Læsetid: 6 min.

Hvordan bliver vi bedre elskere?

21. november 1997

- og hvorfor skranter indignationen i det store globaliserede vakuum?

Frie ord
Idag afholder Information sammen med forlaget Borgen sin konference i anledning af, at de to tyske Der Spiegel-journalister Hans-Peter Martin og Harald Schumanns bog Globaliseringsfælden - Angrebet på demokrati og velstand nu er udkommet på dansk i Poul Lyk Sørensens oversættelse. Samtidig afslutter EU sit topmødet om arbejdsløsheden.
Mens der herhjemme stadig gumles på følgerne af det netop overståede kommunalvalg. Globaliseringskonferencen er ikke planlagt med specielt henblik på hverken EU-topmødet eller det danske kommunalvalg, men sammenfaldene er ikke tilfældige.
Allerede i bogens første kapitel argumenterer de to forfattere med henvisning til internationale topledere og samfundsforskere for stadig tydeligere udsigter til et kommende femtedelssamfund:
"I næste århundrede vil en femtedel eller 20 procent af den arbejdsdygtige del af befolkningen være tilstrækkeligt til at holde verdensøkonomien kørende. En femtedel af alle arbejdssøgende vil være tilstrækkeligt til at producere samtlige varer og tilbyde samtlige førsteklasses serviceydelser, som verdenssamfundet vil kunne tillade sig. Det er således disse 20 procent, der vil tage aktivt del i livet, i indtjeningen og i forbruget - uanset hvilket land, de lever i. Med en passende blanding af bedøvende underholdning og tilstrækkelig ernæring" - kaldet tittytainment som en kombination af entertainment (underholdning) og tits (amerikansk slangord for bryster) - skal humøret holdes oppe på de resterende 80 procent. De overflødige fire femtedele.
Sagkundskab fra videnskab og direktionskontorer anviser en retning, der fører "lige lukt tilbage til tiden før den moderne tid. I henhold til denne sagkundskab er det ikke længere det totredjedelssamfund, som europæerne har frygtet siden firserne, der angiver den fremtidige fordeling af velstand og samfundsmæssig position. Fremtidens verdensmodel følger formlen 20 til 80. Femtedelssamfundet, hvor de mennesker, der står udenfor, skal passiviseres ved hjælp af 'Tittytainment'. En enorm overdrivelse?"
Svaret er ikke et nej, hvis man holder sig til EU's topmøde. Vurderingen af dets succes synes i dag alene afhængig af, om det de seneste uger er lykkedes toppolitikerne, herunder vores egen socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen og radikale økonomiminister Marianne Jelved, at drosle forventningerne til møderesultatet tilstrækkeligt langt ned. Så dets utilstrækkelighed og perspektivløshed ikke skriger for højt til den tredjedel af EU's befolkninger, der enten allerede er sat af Udviklingen (kaldet fremskridtet) eller frygter at være så udsat, at globaliseringsfælden snart klapper om også dem.
Det er en af de moderne lederskabers hovedopgaven at dæmpe - eller finde på undskyldninger for at udskyde - kravene om grundlæggende forbedringer for de fremtidsangste og fremmedgjorte befolkningselementer, der Europa rundt reagerer med blandt andet fremmedfrygt og fremmedhad. Hvis lederne da ikke som i den nu overståede kommunalvalgkamp får den politiske debat til at handle om alt andet end udsigterne til social og økologisk udstødning.
På EU-topmødets og kommunalvalgets baggrund fremstår Hans-Peter Martins udtalelser her i bladet i onsdags med særligt bid:
"Der er noget, der har gjort stort indtryk på mig i arbejdet med denne bog (Globaliseringsfælden),og det er, at man bag lukkede døre kan få det indtryk, at toppolitikerne er klar over situationen, men lige så snart de går ud af døren, så siger de til folk: 'Tag det bare roligt, vi skal nok klare det!' ... Jamen, det er totalt skizofrent! De kan ikke klare det på den gamle måde og det er en meget smertefuld læreproces, som den politiske elite skal igennem overalt i Europa."

DETTE KUNNE være det fundamentale svar på de spørgsmål, Information stillede tre danske samfunds- og valg-forskere også i onsdagsavisen: Hvorfor giver de helt afgørende sociale og økologiske udfordringer ikke anledning til unges brændende engagement i for eksempel kommunalvalget?
Johannes Andersen svarer: "Når de unge har vendt ryggen til det etablerede og skal finde et nyt centrum, så bliver det dyrkelsen af nogle kropsnære ting så som musik, tætte venskaber og fysisk udfoldelse. Det er udtryk for, at vi har fået for mange institutioner og en kultur domineret af ord. Det moderne samfund er blevet mere og mere rationelt, præget af ord og strategier. Man skal tænke strategisk med sit liv - men unge tænker alt andet end strategisk. De vil have personlige oplevelser uden ord - og der er ikke plads til traditionelle opfattelser af politik eller økonomi."
"De vil have personlige oplevelser uden ord". De vil have tittytainment. Og det får de. For det skal de (fleste af dem) alligevel lære at affinde sig med.
Det er muligt, at Johannes Andersen mener noget andet. Men det finder han i hvert fald ikke anledning til at sige. Den danske samfundsforsker synes godt tilfreds med, "at den nye og mest offensive strømning blandt de unge i dag er, at de vender ryggen til det etablerede og siger, at de vil finde deres eget lille rum."
Angrebet på demokrati og velstand ved Udviklingens fremdrift af totredjedelssamfundet til et enfemtedelssamfund fremkalder ingen indignation hos den ålborgensiske samfundsforsker. Er vi vidne til elitens oprør mod demokratiet, som den amerikanske historiker Christopher Lasch har talt om, blev Hans-Peter Martin spurgt i onsdags. "Ja," svarede han, "det sker mere og mere, og tendenserne er tydelige i den tyske elite, selv om der naturligvis findes undtagelser."
Tendenserne er også tydelige i den danske elite.

REKTOR FOR Kaospiloterne i Århus Uffe Elbæk og lektor i statskundskab Jens Hoff indrømmer dog, at der i de senere år er opstået et politisk, ideologisk vakuum.
Men Jens Hoff trøster sig med, at "nogle af dem, der før i tiden ville engagere sig i græsrodsbevægelser som antiatomkraft osv. er typisk dem, der i dag er hverdagsmagere. Det vil sige, at de i højere grad vælger til og fra, hvad de engagerer sig i, og måden de engagerer sig på. Det er et fra gang til gang engagement, og typisk passer det ind i personernes øvrige livsplanlægning. Gennem deltagelse i eksempelvis skolebestyrelsesarbejde får man en holdning til skolepolitik. Man trækkes ind i sammenhænge, der giver en kompetence i forhold til at påvirke sit omgivende samfund."
Hvordan denne kompetence til at påvirke sit omgivende samfund skulle påvirke Udviklingen mod enfemtedelssamfundets stærkt stigende uligheder i velstand og reelle afskaffelse af demokratisk indflydelse på de større udviklingstendenser mæler Jens Hoff dog ikke et ord om. Man kunne frygte, at han egentlig synes det hele går meget godt. Som udpræget symbolanalytiker med internationale referencer er han næppe heller en af de mest udsatte til at dumpe ned i overførselsgravens tittytainment...
Uffe Elbæk forekommer mere at ligge på linje med Hans-Peter Martins alarmerethed: "Folk har svært ved at se det store billede - hvordan systemerne fungerer og arbejder sammen. Det, at folk i 70'erne og 80'erne lavede græsrodsarbejde, trænede dem i at forstå, hvordan man kører en sag i systemet, og hvad det kræver af målrettet arbejde at påvirke det. - Det tror jeg, mange i dag mangler."
Det tør siges. Lederskaberne synes også at have svært ved at se det store billede. Eller også tør de ikke udadtil indrømme det, men nøjes med at drosle forventningerne ned...

HVAD GØR VI SÅ? Hvordan bliver vi bedre samfundsborgere og bedre forældre? hørte Uffe Elbæk en talsmand for tænketanken Demos spørge, og tænkte straks, "nu kender jeg resten af smøren". Men så fortsatte tankmanden: "Og hvordan bliver vi bedre elskere?"
"Man savner den måde at formulere sig på blandt de mere og mere professionelle politikere," slår Uffe Elbæk fast med uimodsigelig ret.
For det er vel det eneste, der kan standse Udviklingen? Elskov. Kærlighed. Marianne Jelved mener, at kommunalvalget viser, at det gamle højre-venstre-skel ikke fungerer mere. Det skal jeg ikke kunne sige. Men at svaret på, hvordan vi bliver bedre elskere, i hvert fald sprænger de gamle opdelinger i højre- og venstreorientering, er jeg enig i.
Til gengæld er det det svar, der i dag er Svaret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her