Læsetid: 6 min.

Indvandrere står langt nede på valglisterne

14. november 1997

Som sædvanlig er flere indvandrere havnet langt nede på partiernes lister i Københavns Kommune. De skal sprænge listerne for at komme ind i den nye borgerrepræsentation

"Jeg er utrolig bekymret over, at jeg kun blev nummer 29 på listen."
Den 37-årige Lubna Elahi har været medlem af Københavns Borgerrepræsentation siden 1989. Indtil for to et halvt år siden for Socialistisk Folkeparti - siden for Socialdemokratiet.
Men Lubna Elahis nye parti har stillet hende op som nummer 29 på den sideordnede, socialdemokratiske liste. Hos SF var hun i både 1989 og 1993 nummer tre på partilisten, som hun i 1993 sprængte med 7.958 personlige stemmer. Spidskandidat Tom Ahlberg fik 4.398.
Lubna Elahis situation er ikke enestående blandt de politikere med indvandrerbaggrund, der arbejder inden for etablerede partier i Københavns Kommuner.
På den socialdemokratiske liste A ved valget til Københavns Borgerrepræsentation er efternavnene på de første 20 kandidater: Mikkelsen, Larsen-Jensen, Engberg, Berndtson, Martinussen, Mikkelsen, Nielsen, Pedersen, Storgaard, Petersen, Petersen, Sand, Heiberg, Winding, Hansen, Bautrup, Nymark, Gaard, Schmidt og Dahlerup.
Som nummer 29 finder vi Lubna Elahi, som nummer 32 Hamid El Mousti og som nummer 36 Battal Tanriverdi, der alle sidder i borgerrepræsentationen. I alt blev 18 socialdemokrater valgt i 1993.

Skuffet
"Jeg er skuffet over, at medlemmerne af Socialdemokratiet i København har underprioriteret ikke kun mig, men også andre kandidater med indvandrerbaggrund," siger Lubna Elahi, som understreger, at hun er "meget, meget glad" for den modtagelse, hun fik i den socialdemokratiske gruppe på Københavns Rådhus, da hun skiftede parti.
Hun afviser at give et bud på, om hendes knap 8.000 personlige stemmer lader sig overføre fra liste F til liste A:
"Jeg er jo ikke valgforsker. Jeg kan kun gøre én ting: Lave det samme stykke arbejde, som jeg har gjort tidligere. Men jeg ved dårlig nok, om jeg bliver valgt," siger Lubna Elahi.
I modsætning til Lubna Elahi ser den 43-årige Wallait Khan ikke noget problem i at blive valgt, selv om han skal springe fra en 12.-plads på SF's prioriterede partiliste. SF fik 10 mandater i 1993.
"Jeg skal bruge mellem 1.500 og 2.000 stemmer for at sprænge listen. Og det har jeg ikke noget problem med," siger Wallait Khan.
Han blev ved sidste valg valgt som Indvandrerlistens eneste mandat i borgerrepræsentationen. Han fik personligt 1.628 af Indvandrerlistens 2.665 stemmer. Efter tre år gik han over til SF:
"Jeg var isoleret. Det var ikke de andre, der isolerede mig, men mig selv. Det var svært at komme igennem med forskellige sager. Derfor var det bedst at gå med i et af de etablerede partier," siger Wallait Khan. Han valgte SF, fordi det er det eneste parti, der både har "et positivt syn på indvandrere" og samtidig "tager ansvar".

Lubna har skuffet
Wallait Khan har pakistanske rødder som Lubna Elahi, men regner ikke med at overtage hendes ledige SF-stemmer.
"Jeg tror ikke, at dem, der stemte på Lubna dengang, vil stemme på en indvandrer igen. Hun har skuffet sine vælgere," siger Wallait Khan, der ikke mener, at han selv har skuffet sine vælgere ved at springe fra Indvandrerlisten.
Den 52-årige Hamid El Mousti har ikke skiftet parti siden valget i 1993. Han blev valgt som nummer 10, selv om han var opstillet på en 24.-plads på den socialdemokratiske liste. Heller ikke denne gang forudser han, at han får problemer med at springe fra sin 32.-plads ind i borgerrepræsentationen. Om sin placering på listen siger han:
"99,9 procent af partiets medlemmer er etniske danskere. De, der er medlemmer af partiet med etnisk baggrund, kan tælles på en hånd. Racebevidsthed er meget udtalt inden for Socialdemokratiet."
- Racebevidsthed? Er det racisme?
"Nej. Det har jeg ikke sagt," siger Hamid El Mousti.
Lubna Elahi finder betegnelsen "indvandrerpolitiker" nedladende:
"Jeg er gået ind i dansk politik med en kæphest, der hedder integration. Men det må være op til den enkelte politiker, hvad han eller hun vil arbejde med," siger hun.
Wallait Khan annoncerer på sine valgplakater, at han er "Indvandrerkandidat for SF":
"Jeg lægger mest vægt på indvandrersager, men selvfølgelig er jeg interesseret i alle andre problemer," siger han.

Københavner
Hamid El Mousti henvender sig derimod til vælgerne "som københavner, der blandt andet beskæftiger sig med indvandrerpolitik":
"Jeg er formand for miljøudvalget. Man kan ikke have et 'indvandrermiljøudvalg'," siger Hamid El Mousti, der føler sig "98 procent integreret i det danske samfund".
Lubna Elahi mener ikke, at medierne sætter hende i bås som "indvandrerpolitiker". For eksempel har pressen det seneste års tid spurgt hende om busterminalen på Rådhuspladsen, om skolestrukturen, om miljø og om ungdomspolitik.
Journalisterne har derimod næsten kun stillet Hamid El Mousti spørgsmål om andet end indvandrere, når det er "varme emner, som alle bliver spurgt om", siger han.
Lubna Elahi fremhæver især arbejdet i borgerrepræsentationens udvalg som vigtigt:
"Jeg vil ikke nævne navne, men der sidder to indvandrerpolitikere i skoleudvalget. Prøv at spørge Louise Frevert, som er en af dem, der kritiserer, at de ikke kommer til udvalgsmøderne. Hvorfor sidder de der, hvis de ikke kan passe deres udvalgsarbejde? Det kan ærgre mig. De samme personer fortæller i indvandrerkredse om alt det, de har stået og lavet," siger Lubna Elahi.
På Lubna Elahis opfordring har Information spurgt den konservative borgerrepræsentant, skoleudvalgsmedlem Louise Frevert, om det er rigtigt, at hun har udtalt sig kritisk om de to indvandrerpolitikere i skoleudvalget, Hamid El Mousti og Wallait Khan, og deres arbejdsindsats:
"Det kan jeg ikke udtale mig om," svarer Louise Frevert.

Man skal knokle
Wallait Khan siger, at man skal "knokle meget" for at holde, hvad man har lovet vælgerne:
"Men det er kun alt for få politikere, som har leveret det arbejde, de har lovet," siger Wallait Khan.
- Men du er en af dem?
"Nej. Det vil jeg ikke sige. Det har været meget svært. Folk har arbejde ved siden af og løber rundt. Arbejdsvilkårene er meget stressende."
Wallait Khan mener dog, at han er en af de indvandrerpolitikere, der har været flittigst.
- Når du at komme til alle møderne i skoleudvalget?
"Ikke så meget, som jeg skulle. Det har været svært. Jeg har været til andre møder. Hvem kan nå alt?" spørger Wallait Khan.
Hamid El Mousti - derimod - siger, at han når alle møderne:
"Hvis man laver en statistik over det, tror jeg, at jeg hører til blandt de mest stabile," siger Hamid El Mousti, der understreger, at hans kone tit truer med skilsmisse, når han vender sent hjem efter et møde.
Både Lubna Elahi, Wallait Khan og Hamid El Mousti investerer penge i deres personlige valgkampagne. Lubna Elahi bruger - fordi hun bruger materiale fra tidligere valgkampe - "ikke over 5.000 kroner", som hun blandt andet satser på 500 plakater i hendes egen stil og eget layout:
"Jeg er nummer 29, og jeg skal vække opmærksomhed, hvis jeg vil vælges. Jeg har også et slogan på plakaterne: 'Plads for alle. Lige pligter - lige rettigheder'. Det har de andre socialdemokratiske kandidater ikke. Det er vigtigt, at man fortæller, hvad man står for," siger Lubna Elahi, der har sit "indvandrerbagland" til at sætte plakater op for sig over hele Københavns Kommune.
"Jeg er opstillet i Valby, men det er lidt utilfredsstillende, hvis jeg skal henvende mig med min sag kun i Valby," mener Lubna Elahi.

Betaler egne plakater
Også Wallait Khan har lavet 500 af sine egne plakater, som skiller sig ud fra de gængse SF-plakater.
Ligesom Lubna Elahis plakater hænger de også uden for den bydel, hvor han selv er opstillet:
"Mange indvandrere kender mig og vil stemme på mig, hvis jeg gør mig synlig i hele byen. Mine kammerater i andre bydele er måske ikke SF'ere, men de kender Wallait, fordi jeg har hjulpet dem med mange sager," siger Wallait Khan, der også har fremstillet personlige valgfoldere på urdu. Hans plakater hænges op af en gruppe unge mennesker med indvandrerbaggrund. Han regner ikke med, at hans personlige valgkamp kommer til at koste mere end 8-9.000 kroner.
Hamid El Mousti satser ikke på plakater, men har fremstillet personlige valgpjecer på arabisk, engelsk, fransk, urdu, tyrkisk og somali:
"Jeg har fået trykt 100 plakater, men jeg har ikke hængt dem op. Jeg bilder mig ind, at jeg er rimelig kendt," siger Hamid El Mousti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu