Læsetid: 4 min.

Intellektuelle efterlyser marxistisk retsopgør

27. november 1997

Vi har brug for et retsopgør med marxismens følgesvende, mener svenske intellektuelle

"Everything that is solid, melts into the air". Med denne smukke sentens sluttede en stor konference om marxismen og de intellektuelle, der har revet op i gamle sår de sidste tre dage på Roskilde Universitetscenter.
Konferencen udviklede sig til et stort opgør blandt 68-oprørets åndelige bannerførere.
En svensk fløj blandt deltagerne med Kim Salomon fra Lunds Universitet i spidsen beskyldte venstreintellektuelle for kollektivt at fortrænge deres tidligere marxistiske sympatier.
Og der blev gentagne gange sat lighedstegn mellem marxisme, fascisme, nazisme og kommunisme. Alle fire retninger blev beskrevet som totalitære, intolerante og undertrykkende massebevægelser.

Retsopgør
Hans-Frederik Dahl, Institut for medier og kommunikation på Oslo Universitet, gjorde sig til talsmand for, at de venstreintellektuelle skulle angre deres synder. Han krævede et egentlig retsopgø, i stil med retsopgøret med nogle landes opgør med nazisterne efter Anden Verdenskrig.
Det drejer sig om "placering af såvel juridisk som moralsk ansvar hos de venstreintellektuelle for at have legitimeret den marxistiske bevægelse", sagde han. "Kan et medlem af en massebevægelse se sig fri for ansvar for ledelsens dispositioner?".
"I Norge blev det norske nazistpartis medlemmer retsforfulgt efter krigen. Det skete ikke i Danmark. Men det er vigtigt med et opgør efter totalitære regimer. Som sandhedskommissionen i Sydafrika", sagde Dahl.
Andre af konferencens deltagere beskyldte til gengæld Salomon og Dahl for at stå bag en veritabel heksejagt på folk, der har forsvaret marxismen.

Heksejagt
"Det er, som om vi er på et skifteretskontor for at dele arv og gæld. Vi er bare nogle, der synes, det er ærgerligt blot at skulle sidde med gælden, mens andre snupper arven", sagde lektor Mihail Larsen fra RUC, der ikke har tængt sig at fortrænge sine marxistiske sympatier.
"Problemet er, at marxister bliver opfattet som en ensartet masse. Men vi havde faktisk forskellige synspunkter og analyser. Hvilke alternativer var der i øvrigt til marxismen? I iveren efter at jage marxister, glemmer man helt at fokusere på kapitalismens ofre i Vietnam, Cambodia og så mange andre steder", sagde han.
Mihail Larsens indlæg blev akkompagneret af et bragende bifald blandt især de yngre deltagere, der tydeligvis ikek brød sig om heksejagt.

En potent cocktail
Politikens chefredaktør Thøger Seidenfaden kaldte marxismen for verdenshisto-riens største tragedie.
"Foruden ligbunkerne og arbejdslejrene og de sociale og kulturelle katastrofer, er det tragisk for de venstre-intellektuelle, at visionerne blev forrådt", sagde han.
Når marxismen blev så populær blandt venstreintellektuelle skyldes det ifølge Seidenfaden, at det var en meget potent cocktail.
"Marxismen var et meget ambitiøst befrielsesprojekt. Det var et kollektivt projekt, der drejede sig om menneskeheden og ikke stater. Det var et verdsligt, historisk forankret projekt, et projekt, som ikke var uforeneligt med kristendommen idealer, og med Lenin også et videnskabeligt projekt", sagde han.
"Faktisk en stærk pakke: Realistisk samtidig med at være utopisk".

De intellektuelles rolle
De intellektuelles rolle stod i centrum på debattens sidste dag.
Har de et særligt samfundsmæssigt ansvar, eller er de en forældet kategori af drømmere?
Hvor er deres arena? På universiteterne eller i medierne? Og hvem er de?
Den klassiske type, der gik ind og ud af universiteterne og diskuterede eksistens på cafe'erne i 1800-tallet, er passé.
"Faktisk var de intellektuelle meget elitære. Men de har mistet deres monopol på at skabe værdier, fordi vi i dag har et demokratisk system med pluralisme. Nu skal man argumentere for sine synspunkter - og alle og enhver kan kalde sig intellektuel", sagde den svenske sociolog Margareta Bertilsson, der savnede samme engagement blandt unge som i hendes generation:
"I dag går folk kun op i livsstil og individualisme - selv på sociologistudiet".
Det fik dog en yngre deltager til at hæve stemmen og gøre opmærksom på, at man kan være engageret på andre måder end 68-generationen.
Markedet skriger på intellektuelle, ifølge Thøger Seidenfaden.
"Vi lever i et idelogisk supermarked, hvor vi netop har brug for nogle, der tør argumentere for værdier", sagde han. Men selvfølgelig skal de stå til ansvar for deres meninger.
"Det er dumt at gå efter enkeltpersoner. Og tåbeligt at tale om retsansvar. Men vi skylder historien at kende sandheden, hvad der er rigtigt og forkert", sagde han.

Det beskidte arbejde
Den danske historiker Uffe Østergård efterlyste en undersøgelse af kulturradikalisternes betydning.
"De gjorde dog det snavsede arbejde, der banede vejen for Socialdemokratiet. Dagens intellektuelle findes ikke længere på universiteterne, for de tror, de mister deres dyd ved at komme i medierne. Nej, i dag befinder intellektuelle sig netop i medierne og i tænketanke rundt omkring - bestående af yngre akademikere, ældre departementschefer, der tør tale ud og enkelte politikere - f.eks. omkring Ugebrevet Mandag Morgen", sagde Østergård, der som tidens store intellektuelle Jürgen Habermas mener, at det vigtigste, man kan engagere sig i lige nu, er EU.
Fra salen blev der gjort opmærksom på, at miljø-, kvinde-, menneskerettighedsbevægelserne også er intellektuelle fora, hvor der foregår meget væsentlige diskussioner.
Konferencens yngre deltagere var slemt fremmedgjor-te over for abstaktionsniveauet. Er der noget at sige til, at yngre generationer ikke interesserer sig for marxisme, når alene sproget lukker dem ude?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her