Danmark bør trække sin særerklæring om, at tyskerne er det eneste nationale mindretal her i landet tilbage, mener INDSAM
Det er rendyrket diskrimination, når det danske folketing kun anerkender det tyske mindretal i Sønderjylland som et nationalt mindretal, og ingen andre. Danmark bør derfor trække sin særerklæring til Europarådet om dette tilbage.
Det mener Anna Saakwa, der er formand for indvandrersammenslutningen INDSAM, oven på menneskeretskommissær Ole Espersens kritik i gårsdagens Information. Espersen kritiserede, at Danmark har defineret det tyske mindretal som det - eneste - nationale mindretal i landet. Det skete i en særerklæring, da Europarådets konvention om beskyttelse af nationale mindretal blev ratificeret af et enigt Folketing.
"Vi er også et slags mindretal. Vi er en gruppe 'ikke-hvide'-danskere, der har problemer, selv om vi har statsborgerskab," siger Anna Saakwa til Information.
"Jeg spørger, hvad er ideen med dette? Hvis ideen er, at man vil beskytte nogen mod diskrimination, så bør vi være med. Indvandrere med statsborgerskab udgør tre-fire procent af befolkningen, så vi er et mindretal," siger hun og opfordrer Folketinget til at trække særerklæringen tilbage.
Det første instrument
Europarådets konvention er det første retligt bindende multilaterale instrument til at beskytte nationale mindretal mod blandt andet diskrimination. Konventionen definerer dog ikke begrebet 'nationale mindretal', fordi de 40 lande i Europarådet ikke kunne blive enige om en definition.
Trods den brede elastik er Danmark imidlertid et af de få medlemslande, som i forbindelse med ratifikationen har valgt at definere sit nationale mindretal som én bestemt gruppe. De fleste andre lande har blot ratificeret konventionen uden særerklæringer.
I praksis er der kun enkelte mikroskopiske forskelle på de rettigheder, som det tyske mindretal i Danmark har i forhold til andre grupper. Men den danske erklæring sender et forkert signal, sagde Ole Espersen tirsdag. Han støttes nu af Lars Adam Rehof, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet.
"Konventionen lægger ikke op til, at man skal fremhæve en bestemt gruppe og dermed udsætte andre mindretal i Danmark for en forskelsbehandling," siger Lars Adam Rehof til Information.
"Juridisk set er Danmark ikke forpligtet til at anerkende eksempelvis tyrkerne her i landet som et mindretal. Men set ud fra et indholdsmæssigt synspunkt er der ingen forskel på dem og det tyske mindretal. Og der er intet i konventionen, der udelukker, at Danmark også anerkender andre mindretal," siger Rehof.
Ifølge folkeretseksperten er der intet i vejen for, at Danmark kan trække sin erklæring tilbage, sådan som både Ole Espersen og Anna Saakwa mener, det bør ske.
"Man kan altid opsige en konvention, og man kan ligeså nemt trække en erklæring tilbage. Det kan ske ved blot at meddele det til Europarådet" siger Lars Adam Rehof.
Dansk-tysk gestus
Den danske særerklæring er vedtaget af et enigt Folketing. Men ingen af de folketingsmedlemmer, som Information har talt med kan huske, hvornår og hvorfor erklæringen kom med.
"Men man har vel ønsket at kvittere for forholdet til Tyskland. Og jeg synes, det er vigtigt at signalere et særligt forhold til Tyskland efter de historiske problemstillinger, der har været mellem vore to lande," siger Niels Ahlmann-Ohlsen (K).
Han er medlem af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.
"Man skal da være socialdemokratisk professor for at se nogle problemer i det her," siger Ahlmann-Ohlsen, der ikke umiddelbart kan se nogen grund til at trække erklæringen tilbage.
"Men hvis regeringen på baggrund af Espersens kritik kommer med et ønske om en dialog omkring dette tema, vil vi da ikke afvise det," siger han til Information.
