Læsetid: 6 min.

Hvem skal eje den digitale viden

19. november 1997

Den frie brugsret til ting på Internettet kan ruinere forfattere og andre informationsproducenter

I NETTET
Hvem ejer informationerne på Internettet. Hvem skal have ret til at tjene penge og hvem må finde sig aldrig at se en krone for deres guldkorn?
Tor Nørretranders forudser en fremtid præget af gaveøkonomi i sin nye bog Stedet, som ikke er.
Men går det nu sådan?
"Det er da ikke umuligt, at vi vil begynde at forære informationer og viden til hinanden over Internettet," siger IT-konsulent Pernille Kallehave fra Dansk Teknologisk Institut (DTI).
"Men det er lige så sandsynligt, at vi i højere grad vil være nødt til at betale for at få adgang til informationer."
I Informations debatserie har det tidligere været hævdet, at Internettet skulle give anledning til en helt ny form for økonomi. Tor Nørretranders skriver i sin nye bog:
"Information vil der være masser af, og den vil være let at skaffe sig. Den har oven i købet en egenskab, der adskiller den helt fra materielle størrelser: Den bliver ikke forbrugt, bare fordi den bliver brugt. Digital information kan kopieres så mange gange det skal være, uden at den forsvinder."

Billigt og skidt
I rent kvantitativ forstand er der uomtvistelig mange informationer på Internettet.
"Men de er jo ikke lige meget værd," bemærker Pernille Kallehave.
"Det er nemt at skaffe sig en eller anden form for information, men normalt ønsker vi også en garanti for, at det har kvalitet, og at det er, hvad det giver sig ud for at være - at det er autentisk. Og så har vi brug for nogen, der kan udvælge og sortere informationer for os, og stå som garanter for autenticiteten," siger hun og er på linje med, hvad datalogen Hasse Clausen, Københavns Universitet, sagde i et tidligere interview.
I dag er det et konkret problem, at mange ting netop ikke er lagt ud på nettet, fordi udbydere og ophavsmænd er bekymrede for deres ophavsretten.
En stor del af de produkter, der potentielt kan digitaliseres og altså placeres på Internettet, hører nemlig under loven om ophavsret.

Forsøg i gang
Det gælder både tekst, billeder, musik og edb-programmer. Således er det fornylig blevet muligt at opbevare musik i en så kompakt form, at piratkopier af de seneste hits med Aqua eller Bjørk kan hentes ned i løbet af kort tid.
"Man er ved at udvikle teknologier, der skal gøre det muligt for ophavsmændene at sikre deres rettigheder på Internettet," forklarer Pernille Kallehave.
"Det drejer sig primært om at give de digitale produkter en slags 'fysisk form', der gør det muligt at behandle dem som varer."
Man prøver således at forsyne produkterne med elektroniske vandmærker, der skal gøre det muligt at afsløre kilden til piratkopiering. Og man er herhjemme ved at afprøve betalingssystemer, hvor man ved et klik med musen betaler for at kunne downloade en kopi af en artikel, et billede eller et musikstykke.
Når den teknologi er færdigudviklet, åbnes der helt nye muligheder for en kommerciel udnyttelse af Internettet. Hidtil er det højst blevet brugt til markedsføring, eller til bestilling af fysiske produkter."
I værste fald kan udviklingen ifølge Pernille Kallehave indebære, at alle ophavsmænd vil forsøge at tage sig betalt for deres digitale produkter. Og at vi derfor konstant skal have Visakortet frem, hver gang vi skal finde noget på Internettet.
"Det vil medføre en skævvridning af den ophavsretlige balance ved kun at styrke ophavsmandens eneret," mener hun.

Balancegangen
Ophavsretloven er tosidig og skal sikre to forskellige slags rettigheder.
På den ene side skal den tilgodese ophavsmandens ret og i princippet sikre forfattere og kunstnere et vederlag for deres indsats. På den anden side er brugerne også tilgodeset med retten til at låne bøger på biblioteket og til at tage private kopier.
"Brugernes rettigheder vil være truet på det digitale område, hvis der bliver gjort overdreven brug af betalingssystemer. Dermed risikerer man at annullere netop de aspekter af ophavsretten, der adskiller den fra den almindelige kontraktret."
Pernille Kallehave er medforfatter til to online-bøger om ophavsret i forbindelse med undervisningsmaterialer. Problemet er meget påtrængende for undervisere, der selv laver materiale til undervisningsbrug eller bruger kopier af andres bøger.
I undervisningssektoren er problemet dog ofte løst på et overordnet niveau, i form af en licensaftale mellem undervisningsinstitutionerne og organisationen Copy-Dan, der varetager ophavsmændenes interesser herhjemme.
I sådan aftale betales et fælles engangsbeløb ud fra en vurdering af det generelle forbrug, og herefter kan de enkelte lærere frit kopiere uden at skulle ringe rundt til forfatterne for at få lov.
Hvad det digitale område angår, er lovgivingen i dag mere rigid.
Der har ikke været mulighed for at aftale licenser, og det er i øjeblikket faktsik ikke tilladt at tage digitale kopier af digitalt materiale. Folketinget skal her i efteråret behandle forslag, der måske vil indebære en opblødning på dét punkt.
"Forlæggere og producenter er utilfredse, fordi de er bange for, at en sådan aftalelicens vil forringe deres marked for digitale udgivelser," siger Pernille Kallehave.
"En aftalelicens på det digitale område vil være en klar forbedring af brugernes rettigheder. Men nu må vi se, om det forslag overlever høringsrunden."

Nølende fællesskab
DTI deltog for fire år siden i et internationalt forsøg på folkeskoleområdet, hvor man opfordrede underviserne til at lægge alt deres materiale ud i skolernes fælles netværk.
"Visionen var selvfølgelig at skabe en slags stort 'informationsfællesskab', hvor alle nemt kan genbruge og genfinde materiale. Men vi må konstatere, at folk ikke vil af med deres eget materiale. De foretrækker at holde kortene tæt ind til kroppen."
Selv ønsker hun, at hendes viden kan bruges af så mange som muligt.
"Jeg lægger alle mine artikler ud på nettet. Jo flere der læser dem, jo flere vil blive opmærksomme på, at jeg ved noget om bestemte emner, såsom ophavsret. Så ved de, at de kan bruge mig som konsulent, hvis de får brug for vejledning i de spørgsmål."
- Du får jo din løn i forvejen. Du skal ikke tjene på dine artikler?
"Det er måske rigtigt, at Internettet som medium passer meget godt på min metier som vidensarbejder."
- Du kan jo heller ikke forære alt væk. Noget af din rådgivning er købt og betalt?
"DTI er et privat konsulentfirma, og som sådan laver vi også bestillingsopgaver. De forskningsresultater, der er dækket af vores kontrakter med brugere, kan jeg selvfølgelig ikke forære væk på Internettet.
- Hvordan skal folk tjene penge på deres arbejde, hvis de skal forære det væk på Internettet?
"Folk skal i højere grad prøve at tjene penge ved siden af. Eller ved at levere en anden type ydelser," mener Pernille Kallehave. Hun peger på, at mange forfattere ikke har deres primære indtægter fra bogsalget, men derimod som foredragsholdere.
"Så måske kan de godt tillade sig at slække lidt på ophavsretten", siger hun.

Salg af service
Kallehaves råd om at tænke i andre typer 'produkter' gælder også andre informationsudbydere - så som forlæggere.
"Måske er Internettet slet ikke velegnet som marked for traditionelle 'informationsprodukter' som bøger, artikler eller tidsskrifter. Det er ikke sikkert, folk er villige til at betale for den slags på Internettet," siger Kallehave og henviser bl.a. til Munksgaards erfaringer med det digitale tidsskrift firstmonday.
Forlaget prøvede først at finansiere det ved abonnement. Det var ikke nogen succes, men nu hvor der er fri adgang for alle, har det fået status som et velrenommeret tidsskrift.
"Man skal tage hensyn til, at Internettet i høj grad er et interaktivt medium. Derfor bør det ikke bruges til envejskommunikation. I stedet kan udbyderne prøve at sælge forskellige former for service."
Man kunne f.eks. gøre mere ud af at organisere og kvalificere online-debatter i stil med Informations debat om Internettet.
"Avisen kunne betale nogle eksperter til at fungere som 'ordstyrere' af debatten. Det kunne få flere folk til at henvende sig, fordi de ved, at de kan forvente en kvalificeret debat med ordstyreren. Men der ville samtidig være plads til en sideløbende debat mellem brugerne. Det, jeg foreslår, er en professionalisering af nogle funktioner, der i dag opretholdes af ildsjæle."

*Pernille Kallehaves online-bøger om ophavsret hedder "Undervisningsmaterialer på Internettet og Hvad må jeg?" De ligger på CTU's hjemme-
side: www.ctu.dk

*Dette er den sidste artikel i serien om Internettet. Tidligere artikler blev bragt 29. og 30. oktober, 1., 5., 6., 7., 11., 12., 14. og 15. november. Serien kan genlæses og diskuteres på Informations hjemmeside: www.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu