Læsetid: 4 min.

Knæk en hæl og bræk en tå

21. november 1997

Mogens Espersen ville skrive om Storm P. som lystfisker. Men så stødte han på en pingvin. Det er bogen ikke blevet bedre af

Portræt
Bogen hedder Storm P. naturmennesket dyrevennen lystfiskeren. Så forventer man sig ikke for meget - bare en samling anekdoter om den sjove mand i den stil, vi kender så godt: Storm P. som piberyger, dyreven, bilejer, guldfiskeelsker. You name it.
Men Mogens Espersen vil noget mere. Sådan kom det i hvert fald til at gå, som arbejdsprocessen skred frem, og emnet fængede: Forfatteren ender med at fortælle historien om fiskeriet som åndeligt fristed for en plaget kunstner og bybo.
Espersen er tilsyneladende selv ivrig lystfisker. Men han er også Storm P. kender. Han ved, at den store humorist ikke var så munter og hygsom, som talløse myter har gjort ham til.
Det er godt, at de mere dystre sider af Storm P. kommer frem endnu engang. Det kan ikke ske for tit i et land med lange traditioner for ikke at tage sine humorister alvorligt.

Den rette hylde
Det var egentlig Mogens Espersens plan at skrive en bog om Storm P. som lystfisker. Men så mødte han en pingvin, oven i købet en "indre pingvin" med skraveringer.
Det var Ping fra Peter Vimmelskaft, en tegneserie, der gik i B.T. fra 1922 til 1949. Med dette småsludrende kræ ved sin side fører forfatteren os gennem en historie om en ung slagtersøn, der var grueligt forvirret, lige til han fandt sig selv og blev hele Danmarks Storm P. - og desuden passioneret lystfisker.
Storm P. var 41 år, da han omsider mødte sin pingvin og fandt sin rette hylde - som tilfældigvis også var den, fiskegrejerne lå på: "Hylder, især den rette, er noget, de fleste mennesker skal lede efter, ofte længe. Hylder er ikke sat op her i livet til bekvem afbenyttelse. Der skal arbejdes for dem, og Storm P. havde svært ved at finde sin, men han fandt nok den rette, da han fandt Ping. Storm P. begyndte tidligt at lede, men kom sent i gang med det, der var ham, også med lystfiskeriet..."
Knæk og bræk, som de siger i lystfiskerkredse. Der må i sandhed knækkes en hæl og brækkes en tå for at få den teori til at passe. Mogens Espersen gør for eksempel et stort nummer ud af, at den unge Storm aldrig slog igennem på teatret. Hvilket er helt korrekt. Til gengæld blev han cabaretskuespiller, en gøgler og improvisator af Guds nåde: "Han var 'Klovnen' i Renkultur, med Rødderne helt nede i comedia dell' arte!", som en af Storms skuespillervenner har udtrykt det. Det er ikke citeret i denne bog.
Det var jo noget, der skete i ungdomsårene, længe før Storm P. fandt 'sig selv'. Derfor må forfatteren, af hensyn til teorien, reducere både indsatsen og talentet på de skrå brædder: "Han var glad for at optræde, men nok en dårlig skuespiller."

Smalltalk
Det må have været et stort arbejde at få Storms ungdomsværk til at ligne en række omveje, ad hvilke han omsider nåede frem til det egentlige. Og ganske unødvendigt. Den ældre kunstner bliver ikke større af, at den unge forklejnes. Han bliver heller ikke mere interessant.
Det er ærgerligt, for det kunne være blevet en god historie, med kunstnerens natursyn i centrum. Den ældre Storm P. var ikke, som den unge Storm, tilhænger af fremskridtet og den moderne teknologi. Han havde set, hvor store skader udviklingen påførte naturen og menneskene. Det var en meget bagstræberisk betragtning på den tid. Men det havde fremtiden for sig, som vi ved.
"Vand er en unyttig Ting. Fiskene vilde ganske vist faa svært ved at klare sig - naar man lige undtager Flyvefisk. Men mon der egentlig er Fisk mere?", skrev Storm i 1917, i anledning af en tørlægning, som samtiden var meget stolt af.
Et godt citat. Dem er der et par stykker af. Men gid der havde været flere! Det meste af bogen fortaber sig i small-talk, anekdoter og lystfiskerhistorier fra Grarup Sø øst for Haderslev og Furesøen en tidlig morgen i juli, klokken 3,35, i 1932. "Meteorologis Institut lovede roligt vejr, morgentåge, men op ad dagen nogen sol i de østlige egne."
Der ligger grundig research bag bogen, ingen tvivl om det. Men ind imellem smutter det - og det desværre på mindre uvæsentlige punkter. Det er svært at fatte, at man, endnu engang, skal trækkes med påstanden om, at De Tre Smaa Mænd fra 1913 var Storm P.'s første tegneserie.
I virkeligheden debuterede han i Ekstra Bladet 1906 - hvorpå han blev fast leverandør af striber til avisen. De Tre Smaa Mænd kom ikke ud af det blå. Den var resultat af mange års arbejde og eksperimenter med den nye kunstart.
Men myten om De Tre Smaa Mænd som den første tegneserie har åbenbart bidt sig godt fast. Det samme har idéen om, at et snoet, bugtet og frit strømmende fænomen som Storm P. kan inddæmmes, rettes ud og ledes ad kanaler, der passer den enkelte fortolker.

*Mogens Espersen: STORM P. - naturmennesket dyrevennen lystfiskeren. Bogen indeholder, foruden en stor mængde illustrationer, fire noveller af Storm P. Gyldendal, udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her