Læsetid: 3 min.

Hukommelse og følelse

14. november 1997

To begreber der siger det meste om mennesker

Psykologi
Lad mig undtagelsesvis begynde med konklusionen: Jeg synes, dette er den vigtigste bog om menneskesindet, vi har set meget længe. Desværre er det udpræget en bog for fagfolk eller folk, der vil gøre sig en hel del umage. Det er ikke en tung bog, fordi den på nogen måde er kringlet skrevet, men den er meget stofmættet, og da den bygger på stort set al tilgængelig forskning på området, er det en bog, der drager så forsigtige konklusioner, som materialet kræver.
Det er ikke en bog, man efter overfladisk læsning kan "identificere" sig med, og det er jo ellers hovedbegrundelsen for mange, der kaster sig over psykologiske bøger.
Den handler tilsyneladende om lidt perifere emner. Men fordyber man sig i dem, mærker man, at man bliver klogere på de fleste områder af menneskelivet. Og det på baggrund af undersøgelser af kun to centrale begreber: følelser og hukommelse - og især deres indbyrdes forbindelse. Og så er det tilmed især de negative følelser og erindringen om dem, bogen handler om. Men nu til værket.

Hvordan husker vi
Forfatteren er psykologiprofessor i Stockholm, Sven-Åke Christianson, og bogen hedder Traumatiske erindringer.
Bogen handler om, hvordan hukommelsen fungerer, hvordan følelser og stress påvirker hukommelsen, og hvilke erindringer der er pålidelige, og hvilke der ikke er.
En stor del af bogen er rettet mod situationer, hvor hukommelsens grad af præcision er meget vigtigt, f.eks. i retssale. Hvor meget kan vi stole på vidner? Hvor sandt er det, når voldsforbrydere erklærer, at de har hukommelsestab? Hvordan skelner man mellem virkelige og simulerede hukommelsestab? Og hvad med ofrenes oplevelser? Hvilken tiltro kan vi have til børns beretninger om overgreb? Hvordan bearbejder vi de traumatiske oplevelser, vi har været udsat for? Hvordan fungerer hukommelsen i det hele taget?
Dette er bogens hovedemner, og de afdækkes gennem studier fra mange kilder, fra hjerneforskningen, fra interviewteknikker, fra retsprotokoller. Og langsomt opbygges et billede på hele menneskesindet, fordi sindet kan siges i høj grad at bestå af det vi føler, og det vi husker.
Hukommelse fungerer ikke som velordnede filer i et computerprogram. Der er ikke tale om et sted i hjernen, et arkivskab, der gemmer erindringsbidder.
Hukommelsen består af en lang række funktioner og lagres på mange måder mange steder i hjernen. Der er f.eks. forskel på lagringen af traumatiske oplevelser og almindelige hverdagsforeteelser. Og alligevel er der et par dybtliggende strukturer langt inde i den ældste del af hjernen, der har central betydning for både vor evne til at huske og til at føle, amygdala og hippocampus.

Kritik af Freud
Kapitlet om erindringer hos børn konkluderer, at børns erindringsevne er bedre, end mange voksne tror, og at voksnes barndomserindringer er mere korrekte og pålidelige end psykologer og jurister hidtil har ment. Hermed følger Christianson de fleste seriøse forskere i deres kritik af Freuds nedvurdering af patienters klage over misbrug i barndommen.
Bogen viser også, at man skal være meget forsigtig med at fæste lid til de "fødselstraumer", mange terapeuter hævder at finde hos deres klienter. Men her nuanceres synet, da der også fortælles, at nyfødte (33 timer gamle) børn kan genkende lyde, de har hørt som fostre. Konklusionen er, at fortæller børn eller voksne om overgreb i barndommen, er der som regel grund til at fæste lid til dem.

Palme-mordet
I kapitlet om traumatiske erindringer i retssalen tages der udgangspunkt i mordet på Olof Palme og Lisbet Palmes genkendelse af den flere gange sigtede Christer Pettersson. Rets- og vidnepsykologers rolle granskes også nøje.
Et andet vigtigt emne er traumatiske hukommelsestab, altså hukommelsestab omkring stærkt smertelige oplevelser.
Blandt andet er der en spændende beskrivelse af tegn, der tyder på om voldsforbryderes manglende erindring er simuleret eller ægte. En overraskende pointe finder man i udsagnet om, at glæde eller forstemmelse/depression kan virke ind på evnen til at huske, mens angst ikke påvirker hukommelsen.
Bogen er en ren guldgrube af viden om, hvordan vi husker, hvad vi husker, og hvordan følelserne spiller ind som støtte eller forhindring for hukommelse. Den fortæller også om, hvordan man husker følelser.
Vi husker, at vi oplevede sorg eller smerte, men vi husker normalt ikke, hvordan vi følte sorgen og smerten. Kommer vi derimod i en lignende følelsesmæssig tilstand, er der andre rækker af følelser, vi bedre husker. De to centrale begreber, hukommelse og følelse virker intimt sammen. Og de fortæller det meste om menneskelivet.

*Sven-Åke Christianson: Traumatiske erindringer. Oversat af Annelise Ebbe. 371 s., 375 kr. Hans Reitzel

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her