Læsetid: 6 min.

Jernknægten går i jernladyens fodspor

26. november 1997

Blair & Co. i Downing Street arvede en god økonomi og lav arbejdsløshed. Men i stedet for at bruge pengene på at afhjælpe nød og elendighed, skærer regeringen i de sociale ydelser

LONDON
Før havde briterne 'the Iron Lady' - jernladyen Margaret Thatcher. Nu har de 'the Iron Laddie' - jernknægten, finansminister Gordon Brown.
I går kom han med et diskussionsoplæg til det næste budget, som ville have fået Scrooge fra Dickens' juleeventyr til at smile bredt. Brown knuger om budgettets poster, som indeholder de hans egne penge.
Hvor Dickens' gnier blev indhentet af fortidens spøgelser og endte med at blive et helt gavmildt menneske, skal man ikke forvente det samme med Brown. For hans næveknyttede spareiver har netop til formål at bortvise fortidens fantomer til der, hvor de kom fra.
Brown vil ikke gentage den gammelkendte Labour-strategi med at bruge løs af skatteborgernes penge, straks partiet er kommet til magten, bare for at blive nødt til at stramme senere hen.
Budgetoplægget er bare det seneste eksempel i en lang række af strammergerninger, som New Labours regering har foretaget.
Det startede med, at New Labour lovede at ville holde sig til det loft for de offentlige udgifter, som forgængerne efterlod. Det løfte holder de. Det samme kan ikke siges om en række af de andre.
New Labour vil for eksempel skære i støtten til enlige mødre. Den plan blev udtænkt af den tidligere, konservative regering - og Labour i opposition kritiserede den kraftigt for dens hårde umenneskelighed og den sociale udstødelse, den ville medføre. Men Labour i regering fuldfører nedskæringerne.

Brudte løfter
Inden valget var Labour imod tobaksreklame og -sponsorering - også inden for sporten. Efter valget undtager regeringen motorsport. Måske fordi en af bagmændene til Formel 1 løbene har givet 1 mio. pund - ca. 11 mio. kroner - til partiet. Som Labour nu er blevet tvunget til at skille sig af med igen, efter at folkeviddet kombinerede de to ting og ræsonnerede sig frem til, at Formel 1 havde købt sig fra tobaksforbudet.
Før regeringstiden gav Labour-folket udtryk for, at de ikke brød sig om den særlige britiske fritidssyssel med at jagte vilde dyr med blodhunde. Nu beskyldes regeringen for at spænde ben for en lov, der skal gøre blodsporten ulovlig.
New Labour har heller ikke leveret den minimumsløn, partiet lovede. Om end den har sat et udredningsarbejde i gang. Den ventes at anbefale en meget lav minmumsløn med en særlig lav indkøringsløn for unge.
Men det allerværste var nu alligevel katten Humphrey. Tony Blair og - nødtvungent - hans hustru, Cherie, lovede den bekymrede, katte-elskende opinion at beholde Dow-ning Streets tilløbende mis, som en af forgængerne behjertet havde taget til sig. Nu er første-katten sat på aftægt. Det troede folk ikke på. De troede, Cherie havde fået ham aflivet. Tony Blair kan genkende en regeringskrise, når han ser én, og BBC måtte vise billeder af kræet - i live. Men ikke i Downing Street. Endnu et brudt løfte.
De brudte løfter suppleres med en række nye initiativer, som ingen havde troet, de nogensinde skulle blive præsenteret for af en arbejder-regering.
Den arbejder på at skære i støtten til handicappede; der er planer for fængsler til børn; den opfører sig over for skolevæsenet på en måde, der er blevet kaldt for 'et preussisk inspektionsregime', og rumlerier om en beskæring af folkepensionen nægter at forstumme, alt imens køerne uden for hospitalerne bliver længere og længere.
Skuffelsen over New Labour er da også begyndt at melde sig. Efter skandalen med tobaks-sponsorering og Formel 1 pengene viste en undersøgelse i avisen The Observer, at 60 procent af befolkningen nu tror, at Labour "ofte eller en gang imellem" yder tjenester til folk, der har givet partiet penge.

Toryerne endnu værre
Men det redder Blair, at folk trods alt mener, at Toryerne er endnu værre - 68 procent mener, at donorer til De Konservative kan købe sig til indflydelse.
I et interview med The Guardian har Blair sagt, at befolkningen bare skal vente og "beholde troen". Den nye regering skal nok levere varen. "Men det sker ikke på seks måneder", sagde Blair.
Når ret skal være ret, har New Labour da også opfyldt nogle af sine løfter. Regeringen har skrevet under på det stort set indholdsløse sociale kapitel i EU og lovet, at der ikke kommer mere fra den kant. De lovede folkeafstemninger om selvstyre i Wales og Skotland er holdt. Der er afsat flere penge til at løfte uddannelsesniveauet, og det trængte National Health Service har også fået flere penge, som kommer fra industri- og forsvarsministerierne. Men hverken lærere, sygeplejersker eller andre i de to sektorer synes, at det er nok.
Bliver Blairs regering sådan ved, ender den med at handle stik imod et flertal af befolkningens ønsker. For ifølge en undersøgelse sidste uge fra forskningsinstituttet Social and Community Planning Research er briterne anno 1997 allermest utrygge over sundhedssektoren. Og de betaler hellere end gerne mere i skat for at få det gjort bedre.
Næstmest bekymrede er briterne over uddannelsesniveauet. Og her kan Blairs regering måske score points ved sin insisteren på uddannelse, uddannelse og mere uddannelse.
Det samme gælder den hårde linie i kriminalitetsbekæmpelsen. Justitsminister Jack Straw har f.eks. bebudet, at Myra Hindley - Storbritanniens svar på den danske politimorder Palle Nielsen - skal sidde inde hele livet. Hun afsoner en livstidsdom for mishandlinger og mord på børn, men den forrige regering mente, at hun nok kunne slippes ud efter 30 år. Den slags blødsødenhed ligger New Labour fjernt.
Det er populært. Den britiske befolkning ville uden tøven stemme for dødsstraf for tasketyverier, hvis den fik chancen.

Forskrækkede britere
Til gengæld viser undersøgelsen også, at briterne er ualmindeligt forskrækkede over den måde, som arbejdsmarkedet udvikler sig på. Den store usikkerhed, som den angelsaksiske model med mange korttidskontrakter, få rettigheder og maksimal fleksibilitet - for arbejdsgiverne - fører med sig, har ikke befolkningens hu. Briterne er også urolige over det stigende gab mellem rig og fattig i landet.
Det tyder på, at New Labour vil finde genklang i de små hjem ved at løsne finansministerens jerngreb om den offentlige pengepung og give nogle flere midler til skolerne, hospitalerne og forbedre de mest udsatte medborgeres vilkår.
I stedet synes flere og flere lederskribenter, kommentatorer og ikke mindst Labour-aktivister uden for regeringens tætte kolonner, at New Labour leverer det modsatte. Nedskæringer, der rammer de svageste, mens de 'fede katte', der har råd til at betale sig til magt og indflydelse, får en udsøgt, lydhør behandling af Downing Street.
Som en leder i avisen The Observer skrev i søndags, så er det endnu for tidligt at have tillid til Blair.
"Mens det er sandt, at New Labour ikke blev valgt for at vende tilbage til halvfjerdsernes korporatisme, så blev det heller ikke valgt for at øge både uligheden og køre Storbritanniens offentlige og sociale infrastruktur i sænk - især når den underliggende finansielle position er så stærk", skrev bladet.
For New Labour har råd. Skatteindtægterne stiger med den store vækst, og de sociale udgifter falder på grund af den lave arbejdsløshed.
Men det økonomiske råderum udnyttes ikke. Finansminister Brown kalder det for en langsigtet, stabilitetsorienteret politik. Andre mistænker regeringen for bare at være besat af tanken om at blive genvalgt om fem år. I det scenario er det bedre at spare på pengene nu for så at kunne rutte med dem senere - op til næste valg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu