, over i et seriøst mellemstadie og endelig over i nogle styrede modeller, som kan bruges til noget."
"Først skulle bønderne igennem en demokratisering, en spændende innovativ kobling med hinanden. Det var andelsbevægelsen. Den svarer til polis. De næste, der fløj ind i den udvikling, var håndværkerne. Bønderne var længe i processen, fordi tingene gik langsommere dengang, håndværkerne var der kun kort tid, fordi udviklingen bevægede sig hurtigere. Nu er det vidensarbejdernes tur. De unge, den nuværende højtuddannede generation skal ind i den der polis, for det er der, kraften ligger. Man danner en ramme og lader viden flyde frit inden for den ramme. Det er derfor vi leverer ost til japanerne, og derfor vores håndværkere blev så dygtige. Vi gemte ikke tingene, men spredte viden. Og rammen skal række helt ned i gymnasieklasserne."

Lukket konsulentnet
- Men hvad kan et begreb som opmærksomhedsøkonomi rent praktisk bruges til?
"Lad mig sammenligne det med ordet iværksætter. Hvis du tager Politikens ordbog fra 1974, så vil du se, at ordet slet ikke eksisterer. Iværksætterstrategien, der satte ind i midten af 70'erne, er totalt mislykket. Alle de millioner af kroner og konsulenttimer er forsvundet ind i et lukket konsulentnet, som ikke har sagt et pip. Stik modsat Internettet kørte vi en videnskoncentrering og borteliminering af viden i 15 år, så vi har aldrig fået begavede spørgsmål eller forsøg. Bortset fra lidt kaospilot og Tvind er der ingen, der har eksperimenteret med noget. Det er en tanketorsk og det er sørgeligt."
"Hvis jeg kommer i fjernsynet i aften, og siger, at vi skal støtte iværksættere, så har jeg sagt noget umådelig klogt. Der er bare ikke nogen, der forstår hvad jeg mener, for begrebet er stendødt. Begynder jeg at tale om opmærksomhedsøkonomi, eller et rum imellem det ekspanderende netværk og de etablerede virksomhedsstrukturer, så lyder det også højskoleagtigt, men med de begreber kan man rent faktisk operationalisere og lave værdier. Andelsbevægelse og kooperation var sikkert også svære ord, da de kom frem," siger forskningslektor Henrik Herlau, der i 1995 udgav bogen Kubus, som er et forsøg på at bringe de innovative netværksstrategier på en mere umiddelbar sproglig formel.
* Michael Goldhaber om opmærksomhedsøkonomi: http://www.firstmonday.dk/issues/issue2_4/goldhaber/

Dette er den femte artikel i serien om Internettet. Tidligere artikler blev bragt 29. og 30. oktober, 1. og 5. november. Serien fortsætter og er til debat på Informations hjemmeside: www.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu