Et akustisk misk-mask af mere eller mindre mumlende forfattere træder skiftevis op på bogmessens mange scener
"Undskyld, er De Peter Høeg?"
"Nej."
"Nå, men De ligner ham ellers."
"Ja, det har jeg hørt før."
Peter Høegs look-a-like lyser op i et stolt smil og iler så ned ad en af korridorerne på Bogforum '97. Et sekund solede han sig i udødeligheden, for øjeblikkelig at falde tilbage i anonymitetens tusmørke.
Udødeligheden. Er det i virkeligheden den, der driver alle bogbranchens led, fra digterspire til bogklub, fra Anders And til Carl Mar-Møller, fra de navnløse læseres myriader til en solbrændt Ib Michael ind i en neonoplyst hal, på størrelse med en fodboldbane, men indrettet som en labyrint gennemskåret af bogreoler og bogstabler og bogkasser? Eller er det kærlighed til bøgerne, der tårner sig op i klaser, i bogtårne og i bunker og trillebørvis, bøger i stabler, bøger i enhver tænkelig kategori og kvalitet? Kærlighed til ånd? Respekt for de arme mellemlagsforfattere, der piskes ud i jobtræning og aktivitet, fordi de ikke kan leve af deres virksomhed?
"Man kan godt leve af at skrive," siger succesombruste Jan Sonnergaard, der står på Hjørnet af Gyldendals Allé og Aschehougs Boulevard og lader op til en optræden, mens han asker en cigaret i en tom danskvandsflaske m/citrus, "hvis man tager en måned ad gangen."
Sonnergaard kom hjem fra et foredrag i Rødding kl. 12 og tog direkte til Bogforum, hvor han blev interviewet af TV2. Kl. 15.30 interviewes han af Bo Bjørnvig, bag efter går turen til Ærø, hvor han skal holde foredrag for Dansklærerforeningen, afgang lørdag kl. 12 og med tog, bus og færge tilbage til København, hvor han optræder på Bogforum kl. 16. Bag efter er der interview med magasinet Standart og så middag med forlaget. Onsdag kl. 12 optræder Sonnergaard sammen med Kirsten Hammann på Bogforum, og mandag morgen kl. 10 er der foredrag i Ballerup. Resten af ugen er for det unge talents vedkommende højt belagt med foredrag og interviews, så kom ikke og sig at forfattere ikke bestiller noget. "Men husk nu at skrive," som en dame sagde, da Sonnergaard havde redegjort for sit program.
Under bogtræet
Jovist kan man leve af at skrive, men man skal tåle meget.
"Bøger er for dyre. Det siger jeg hvert år," siger Mads Brenøe, der står under bogtræet på hjørnet af Torben Madsens Plads og Borgensgade og ruller en cigaret.
"...som massemorderen på jagt efter perfektionisme," siger en forfatter på en af Bogforums utallige scener.
"Jeg hader folk der ikke kan kende forskel på massemordere og seriemordere," siger Mads Brenøe.
- Hvad er forskellen?
"Der er kæmpeforskel. Massemorderen går ind i et supermarked med et maskingevær, seriemorderen tager en ad gangen. Der er også forskel på mord og drab."
- Såe?
"Hvis jeg nu tager en kniv og stikker dig ned, så er det mord. Hvis derimod du snubler ind i kniven, er der tale om drab."
- Hvorfor hedder det så drabsafdelingen?
"Det er jeg heller ikke sikker på, det gør," siger Mads Brenøe, der i foråret udgav bogen David Feldts efterladte papirer. Bogen handler om en mand, der finder en kuglepen som har den egenskab, at den skriver det, den selv vil, og derved skriver sin ejermand frem til et tragisk endeligt. Bogen er blevet overset, mener Brenøe, der lørdag klokken 16.40 på Tranescenen fortæller mere om brevromanen, der benytter et Anja Andersensk layout med vekslende typografi og printfarver.
De udødelige
Tredje sal i forum er helliget de vitterligt store udødelige, og absolut et besøg værd. Henry Millers skelet er fløjet ind fra Californien til en forsikringssum på 3 mio. dollars. I den tilstødende montre kan man se Voltaires gebis, og imellem to bogtårne er ophængt den hængekøje, I. P. Jacobsen plejede at slænge sig i, når han læste pladderromaner i hjemmet i Thisted.
I cafeen på anden sal kan man på en tv-skærm se en portrætudsendelse om Klaus Rifbjerg men uden lyd. Et kærkomment alternativ til messens akustiske misk-mask af mere eller mindre mumlende forfattere, der skiftevis træder op på de mange scener.
For den videbegærlige
Fra balustraden kan man danne sig et nødtørftigt overblik: Fredag eftermiddag talte eller interviewedes således Vita Andersen, Richard Adams, Carl Mar-Møller, Kresten Schultz Jørgensen og Jan Sonnergaard m. fl. polyfont. Den videbegærligt zappende messegæst blev så meget klogere:
Susse Wold: "Er det på grund af held eller flid, at denne bog af boghandlerne er valgt til årets bog?"
Vita Andersen: "Man kan ønske at skrive godt og levende og dejligt og fantastisk, men hvis man ikke er heldig, så går det ikke. Jeg tror, det er heldet."
Susse Wold: "Du skriver (i børnebogen Coco, red.) noget, som jeg har tænkt meget på: Ingenting sker, når det sker. Det sker senere. Det synes jeg er utrolig klogt og originalt filosofisk. Jeg synes det er dejligt for voksne, der skal læse den her bog op, at der også er noget for dem. Pludselig står der: Noget, der ikke bliver til noget, slider en op. Det kan jeg godt identificere mig med. Det er alt det, man ikke får gjort, der gør en stresset. Må jeg spørge dig: Er det ikke et dilemma for dig, om du skal skrive for voksne eller børn?"
Vita Andersen: "Jo. Der er meget stor forskel på at skrive for børn og voksne."
Susse Wold: "Det er nogle fabelagtige tegninger der er i bogen. Er det din idé, Vita, at kattens underbukser skal være fra Calvin Klein?"
Samtidig, på Tranescenen, fortæller Kresten Schultz Jørgensen om sin debatbog Det sidste menneske - da danskerne opgav demokratiet:
KSJ: "Store dele af venstre og højre-fløj i Danmark gennem 20-30 år har været enige om, at velfærd er lig med velstand. Man har glemt en masse ting, som jeg tror er utrolig værdifulde. Det er noget med, at man skal have frihed til at skabe et liv, og man skal have mulighed for at indgå i et fællesskab, hvor man skal beslutte noget med andre og tage ansvar for dem. Det er det, jeg beskæftiger mig med i den her bog."
Samtidig, andetsteds:
Carl Mar-Møller, aktuel med bog om kæresteliv: "Når manden ved, nøjagtigt hvad han gerne vil have fra hende, så kan han prioritere sit samvær meget bedre. Så får han mere ud af at være sammen med hende."
Martin Østergaard: "Hvorfor har mænd ikke lært det?"
Mar-Møller: "Fordi mænd er opdraget til at arbejde og producere og så videre, ikke til at lægge vægt på følelser. Men følelser er ret vigtige."
Og så videre. Findes det, så findes det her, på den anden side sker der mindre, når der sker så meget, og det der sker, sker nok senere.
"Vist er det et gedemarked," siger forlaget Samlerens redaktør Torben Madsen, der har været med hvert år siden første Bogforum i 1992, "men vi tror på, at messen giver branchen et boost. Bogforum er Danmarks største boghandel, hele bogåret ligger her, og hvis folk så låner bøgerne på biblioteket i stedet for at købe dem, er der ikke noget at gøre ved det."
Årets debutantpris gik i øvrigt til digteren Tor Ørnsbo.
