Læsetid: 7 min.

'De intellektuelle svigter flygtningene...'

10. november 1997

De meningsdannende burde have udstyret debatten med rationelle argumenter som modvægt til højredrejningen siger Birte Weiss

Interview
"Hvor er det intellektuelle Danmark henne i flygtninge- og indvandrerdebatten," spørger Birte Weiss (S) i dag, et par uger efter sin afgang som indenrigsminister.
Hun mener, at "alt for mange" herunder de veluddannede meningsdannende lag har dukket nakken og svigtet debatten.
Og dermed også de partier, der har taget ansvar på området.
"De intellektuelle - og her tænker jeg på folk, der er optaget af indvandrer- og flygtningespørgsmålet, og som ved noget om området - giver højrefløjen alt for let spil ved ikke i langt højere grad at præge debatten," siger Birte Weiss.
Den forhenværende indenrigsminister fritager ikke sit eget politiske miljø.
"Her har man også i høj grad holdt sig ude af debatten," siger hun og fortæller en episode fra et gruppemøde, hvor hun redegjorde for en indsats for indvandrere og flygtninge. Med det resultat, at en af hendes folketingskolleger sagde, at den indsats, var han helt enig i. Man skulle bare ikke vente, at han ville blande sig i debatten.
At beskæftige sig med flygtninge og indvandrere er kun for folk, der har råd til at tabe stemmer, mente han.

Tabte selv stemmer
- Kan han ikke have ret i det?
"Det har han måske nok. Det er bare ikke en målestok, jeg kan acceptere. Jeg tabte ganske vist selv stemmer ved sidste valg - for første gang nogensinde. Men altså - hvis det er prisen for at føre det, jeg vil kalde en ordentlig politik, er der ikke noget at gøre ved det," siger Birte Weiss.
- Hvad kunne de meningsdannende have tilført debatten?
"De kunne have bidraget til at fastholde en rationalitet. De kunne have gjort langt mere for, at de grundlæggende kendsgerninger stod meget klarere. I dag er det lykkedes at skabe et indtryk af uoverkommelighed i befolkningen."
"Og det skønt sandheden er, at Danmark. når det gælder antal udlændinge, hverken ligger i toppen eller bunden, men gennemsnitligt," siger Birte Weiss.
"Det er det, der er det helt skæve i denne her debat. Det er den skævvridning af sandheden, der tilsyneladende rykker i retning af højre: At man dels tror, at ordet flygtning er synonymt med ordet problem - munden siger det næsten af sig selv, skønt der er masser af ressourcer i vore flygtninge - dels at man tror, at Danmark har et helt særligt flygtninge- og indvandrerproblem."
"Der er ganske rigtigt masser af problemer på området. Men de er ikke større end, at de kan løses."

Åndelig spændstighed
"Når jeg på trods af vanskelighederne har oplevet jobbet som en meget stor glæde, er det jo, fordi det har været en tilfredsstillelse at være med til at sørge for, at Danmark ikke har bragt sig i en historisk situation, hvor vi vendte ryggen til etnisk udrensede i vores verdensdel. Mange i min generation har forestillet sig, at etnisk udrensning skulle være noget, man skulle læse om i historiebøgerne - ikke på forsiden af dagsaktuelle aviser."
Birte Weiss efterlyser i det hele taget en højere grad af "åndelig mobilitet" på venstrefløjen og i pressen, herunder dette blad.
"Jeg læste forleden, at jeg har gennemført 16 stramninger, og jeg kan sige, at jeg ikke fortryder en eneste. For det, jeg har gjort, er på en lang række områder, hvor der har været mulighed for at lave fup og snyd, at sætte en prop i. Det har ikke været nogen skovtur. Når dem, man forventer sig noget af så reagerer ikke bare med rygmarven, men med den allernederste knogle i rygraden - rene automatreaktioner - så må man efterlyse lidt indlevelsesevne."
"Jeg synes eksempelvis, man skal være både blind og døv for ikke at kunne se perspektivet i at etablere sig i et område og indlede et dagligt, tæt FN-samarbejde, som vi i '93 gjorde med visumkontoret i Zagreb - en ny praksis etableret som en slags erstatning for de åbne grænser. Det var en hjælp til dem, der i den mest bogstavelige forstand havde brug for den. Den ny praksis blev etableret i en - både menneskeligt og politisk - meget besværlig fase, hvor holdningen udpræget var, at det mest bekvemme var bare at smække døren i. I den forbindelse sammenlignede Information ordningen med en pølsevogn, der skulle køre rundt og samle flygtninge op ved fronten. Insinuerede at vi blæste på humanismen i en situation, hvor 5.000 krigsofre blev reddet ud af Bosnien på den måde. Sådan noget er for mig virkelig mangel på åndelig spændstighed."

Samarbejdet til venstre
Birte Weiss ser også med forundring på samarbejdet med venstrefløjen.
"I de år jeg har været indenrigsminister, har jeg arbejdet med skiftevis venstre- og højrefløjen for at skabe flygtningepolitisk flertal. Mange af indgrebene mod fup og snyd er lavet med højrefløjen, mens en række af de humanistisk prægede ting er gennemført i samarbejde med venstrefløjen. Det har jeg det helt fint med. For når holdningerne på venstrefløjen nu engang er sådan, at man f. eks. ikke vil være med til at udvise narkopushere på trods af deres helt horrible operationer på Vesterbro - eller man ikke kan acceptere fingeraftryk af asylansøgere i situationer, hvor det overhovedet ikke kan opfattes som intimiderende, så er det helt fint for mig at samarbejde med højrefløjen."
"Det vigtige for mig er, at vi ikke smyger os udenom. At vi erkender, at Danmark fortsat har en forpligtelse til at modtage flygtninge."
- Du siger, at Pia Kjærsgaard har for let spil, bl.a. fordi så mange svigter debatten. Men når Nyrup som på et møde forleden siger: "Danmark er ikke et multietnisk samfund. Danmark bliver heller ikke et multietnisk samfund. Danmark er et lille homogent land med 5 mill. indbyggere, Hvad er så forskellen fra Kjærsgaards udtalelser?
"Hmmm."
"Der er en afgrund til forskel i holdningerne."
- Hvordan synes du, at Socialdemokratiet skal tackle højredrejningen?
"Ved at fastholde den hidtidige linie, som på samme tid er stram og humanistisk."
- Det fremmedhad, vi taler om - hvad består det af?
"En vis utryghed ved det anderledes. Men jeg mener ikke, at danskerne generelt er fremmedhadere. Og jeg mener slet ikke, de er racister. Vi har nogle grupper militante racister, men de er meget få. I almindelighed er danskerne imødekommende over for udlændinge."

Den skrøbelige politiker
- Udefra kan politikerollen virke meget skrøbelig. Selv som højt placeret i hierarkiet - som minister - skal man ikke regne med andet end at blive rokeret rundt efter udefrakommende kræfters forgodtbefindende. Hvordan er det at arbejde på de præmisser?
"At kunne sætte sine egne grænser er en helt nødvendig bagage. Men du har da ret i, at politik er noget af det mest omskiftelige, der findes. Men det er med til at gøre politik fascinerende."
"Du har da også ret i, at der er mange hensyn. Som minister er man med i et team. Man er med i en hel masse processer, der nogen gange fører til det, man gerne vil - andre gange fører ind i nogle blindgyder. Men man er altså hele vejen igennem mere end en brik i et spil. Det er ikke sådan, at ens egen politiske vilje eller egne politiske prioriteringer bare kan stuves af vejen. Man deponerer ikke sin fri vilje, fordi man er aktiv i et regeringsteam. Så ville man simpelthen ikke kunne holde det ud. Fordi - det at være politiker er ikke et job. Det er en livsform. Og den livsform bliver meningsløs, hvis man ikke grundlæggende respekterer sine egne grænser. Det er efter min mening et meget vigtigt hjørne til forståelse af politikerrollen."
"Folk udenfor vil måske opfatte politikerrollen som utryg. Sådan tænker jeg aldrig. For mig er det fascinerende ved politik netop, at ingenting er givet på forhånd. I politik skal man være indstillet på hvad som helst, og det er fint med mig, der er meget langt fra at være tryghedsnarkoman."
"Jeg kan illustrere det med et eksempel: Jeg tror ikke, at nogen i hele verden, inklusiv mig selv havde regnet med, at jeg skulle være kirkeminister. Det var en overraskelse for mig selv og det kirkelige miljø. Men jeg blev optaget af det, fik et strålende forhold til det kirkelige miljø og fik lavet en masse gode ting."
"Det fortæller mig, at det at være professionel også har at gøre med engagement. Det er efter min opfattelse ikke hinandens modsætning, men tværtimod hinandens forudsætning."

De personlige afsavn
- En arbejdsdag fra fem til 23 må give mange personlige afsavn. Når du at ordne din baghave, læse den nyeste Suzanne Brøgger og gå i solcenter sådan som mange kvinder prioriterer?
"Jeg tager ikke sol, men jeg har i mange år prioriteret at læse de nyeste bøger. Uanset hvor træt jeg har været, når jeg er kommet hjem, og uanset hvor sent, det har været, har jeg læst noget skønlitterært, inden jeg er gået i seng. Det har til tider virkelig været en viljesakt, men at læse romaner har været vigtigt for at få en fornemmelse af, hvad der tænkes andre steder. Og for at beskæftige mig med nogle andre ord end dem, der terroriserer politik."
- Selv nok så stærke ministre må indimellem have en dårlig dag. Alligevel skal man træde frem ustandselig og klare vanskelige forhandlinger?
"Ja, hvordan kan man det? Ved at indse, at man ikke behøver være verdensmester hver dag. Man ved måske, at man på en god dag ville have kunnet løse opgaven 25 pct. bedre. Men det er altså en del af professionalismen at kunne sige 'Ok. Det er godt nok.' Uden at gå hjem og bide i dynen."
- Er du forresten stadigvæk gode venner med Nyrup?
"Ja."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu