Læsetid: 3 min.

Inspektører genoptager jagt på irakiske våben

21. november 1997

Våbeninspektører frygter, at Irak vil bruge atommissiler til kemiske våbenladninger

BOSTON
Når FN's våbeninspektører efter planen vender tilbage til Bagdad i dag, står de over for samme vanskelige opgave som under de sidste seks års frustrerende arbejde. Hvordan sikrer FN-holdet, at Irak lever op til sine forpligtelser?
"To krav skal opfyldes," siger Ewen Buchanan, talsmand for FN's særkommission UNSCOM, til Information. "I første omgang skal Irak udlevere fuldstændige redegørelser for deres kemiske og biologiske våbenprogram samt missilprojektet. Dernæst skal vi have fri adgang til alle militære installationer."
Til trods for løgne og obstruktion er det lykkedes at beskære Iraks kapacitet til at fabrikere masseødelæggelsesvåben i ikke ringe omfang. Det fremgår af den sidste halvårsrapport fra UNSCOM offentliggjort 6. oktober i New York.
Eksempelvis er 817 ud af Iraks 819 langtrækkende missiler enten gået tabt under Golf-krigen eller blevet destrueret siden. Kun to missiler er der ikke aflagt regnskab for. Efter krigen nedlagde FN forbud mod, at Irak fremstiller missiler med en rækkevidde over 150 km. Ikke desto mindre opdagede kommissionen tidligere i år det såkaldte 'Ababil 100 program', som tilsyneladende har til hensigt at fremstille missiler med en rækkevidde på 2.000 km.

Har ikke atomvåben
Under en briefing på Carnegie Endowment for International Peace i Washington i juni hævdede en højtstående embedsmand fra UNSCOM, at disse missiler oprindeligt er beregnet til at bære atomvåben. Men eftersom det Internationale Atomenergi Agentur er overbevist om, at Irak ikke besidder atomvåben, antager man, at Ababil 100 missiler - hvis de en dag bliver fremstillet - kan blive udstyret med kemiske eller biologiske våbenladninger.
Inden for produktion af kemiske gifte som sennepgas, sarin og VX er billedet mere speget. I rapporten oplyses det, hvor stort et volumen, man har opdaget og destrueret af hvert stof. Mængden svarer i de fleste tilfælde ikke til den salgsstatistik, kommissionen har fået nys om fra eksportører i USA og Rusland.
Ifølge de irakiske myndigheder skyldes diskrepansen, at Irak selv har destrueret kemiske gifte kort efter Golf-krigen. Samme optællingsproblem opstår i forbindelse med verificering af antal sprænghoveder fyldt med giftgasser.
Især Iraks besiddelse af nervegassen VX, som trænger ind i kroppen gennem huden, blokerer nervesystemet og kvæler ofret langsomt, har vakt foruroligelse i UNSCOM. Indtil 1995 benægtede Iraks regering at have importeret eller selv fabrikeret VX. Det har vist sig at være løgn. I 1988 var Irak i besiddelse af 805 tons VX. Under Golf-krigen skal 460 ton være gået tabt. Derudover hævder regeringen at have destrueret 212 ton, og UNSCOM har elimineret 36 tons VX. Det betyder, at ca. 100 ton VX mangler.

Civile formål
For kemiske såvel som biologiske giftes vedkommende kompliceres inspektionerne af stoffernes alternative anvendelse inden for landbrugssektoren. Det gælder botulin, anthrax og aflatoxin, som Irak benægtede at være i besiddelse af, indtil eksperter konfronterede regeringen med uomstødelige beviser. Hertil svarede Irak, at de biologiske stoffer skulle anvendes til civile formål og pegede bl.a. på gødningsanlægget Al Ahkam.
"Men dette anlæg viste sig at være et pilotprojekt, som ikke havde brug for nær den volumen, vi havde oplysninger om," siger tidligere FN-inspektør Raymond Zilinskas til Information.
UNSCOM mener, at Irak er i besiddelse af 19.000 liter botulin, hvis indånding fører til kvælning indenfor 36 timer, og 8.400 liter anthrax, som fremkalder lungebetændelse og kvælning i løbet af syv dage. Irak skal desuden have haft 1.700 liter aflatoxin, som hævdes at være blevet destrueret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu