Læsetid: 3 min.

Islamismens svanesang

19. november 1997

Trods myndighedernes påstande om det modsatte fortsætter den islamistiske vold

CAIRO
Ligesom militærstyret i Algeriet meddeler de egyptiske myndigheder med jævne mellemrum, at den islamistiske terrorisme ligger i sine sidste krampetrækninger. Lige så regelmæssigt dementeres påstanden af nye attentater, der så betegnes som "islamismens svanesang".
Egypten er ikke Algeriet, og det er ikke en borgerkrig, der raser i landet. Men aktioner som den i Luxor mandag, som blev yderst professionelt gennemført og krævede et stort antal ofre, afslører eksistensen af et fænomen med større modstandskraft, end de egyptiske magthavere vil indrømme.
I de sidste fem et halvt år har Egypten oplevet en bølge af islamistisk vold, der har kostet mere end 1.300 mennesker livet. Med i dette makabre regnskab skal også tælles mordet på præsident Anwar Sadat i 1981.
Efter dette seneste blodbad står det mere og mere klart, at en politik, der sigter på at udrydde islamismen og de mest militante aktivister, ikke fører til genoprettelse af ro og orden i landet. Det skyldes først og fremmest, at der hele tiden kommer nye til, selv om omkring 60 er blevet henrettet, flere hundrede "uskadeliggjort" og mellem 10.000 og 20.000 sat i fængsel.

Forpassede chance
Problemet er imidlertid også, at myndighederne risikerer at radikalisere det store flertal af lovlydige og fredelige islamister, der repræsenteres af Det Muslimske Broderskab, fordi de ikke vil lade dem deltage i det politiske liv.
Den svindel og vold, der prægede parlamentsvalget i 1995 - hvor regeringspartiet, Det National-Demokratiske Parti, fik 95 procent af pladserne - bidrog til den frustration, som det seneste massemord er en konsekvens af.
Regeringen forpassede for nylig en lejlighed til at komme ud af den onde cirkel, da den afviste et tilbud om våbenhvile fra fem fængslede islamistiske ledere. "Vi forhandler ikke med terrorister," sagde indenrigsminiser Hassan al-Alfi.
Tilbuddet var udtryk for et nyt samarbejde mellem de to vigtigste væbnede grupper i Egypten, Jihad (Hellig Krig) og Gama'a al-Islamiya (De Islamistiske Grupper). Det var blevet godkendt af Sheikh Omar Abdel Rahman, Jamaats åndelige leder, der sidder fængslet i USA for at stå bag attentatet på World Trade Center i New York i 1993.
Det er aldrig blevet helt opklaret, hvad de væbnede grupper, der udfører angreb på turister, egentlig vil opnå. Ud over at give udtryk for fjendtlighed over for Vesten, der vurderes som ateistisk og moralsk depraveret, har de islamistiske grupper aldrig erklæret en egentlig krig mod besøgende eller fastboende udlændinge, sådan som det er tilfældet i Algeriet.

Ikke som Iran
Islamister, integrister, fundamentalister... De mange betegnelser blandes ofte sammen i analyser. Egypten er ikke på randen af en islamisk revolution som den, der fandt sted i Iran i 1979 - først og fremmest, fordi den allerede har fundet sted. Det var en blid revolution uden blodsudgydelser.
Op gennem 1970'erne lempede Anwar Sadat grebet om de islamistiske grupper - for bedre at kunne koncentrere sig om truslen fra den nasseristiske venstrefløj, og fordi han regnede med, at "opium for folket" var det bedste bedøvelsesmiddel i en periode med liberale økonomiske reformer. Det betalte han for med sit liv.
Hans efterfølger, Hosni Mubarak, brugte de første år af sin embedsperiode til at imødekomme islamisterne: Alle de skridt, han tog i retning af islamisering (at lade tv-programmer afbryde af bønner, forbyde servering af alkohol i Egyptairs fly osv.) vandt genklang i et samfund, der var parat til at absorbere stadig mere islam.
Men denne politik viste sig utilstrækkelig, da islamisterne begyndte at kræve politisk indflydelse. Dertil kommer de traumer, der er påført befolkningen i form af Golf-krigen og opbremsningen af den israelsk-arabiske fredsproces, overgangen fra en centralistisk og socialistisk økonomi til et frit marked og de manglende sociale muligheder i et land, hvor halvdelen af befolkningen er under 25 år.
Det kan altsammen virke meget fjernt fra mordet på sagesløse turister i Luxor. Men der kan komme flere af den slags aktioner, hvis ikke man griber fat om ondets rod.

© 1997 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu