Læsetid: 3 min.

'Hvis du holder op, er du dødsens...'

19. november 1997

En politimand, der nu opholder sig som flygtning i London, fortæller om terror og henrettelser i Algeriet

LONDON
Indtil for nylig var Smain med til at sprede terror i Algeriets hovedstad, iført hætte og bevæbnet med Kalasjnikov. I dag er han flygtning i Storbritannien, og nu sidder han i en sofa hos en af sine venner, parat til for første gang at fortælle om ninjaerne, det algeriske politis anti-islamistiske gruppe.
Den tidligere ninja, der var tilknyttet hovedpolitistationen i Algier, fortæller om systematisk tortur og summariske henrettelser, frygt og terror.
Man må vriste ordene ud af Smain, som aldrig før har prøvet at blive interviewet af en journalist. Han siger, at han skammer sig over at have været medlem af en styrke, der dræber og torturerer. Smain, en høj slank mand på 30 år, afbryder sin fortælling med lange pauser.
"Når vi arresterede islamister, troede vi enten, at de vidste noget, og så blev de tortureret, inden de blev dræbt, eller også troede vi, at de ingenting vidste, og så dræbte vi dem med det samme."
Smain havde drømt om noget andet, da han gik ind i politiet i 1992, kort tid før urolighederne begyndte.
"I seks måneder var jeg ved færdselsbetjent, og derefter deltog jeg i mindre efterforskninger, men så begyndte arbejdet at skifte karakter. Vi skulle jage islamister. Også jeg var et offer for systemet," forsvarer Smain sig.

Tidligt ude
Operationerne foregik allesammen efter samme mønster:
"Vi begyndte tidligt - inden klokken fire om morgenen - for at være sikker på at finde folk hjemme," fortæller han. "F.eks. havde vi fået at vide, at en mand i Badjara (et kvarter i Algier) skjulte en terrorist. Vi tog derhen en halv snes stykker i civil, i to-tre vogne med Kalasjnikov'er og automatpistoler."
"Vi tog hætterne på, og tre-fire mand tog opstilling rundt om huset. Jeg og de andre slog døren ind. I huset fandt vi kun en enkelt mand, vi gav ham håndjern på og slog ham med geværløbene. Han sagde ingenting, klagede sig kun lidt, og vi tog ham med på stationen."
"Vi ville vide, hvor den terrorist, han skjulte, var taget hen, derfor begyndte vi at torturere ham," fortæller Smain, der begynder at blive nervøs og ikke vil sige mere. "Jeg har ikke lyst til at huske det," siger han.

Genoplivede torturerede
Hans kammerater opmuntrer ham til at tale: "Let dit hjerte, det, du gør, er vigtigt, det kan bidrage til, at tortur på kvinder og børn holder op."
Smain tager sig sammen. "Vi bandt ham til en jernstang og gav ham en klud i munden, så han ikke kunne lukke den. Så tog vi fat om hans næse og hældte vand ind i den med en slange, så han ikke kunne trække vejret."
"Efter et kvarter opgav han navne på flere eftersøgte. Vi beholdt ham to dage, og så slog vi ham ihjel," fortæller Smain, som tilføjer, at han ikke selv han har henrettet nogen. "Vi arbejdede i hold."
"En gang var en af dem, vi torturerede, næsten død, han var holdt op med at trække vejret, men vi genoplivede ham. Bagefter dræbte vi ham så."
Smain fortæller, at hovedpolitistationen på Rue Didouche-Mourd har to torturkamre, "men et almindeligt kontor kan også forvandles til et torturkammer," tilføjer han.

Fulde politifolk
Der er særlige enheder til at tage sig af kvinderne.
"Politiet har ændret sig meget efter 1993," siger Smain, som flygtede ud af landet, fordi han var led ved disse metoder.
"Der kom hele tiden nye folk til - tidligere straffede og andre kriminelle. De var ikke rigtige politifolk. Inden de tog ud på en opgave, drak de sig mod til og tog piller. De var meget voldelige."
"Krigen står ikke mellem myndighederne og islamisterne; det kunne jeg forstå," forsøger han at forklare. "Men der er et tredje korps, en blanding af de to ting."
For Smain blev det sværere og sværere at være politimand i Algier.
"Man bliver truet, man er bange, og man er nødt til at sove på kasernen. To dage om ugen tog jeg hjem. Det var ikke almindelig kendt, at jeg var politimand, men alligevel modtog jeg et trusselbrev fra GIA (De Væbnede Islamiske Grupper)."
Han rejste i begyndelsen af 1996. "Jeg kunne ikke holde atmosfæren ud. Jeg sagde, at jeg ville holde op, men kommissæren sagde: "Hvis du holder op, er du dødsens!"
Nu har han bedt om politisk asyl i Storbritannien. Han har medbragt sine identitetspapirer og billeder, der viser ham som ninja.
"Du må forstå, at jeg ellers holdt meget af at være i politiet."

© 1997 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu