Læsetid: 3 min.

Jugoslavien og Albanien i Kosovo-dialog

4. november 1997

På et historisk møde diskuterede Milosevic og Nano i aftes albanernes situation i den serbiske provins Kosovo. Men det skete uden Kosovo-albanernes billigelse

Heraklion
Albaniens ministerpræsident Fatos Nano og Jugoslaviens præsident Slobodan Milosevic mødtes i går aftes under det sydøsteuropæiske topmøde på den græske ø Kreta for blandt andet at diskutere situationen i den serbiske provins Kosovo, hvor ni ud af ti er albanere.
Mødet er opsigtsvækkende, fordi det er 50 år siden, at lederne af de to lande sidst mødtes. Fjendskabet mellem Jugoslavien og Albanien skyldes netop Kosovo.
Ingen af de to talte med journalister efter mødet, men Nano ville ifølge albanske embedsmænd kræve flere rettigheder til albanerne i Kosovo, hvis status som autonom provins blev ophævet af Milosevic i 1989. Siden har der hersket uro i Kosovo, hvor universitetsstudenter gang på gang protesterer over, at de ikke har lov til at blive undervist på albansk. Hver gang mødes demonstranterne af et hårdtslående serbisk politi og tåregas.
"Vi vil kræve fuld respekt for menneskerettighederne og frihed i Kosovo og implementering af demokrati", sagde Nano inden mødet og pegede på returnering af albanske skoleelever til deres skoler som det første spørgsmål, han ville rejse overfor Milosevic.
Det springende punkt er, hvor meget præsidenten for Jugoslavien (Serbien og Montenegro) vil give sig i en tid, hvor han er presset indenrigspolitisk. Blandt andet på grund af det nylige valg i den ene af Jugoslaviens to delrepublikker, Montenegro, hvis ny præsident, Milo Djukanovic, ønsker mere selvbestemmelse i føderationen med storebror Serbien.
"Vi ved, at Milosevic er i en meget vanskelig indenrigspolitisk situation, hvilket måske gør det vanskeligt for ham at tage sådanne skridt. Men vi har hørt fra den jugoslaviske delegation, at de er rede til at diskutere," siger Vladimir Prela, talsmand for Fatos Nano til Information.

Kosovo-protest
Umiddelbart lyder det positivt, at Milosevic indvilger i at møde Nano for at diskutere en undervisningsaftale mellem albanere og serbere i Kosovo. Men Kosovo-albanernes leder Ibrahim Rugova har protesteret over, at mødet finder sted.
Ifølge det uafhængige dagblad Nasa Borba i Beograd, siger Rugova, at "Albanien kan og skal samarbejde med andre lande i regionen, men spørgsmålet om Kosovo må og skal diskuteres med Kosovos legitime lederskab." Rugova er valgt til præsident af Kosovo-albanerne på sit krav om autonomi til provinsen.
"Kosovo-albanerne burde også have været inviteret til Kreta," sagde Ibrahim Rugova ifølge Nasa Borba.
Stemningen mellem Tirana og de Kosovo-albanske ledere blev allerede forværret i fredags, hvor Fatos Nano opfordrede Rugova og andre politiske kræfter i Kosovo til åbent at bede Milosevic om en direkte dialog med Beograd.
"En direkte dialog mellem Beograd og Pristina (Kosovos hovedstad, red.) vil føre til en endelig løsning på alle problemer," sagde Fatos Nano.
Dermed bryder den albanske ministerpræsident med den hidtidige enighed mellem Albanien og Kosovo-albanerne om, at der bør være en tredje part med ved bordet, helst EU eller USA.
"Vi har ingen fordomme på dette punkt. Hvis Rugova ønsker en tredje part, så er det fint med os. Men Albanien er elastisk på dette punkt, og vi vil ikke gøre det til en betingelse. Det vigtigste er, at der bliver en dialog," siger talsmand Vladimir Prela, der ikke mener, at mødet skader Kosovo-albanernes sag.
"Tværtimod, hvis vi kan overbevise Milosevic om, at han skal diskutere undervisning på albansk, så er det et fremskridt," siger Prela.
Historisk møde
Mødet mellem Nano og Milosevic - det første mellem lederne af Albanien og Jugoslavien siden 1947 - betegnes af embedsmænd som et "historisk gennembrud".
Det er først og fremmest blevet muligt efter socialisternes sejr ved parlamentsvalget i Albanien i juni. Den nye ministerpræsident Nanos' regering ønsker mere dialog og samarbejde på Balkan end sine forgængere.
"Tiden med totalitære systemer er ovre på Balkan. Der er demokrati i luften, i Serbien, Kosovo og Albanien. Hvis Milosevic, Rugova og Nano ikke kan skabe et konkret resultat lige nu, så kan deres efterfølgere. Derfor er det under alle omstændigheder vigtigt at åbne for direkte dialog," siger Vladimir Prela.
Nano ville også presse på overfor Milosevic for genåbning af grænseovergange og større rejsefrihed mellem Albanien og Jugoslavien.
Ifølge det tyske nyhedsbureau DPA er serbiske og albanske embedsmænd allerede blevet enige om genåbning af nogle grænseovergange.
En af grundene til rejserestriktionerne er, at Milosevic anklager Kosovo-albanerne for at ønske en sammenslutning med Albanien. Vesteuropæiske lande har længe støttet Kosovo-albanernes krav om autonomi, men har samtidig fastholdt, at de ikke kan forvente total uafhængighed fra et område, som historisk set hører under Serbien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu