Betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab er upræcise. Indfødsretsudvalget fungerer som dømmende myndighed. Det strider mod retsstats- principperne, mener formanden for Østersørådet, Ole Espersen
Kriterierne for at opnå dansk statsborgerskab er uklare. De bør nedfældes i lovgivningen, mener tidligere justitsminister Ole Espersen, som nu er kommissær for Østersørådet, der blandt andet overvåger menneskerettighederne i Østersølandene.
I en rapport til Østersørådets medlemsstater om kriterier og procedurer for erhvervelse af statsborgerskab, anbefaler Ole Espersen, at medlemslandene sikrer, at spørgsmålet om, hvorvidt en ansøgers kriminelle handlinger forhindrer statsborgerskab, afgøres af en domstol eller et andet uafhængigt organ.
I Danmark kan selv en enkelt bøde på over 1000 kroner være grundlag for at udskyde tildeling af statsborgerskab. Og Folketingets Indfødsretsudvalg differentierer mellem forskellige typer forbrydelser, der giver samme straf-størrelse. Det er imod retstatens principper, mener Ole Espersen:
"Det skal være bødens størrelse, eller fængselsstraffens længde, der er afgørende. I en retsstat er det domstolene, som med hårdheden af en straf, udtrykker samfundets misbilligelse af en bestemt handling. Så bør Indfødsretsudvalget ikke kunne tildele en tillægsstraf og sige: Selv om det kun giver et halvt års fængsel, skal selve karakteren af denne overtrædelse medføre længere udskydelse af statsborgerskab end andre lovovertrædelser, der giver et halvt års fængsel."
"Det bør ikke afgøres fra sag til sag. Så bliver indfødsretsudvalget en slags domstol".
Længe at vente
I det hele taget er lovgivningen på området mangelfuld, mener Ole Espersen:
Eksemplevis bor nogle udlændinge i Danmark helt op til 13 år, før de får tildelt statsborgerskab, selv om loven siger syv år.
I føromtalte rapport anbefaler Ole Espersen derfor, at betingelserne vedrørende opholdsperioden formuleres klart i loven:
"På nuværende tidspunkt er der ingen lov, og betingelserne for at opnå statsborgerskab i Danmark er heller ikke formuleret i cirkulæret. Eksempelvis er det svært at finde ud af, hvilke regler der gælder for udlændinge, der bor her i længere tid uden at opnå permanent opholdstilladelse. "
"I Danmark får nogle varig opholdsholdstilladelse, andre får tilladelse med henblik på varigt ophold, andre igen får midlertidig opholdstilladelse. Alle de mennesker fra Bosnien og Kosova, som nu får permanent opholdstilladelse, har faktisk været her i fem år. Men for dem begynder de syv års ophold, der kvalificerer dem til at søge dansk statsborgerskab, først at tælle nu," siger Ole Espersen.
I rapporten fra Østersørådets medlemslande anbefaler Espersen, at de syv års ophold regnes fra det tidspunkt, personen har sat fødderne på dansk grund med henblik på at blive boende:
"Bosnierne, som har boet her i 4-5 år på en midlertidig opholdstilladelse, er jo blevet lige så danske, som de mennesker, der har fået fast opholdstilladelse med det samme."
"I Norge er en permanent opholdstilladelse også en forudsætning for at opnå statsborgerskab, men der står udtrykkeligt i loven, at opholdet regnes fra den første gang pågældende registreres som havende lovligt ophold i landet."
Træg integration
"Syv år er i forvejen lang tid at vente på et statsborgerskab. Men som forholdene er nu, kan årenes antal let løbe op til både ti og tretten. Dels fordi en midlertidig opholdstilladelse ikke tæller med. Dels fordi det første, der sker, når politiet har sendt ansøgningen ind til Justitsministeriet, er, at ansøgeren får et standardbrev, hvor der står at sagen først kan behandles om to år på grund af sagspresset. Derefter kommer sagsbehandlingen og til sidste Folketingets behandling. Man kommer meget nemt op på 12-13 år - og bortset fra Tyskland er det europæisk rekord."
Justitsminister Frank Jensen er netop blevet kaldt i samråd af Folketingets Indfødsretsudvalg for at forklare den lange ventetid på dansk statsborgerskab.
Ventetiden er en barriere for integration, mener Ole Espersen:
"Hvis man gerne vil have, at folk føler sig tilknyttet Danmark, så er statsborgerskabet noget af det vigtigste. Så ved de, at de skal blive her - og der findes ikke noget mere motiverende for at lære sproget. Også fordi betingelsen for at blive dansk statsborger jo er, at man skal opgive sit tidligere statsborgerskab."
Oplysning
I det hele taget lægger Ole Espersen stor vægt på, at folk skal vide, hvad de har at rette sig efter:
"Vi har en sag, hvor vedkommende har boet i Danmark i tyve år, men har fået kontrakt med Mellemfolkeligt Samvirke om at arbejde i udlandet - og det betød, at hans mulighed for at få dansk statsborgerskab blev udskudt i tre år. Det fremgår ikke af nogen lov. Det er en meget overraskende regel, både for personen selv og for andre myndigheder. Fordi der ikke findes noget oplysningsmateriale om betingelserne for at søge statsborgerskab, bliver folk overraskede gang på gang."
"Derfor bør der være klare, gennemskuelige regler, nedfældet i en lov."
En af betingelserne for at få dansk statsborgerskab er at ansøgeren kan dansk på almindeligt samtaleniveau. Kravet er i sig selv rimeligt, men proceduren er det ikke, mener Espersen:
"Der er tyve procent af ansøgerne, som ikke bliver anset for at være tilstrækkeligt dygtige til dansk, og som den politimand, der foretager interviewet, derfor indstiller til afslag. På grund af den lange sagsbehandling i ministeriet får vedkommende det først at vide to år senere - og de to år kunne jo have været brugt til at dygtiggøre sig."
"Mere afgørende er dog, at disse afgørelser burde kunne ankes. Det kan de ikke i dag"
Der er kommet en ny europæisk konvention, som kræver sådanne ankemuligheder. Den bliver ifølge Ole Espersen formodentlig bindende om et par måneder.
