Læsetid: 6 min.

Ingen forsoning uden sandhed

1. november 1997

Alt for mange har hjulpet alt for lidt med at få sandheden frem - herunder de Klerk, siger chefundersøger fra Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission

INTERVIEW
"Vores kommission har kun ét eneste spørgsmål tilbage, vi skal have besvaret: Hvem gav ordrerne til drab og mord? Eftersom de Klerk benægter overhovedet at have kendskab til, at regeringen gav ordrer og i stedet forsøger at påstå, at alle menneskerettighedsovertrædelserne var gerninger begået af ustyrlige politibetjente, så afsporer han fuldstændigt kommissionens forsoningsarbejde"
Charles Villa-Vicencio er chef for kommissionens forskningsafdeling. Den tilvejebringer baggrundsmateriale for den politimæssige efterforskningsafdeling.
Kernen i dette arbejde består i at undersøge, om de 4.500 ansøgninger til amnesti for begåede forbrydelser kan imødekommes. Amnesti tilbydes for mord, lemlæstelse, tortur mm. på klare betingelser: At ansøgerne fortæller den fulde sandhed, og at deres handling havde en politisk begrundelse.
Ansøgningerne har medvirket til, at offentligheden får adgang til både sandheden og tankegangen bag forbrydelserne. Men loven om kommissionens arbejde kræver, at den ikke bare afdækker forbrydelserne, men også finder de ansvarlige.
- Hvis I ikke får svar, så har jeres arbejde vel ikke været en succes?
Villa-Vicencio tøver lidt med svaret. Så opsummerer han: "Jeg tror ikke, at det er helt rigtigt. For vi har fået fastslået to væsentlige forhold. For det første, at folk blev myrdet på grund af deres politiske overbevisning, og at myndighederne begik utallige ulovligheder i en uerklæret krig mod deres modstandere".
"For det andet har vi bevist, at dette ikke var en bande afvigende betjentes selvstændige værk, men at sikkerhedsstyrkerne handlede efter ordre. Systematisk grove overtrædelse af menneskerettigheder skete som følge af en etableret praksis. Det var et system. Vi har vidneudsagn om, hvad der foregik, lige fra de enkelte betjente helt op til politiets øverstbefalende. "

Skuffelse over de Klerk
Efter at have fulgt ordrernes vej op i kommandosystemet var skuffelsen derfor stor i kommissionen, da den i maj nåede toppen i form af tidligere præsident F.W. de Klerk. Under afhøringerne erklærede han, at han hverken kendte til forbrydelserne eller ordrerne om dem.
- Nogen gange må det føles for dig som at deltage i et spil... Alle vidste jo, at forbrydelserne foregik...
"Ja - men det er i stigende grad blevet et meget alvorligt spil. Det var derfor, at kommissionens formand Desmond Tutu blev så rasende på De Klerk, at han ikke kunne holde tårerne tilbage. Tutu sagde direkte til De Klerk under afhøringen: 'Jamen undskyld mig, jeg opsøgte dig jo personligt dengang og fortalte dig om det! Jeg stod i dit kontor og fortalte dig om drab og mord! Hvorfor undersøgte du det ikke?'"
De Klerk blev efterfølgende så opbragt over Tutus udfald, at han anlagde sag mod ham med beskyldning om, at Tutu og den øvrige kommission optrådte forudindfattet mod ham og det daværende regeringsparti, Nationalistpartiet.
Tutu afviste anklagen, og striden førte til, at ledende medlemmer af partiet boykottede kommissionens arbejde. Krisen truede med at lamme kommissionens arbejde, og boykotten blev først ophævet i september, da Tutu udsendte en undskyldning. "Han sagde, at hvis De Klerk havde opfattet os som forudindfattede, så undskyldte han dette. Baggrunden var, at vi frygtede, at striden ville sætte hele processen i stå, eller i det mindste aflede opmærksomheden fra det centrale", siger Villa-Vicencio.
"Men jeg tror at Tutus tårer i fjernsynet udtrykte den enorme frustation, som folk har. Det store flertal i landet har aldrig været i tvivl om, at mordene og menneskerettighedsovertrædelserne fandt sted. Og så påstår en fremtrædende minister i den daværende regering, at han intet vidste..."
Nu bliver stemmen hård: "Vi har siden gennemsøgt alt tilgængeligt materiale, ikke mindst referaterne fra det nationale sikkerhedsråd, hvor vi har mødt udtryk som at fjenden skal 'elimineres' og vi har siden haft to høringer, dels med hærens øverstkommanderende, dels med fire højtstående ministre fra Sikkerhedsrådet. De har alle samstemmende sagt, at udtrykkene betød, at der skulle dræbes. Vi har desuden daværende udenrigsminister Pik Bothas udsagn om, at det daværende kabinet udstedte disse ordrer".
"Vi spurgte derefter ministrene, om de undersøgte disse drab. De har svaret, at de ikke undersøgte nok, at de burde have gjort det, eller at de lod være, fordi de ikke ønskede at vide, hvad der skete.
"Dette er altsammen i konflikt med De Klerks udtalelser. Vi står nu foran at afhøre hans forgænger, P. W. Botha. Det vil sandsynligvis ske d. 3. og 4. december, og derefter afgører vi, om De Klerk indkaldes til en ny afhøring".

Er forsoning mulig?
Såvidt Sandheds- og Forsoningskommissionens kamp for at få sandheden frem. Hvad med forsoningen? Teologen Villa-Vicencio har et langt livs erfaring med kamp i den hvide sydafrikanske kirke for at få retfærdighed i landet. Er det foreneligt med forsoningen?
"Ægte forsoning kan kun ske på grundlag af sandheden", siger han fast. "Det er rigtigt, at sandheden kan skabe smerte og være splittende, og det forhold at vi har skullet kæmpe så hårdt for at fastslå sandheden har ikke hjulpet forsoningsprocessen. Ånden bag kommissionen er, at vi som nation er nødt til at erkende den sygdom, vi har fejlet, før vi kan blive helet".
- Den logiske følgeslutning må derfor være, at De Klerk ikke bidrager til forsoningen i Sydafrika...?
Villa-Vicencio vejer nøje ordvalget i sit svar. Det er tydeligt, at et fejltrin kan true det fortsatte arbejde.
"Jeg vil ikke sige, at det er hans intention. Men i virkelighedens verden er konsekvensen af hans opførsel, at han ikke bidrager til forsoningen. Det er lykkedes for De Klerk at få hvide sydafrikanere, en masse danskere og mange andre rundt om i verden til at tro, at han er Mr. Clean.
"Jeg vil også gerne pointere, at han har gjort noget - han bidrog positivt til overgangen. Men jeg mener bestemt også, at han i stigende grad finder det vanskeligt at følge processen videre"

Villa-Vicencio uddyber i dag i Århus sit syn på forsoning, sandhed og retfærdighed på et offentligt møde i Stakladen, kl. 10-17.

Krise i Sydafrikas Sandhedskomité
Næstformanden for den sydafrikanske Sandheds- og Forsoningskomité måtte i går haste hjem fra et besøg i Danmark for at løse en alvorlig tillidskrise, der har ramt kommissionen. Den følger efter et vidne har erklæret, at han i 1993 så et af kommissionens ledende medlemmer hjælpe med at transportere våben.
Kommissionens ledelse er indkaldt til krisemøde på mandag, men allerede i dag vil formand Desmond Tutu og næstformand Alex Boraine forsøge at imødegå beskyldningerne mod kommissær Dumisa Ntsebeza.
En mulig udgang på krisen kan være, at Tsebenza må forlade kommissionen, siger dens forskningsleder Charles Villa-Vicencio til Information.
Oplysningerne om Ntsebeza fremkom allerede for et halvt år siden, da fra tre medlemmer af befrielsesbevægelsen APLA afleverede deres ansøgning om amnesti for væbnet angreb nær Cape Town. Ntsebeza, der leder kommissionens efterforskningsarbejde af amnestiansøgningerne, afstod allerede dengang fra at beskæftige sig personligt med sagen, men i går gentog vidnet under vidneansvar, at han havde set fem mand omlæsse våben fra deres flugtbil til Ntsebeza's, lige som han udpegede Ntsebeza i retslokalet.
"Fuld tillid"
Boraine udtalte i torsdags, at han har fuld tillid til Ntsebeza.
Villa-Vicencio siger til Information, at selv om de tre amnestiansøgere tilhører samme politiske organisation som Ntsebeza, så er det ikke i deres interesse at have holdt hånden over ham.
De har ikke selv nævnt Ntsebeza som medgerningsmand, og afviste under afhøringerne, at han skulle have medvirket.
"Reglerne for amnesti er sådan, at den kun gives, hvis ansøgeren kan overbevise kommissionen om, at de har fortalt den fulde sandhed. De tre sidder i dag fængslet, og de ønsker at komme ud".
Det er første gang, at der er rejst tvivl om kommissionsmedlemmers ærlighed. Men den hvide højrefløj har beskyldt den for at ødelægge landet, og fremtrædende hvide politikere, herunder tidligere præsident F. W. de Klerk, har forsøgt at undergrave dens arbejde med beskyldninger om, at den er forudindtaget mod fortidens hvide styre.
"Jeg er overbevist om, at dette er et forsøg på at miskreditere kommissionen. Der har været mange beskidte tricks før, og vi kan ikke udelukke, at dette er endnu et", siger Villa-Vicencio.
pety

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu