Læsetid: 5 min.

De hvide mod de sorte

5. november 1997

Venstre og Konservative vil lave to retssystemer. Et for sorte og et for hvide, siger indvandrer og efterlyser diskussion af integration. Venstre vil hellere snakke flygtninge og SF tør slet ikke snakke. De frygter begge Pia Kjærsgaard

Danskerne kan have en ren straffeattest efter fem år. Sådan er det ikke for de sorte. De får aldrig en ren straffeattest, hvis den først er snavset til.
Sådan ser problemet ud, når
Lubna Elahi stiller det på spidsen. Lubna Elahi er 36 år gammel, hun har dansk statsborgerskab og er medlem af borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet. Hun anvender selv betegnelsen "sort" om sig og sine.
Hun frygter, at Danmark er ved at udvikle to slags retssystemer, et for hvide og et for sorte. Hun tager udgangspunkt i den diskussion om retten til at blive dansk statsborger, som Venstre og de konservative har rejst i Folketinget.
For de to partier er den rene straffeattest ikke nok, hvis en indvandrer skal have dansk statsborgerskab. Det sagde Uffe Ellemann-Jensen tirsdag ved fremlæggelsen af Venstres krav til de nye danskere.
"Vi ønsker ikke, at det er muligt at blive dansk statsborger, hvis man er dømt for grove forbrydelser. Det er stadigvæk muligt at blive dansk statsborger, efter en vis ventetid, hvis man har begået grove forbrydelser," sagde Uffe Elle-mann Jensen.
Den sorte kvinde mod den hvide mand. Og med synspunkter, der ikke kan forenes.
Den skarpe modsætning er typisk i den danske debat om flygtninge og indvandrere, hvor tonen er skinger.
"Det er vigtigt for Venstre som liberalt parti, at vi på den ene side ønsker stramninger, på den anden side vil vi ikke lade os presse ud i en debatform, der ikke er et liberalt parti værdigt,"sagde Uffe Ellemann-Jensen, der betegnede partiets linje i flygtningedebatten som et forsøg på at balancere på en knivsæg.
Faldgruberne er i hvert fald åbenbare.
Venstre-formanden krævede onsdag stramninger i de krav, Danmark stiller til de nye statsborgere. Samtidig fyrede Ellemann-Jensen partiets ordfører på området, Inge Dahl Sørensen efter hendes krav om en offentlig opdeling af ansøgerne til dansk statsborgerskab efter de krav, Venstre arbejder for.
"Hvis ikke hele den diskussion var opstået, som har skabt tvivl om, hvor Venstre står, om vi er begyndt at skride ud til højre, for at sige det rent ud, så havde jeg ikke siddet der i dag," sagde Uffe Ellemann-Jensen, der i den sammenhæng ikke fik forklaret, hvorfor han først udtrykte støtte til Inge Dahl Sørensen for derefter at undsige hende.

Inge Dahl-Sørensens forslag og Uffe Ellemann-Jensens første reaktion er sikre tegn på, at det ikke er Venstre, men Dansk Folkeparti, der sætter dagsordenen i den nuværende debat.
Det smitter, når meningsmålingerne spår Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti en kanonsejr. Efter først at have hentet utilfredse socialdemokratiske og konservative vælgere, så høster Dansk Folkeparti nu hele den ekstragevinst, meningsmålingerne i flere år havde stillet Uffe Ellemann-Jensen i udsigt ved det kommende Folketingsvalg. Venstre står ikke længere til fremgang, partiet kommer højst til at holde det nuværende antal medlemmer af Folketinget.
Den slags gør indtryk.

Uffe Ellemann-Jensen er på den baggrund mere end skeptisk over for de forslag til bedre integration af indvandrere, som indenrigsminister Thorkild Simonsen arbejder med.
Et forslag er at fordele flygtninge blandt alle kommuner.
I dag bor flygtninge og indvandrere først og fremmest i de socialdemokratiske storbykommuner, hvor der både er billige private lejeboliger og større almennyttigt byggeri.
"Alle disse diskussioner om bedre integration kan meget let gå hen og blive et røgslør for det, som jo er et kerneproblem, nemlig hvordan undgår vi, at der bliver ved med at komme så mange ind, som skal fordeles," siger Uffe Ellemann-Jensen til Information.
Venstre-formanden vil have Thorkild Simonsen til at sortere kraftigt i de asylansøgere, der i dag bliver anerkendt som flygtninge i Danmark.
"Hvordan kan det være at så mange kommer lige præcis til Danmark. Det er det fordi Danmark har regler der gør det meget lettere at få opholdstilladelse her end i Tyskland, Norge og Finland," siger Uffe Ellemann Jensen.
En årsag er ifølge Venstre-formanden, at Danmark både anerkender flygtninge i følge FN-konventionens bestemmelser og de såkaldte "de facto" flygtninge. Til sammen tæller de to grupper omkring 4.500 anerkendte flygtninge for 1997, hvor af de facto flygtningene udgør tre fjerdedele.
"De facto begrebet kan slet ikke holde til virkeligheden i dag, hvor der er kommet så massive menneskestrømme over større afstande. I dag er det blevet meget lettere over internet at sprede viden om hvad man skal gøre for at få opholdstilladelse de steder, hvor det er lettest," siger Uffe Ellemann Jensen.
De facto begrebet er for Venstre-formanden forklaringen på, at 10.000 somaliske asylansøgere er endt i Danmark.
I det liberale regnestykke, skal de facto-begrebet afskaffes og ressourcerne i stedet anvendes til opbygning af flygtningelejre tæt på hjemlandet.

Og så har Pia Kjærsgaard fået lov til at sætte dagsordenen for en debat om flygtninge og indvandrere, som ingen andre før hende.
Uffe Ellemann-Jensen bruger først og fremmest kræfterne på
diskussionen af, hvor mange asylsøgere, der opnår anerkendelse som flygtninge i Danmark, selv om han understreger, at Venstre gerne vil snakke forbedret integration.
Over for den hvide mand står den sorte kvinde. Lubna Elahi siger, at debatten er skæv. Konsekvensen er, at det år for år bliver sværere for de sorte at blive accepteret af de hvide.
"For ti år siden var det godt nok, hvis vi talte dansk. For fem år siden skulle vi også have en uddannelse, nu ved vi ikke, hvad vi skal gøre for at blive accepteret og integreret i det danske samfund," siger Lubna Elahi. Den pakistansk fødte indvandrer er kendt for at stille krav til indvandrere, men kritiserer nu stærkt, at "samfundet ikke vil modtage indvandrerne".

I den diskussion kan Thorkild Simonsen og Lubna Elahi kun hente støtte hos de radikale. Til venstre er SF helt fraværende i den eksisterende debat, lammet af en intern strid mellem to fløje.
Det store flertal af SF'ere i hovedbestyrelse og forretningsudvalg viger ifølge Informations oplysninger tilbage for en diskussion af indvandreres rettigheder og pligter for ikke at kaste vand på Pia Kjærsgards mølle.
Arven efter Ebba Stranges strengt humanistiske linje hviler tungt på SF'erne. På den ene side stemmer partiet nej, når udlæn-dingeloven strammes for at kunne udvise udenlandske narkohandlere eller når bistandsloven skærpes, så indvandrere ikke kan få bistandshjælp, hvis de pjækker fra danskundervisningen, på den anden side er SF'erne ikke utilfredse med, at de to stramninger blev vedtaget.
Dermed spiller partiet sig effektivt ud af den offentlige diskussion. Folkesocialisterne mangler både afklaring og handlekraft. Internt er der takle om så varm en kartoffel, at partiets landsudvalg for flygtninge- og indvandrerpolitikken er døbt udvalget for etniske minoriteter.
Navnet er politisk korrekt, men vidner ikke om en stor lyst til at tage fat på de problemer, et stort flertal af den danske befolkning sætter i forbindelse med flygtninge og indvandrere.
Konsekvensen er, at SF ikke fylder i debatten om flygtninge og indvandrere. Og så bliver der mere plads til Pia Kjærsgaard, mere plads til en presset Uffe Ellemann-Jensen og mindre plads til den dis-kussion, Lubna Elahi efterlyser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu