Massive protester ventes, når Kinas leder i dag skal fremlægge sine "politiske visioner" på det traditionelt kritiske Harvard-universitet
CAMBRIDGE
I dag træder Kinas præsident Jiang Zemin lige ind i løvens gab - af egen fri vilje og i håbet om at vise verden, at den øverste leder for Riget i Midten tør imødegå protester under sin PR-rejse i USA.
Det sker på Harvard University, Amerikas ældste og bedst kendte universitet, hvor Jiang vil holde en tale til en lukket forsamling på et tusinde mennesker og tage spørgsmål fra publikum.
I et forsøg på at tiltrække mediernes opmærksomhed kalder den kinesiske regering talen for den vigtigste under Jiangs statsbesøg i USA. I den vil Kinas præsident fremlægge sin "politiske vision" for det 21. århundrede. Men i universitetsbyen Cambridge regner man med, at de planlagte protester i forbindelse med besøget - og ikke talen - vil blive husket.
Uanset hvor den kinesiske præsident har aflagt visit i denne uge, er han blevet mødt af demonstranter. I reglen er kun et par hundrede demonstranter mødt op. På Harvard-universitetet ventes 5-10.000.
Hvor end Jiang vender sig, vil han se protestbannere og høre tibetanske munke, kinesiske dissidenter og taiwanske statsborgere råbe i kor. Adgang til Harvards Sanders Theater, hvor han holder sin tale, er umulig uden at køre spidsrod gennem gader fyldt med demonstranter, med mindre universitetet lader præsidenten benytte underjordiske gange.
En lignende masseoptog vil Harvard ikke have været vidne til siden studenteroprørets dage i 1968.
Kontroversielt besøg
Besøget har vist sig at være kontroversielt. En del studerende har beskyldt Harvard for at tjene som talerør for en kommunistisk diktator. "Det er ironisk. Harvard har altid været tilflugtssted for politiske forfulgte, og nu er vores undertrykker Jiang Zemin inviteret til at tale," siger Jian-li Yang, studerende på Harvard og overlevende fra massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989.
Hertil svarer Joe Wrinn, talsmand for Harvard: "Det er vores tradition at lytte til så mange røster som muligt om et givent emne, og i dette tilfælde er det fra lederen af en fjerdedel af verdens befolkning."
Under sit statsbesøg er præsident Jiang gang på gang blevet konfronteret med spørgsmål om demokrati og menneskerettigheder i Kina. >Jeg kan ikke tage stilling til juridiske spørgsmål. Disse personer er blevet dømt for kriminelle handlinger," har Jiangs sædvanlige svar lydt.
Planlægger reformer
Under et møde med ledere i Kongressen forsvarede præsidenten ihærdigt det kinesiske styre i Tibet og hævdede mod bedre vidende, at trosfrihed bliver overholdt i Kina.
Samtidig sagde han dog: "Aldrig har Kina været så velstående og åbent et samfund som idag. Vi planlægger at indføre mere demokrati og forbedre retsvæsenet."
I partijargon taler man imidlertid om socialistisk demokrati, ikke om den vestlige model. Under et pressemøde med præsident Bill Clinton understregede Jiang endvidere, at begreber som demokrati, frihed og menneskerettigheder er relative, ikke universelle.
Clinton-regeringen havde håbet, at regeringen i Beijing som en gestus inden besøgets start ville have løsladt en række prominente dissidenter. Det er ikke sket.
Ikke desto mindre mener flere amerikanske Kina-eksperter, at en åbenhjertig meningsudveksling om dette følsomme emne i længden kan være mere konstruktiv end det modsatte - ingen dialog. Netop samme synspunkt anlægges af Harvard.
