Læsetid: 5 min.

'København skal være dansk...'

13. november 1997

Hvis det står til Dansk Folkeparti, skal københavnerne til folkeafstemning om hvorvidt København skal være en multietnisk by

INTERVIEW
Samtalen med Peter Skaarup foregår på Pia Kjærsgaards kontor i proviantgården på Christiansborg.
Spidskandidaten for Dansk Folkeparti ved kommunalvalget i København arbejder fuld tid som sekretariatsleder for det lille Dansk Folkeparti. Stadig Folketingets mindste parti, og dermed er det skralt med kontorpladsen.
"Men vi bliver snart større", siger Peter Skaarup, der ifølge meningsmålingerne kan blive sit partis første borgmester i København.
Der er hele fem PH-lamper på Kjærsgaards kontor, samt flæsede sofapuder, nips og oliemalerier udlånt fra Statens Museum.
Men Peter Skaarup selv er kortklippet, og går i mørke, næsten anonyme jakkesæt.
Han blev aldrig færdig med sin oecon-uddannelse på Aarhus Universitet, men har arbejdet for DSB's rejsebureau-division og Realkredit Danmark, inden han blev ansat i Fremskridtspartiet i 1990.
Springet over i Dansk Folkeparti tog han, da Pia Kjærsgaard og tre andre folketingsmedlemmer brød løs fra Liste Z for et par år siden.
Nu er Peter Skaarup på vej ind i Københavns Borgerrepræsentation, hvor måske endda bliver borgmester. De fleste meningsmålinger giver Folkepartiet seks procent af stemmerne, og et sted mellem fire og ni repræsentanter på rådhuset.

Stop for udlændinge
Der skal føres udlændingepolitik på Københavns rådhus, hvis det står til Skaarup.
"Der bliver i for høj grad taget hensyn til flygtninge og indvandrere i Københavns Kommune", siger han.
Hvis det står til Skaarup og hans parti, skal københavnerne til vejledende folkeafstemning om København udvikle sig hen imod et multietnisk samfund.
- Hvad er et multietnisk samfund?
"Det er, når der sker en udvanding af den danske kulturarv, altså en trussel mod det vi kalder danskheden".
"Vi oplever i København flere nye etniske grupper, og det kan da være fint nok, hvis de kan klare sig selv, men vi er bange for, at det udvikler sig i en retning som den enkelte borger ikke ønsker. Vi syntes, at det er blevet for voldsomt nu"
"Det multietniske er, når der kommer en række fremmede kulturer til landet. Vi føler, at borgerne skal spørges om det er den rigtige udvikling. Det mener vi ikke, at det er. Og i kølvandet på udviklingen hen imod det multi-
etniske samfund ser vi nogle problemer. Blandt andet er kriminaliteten højere blandt udlændinge. Kriminalitet er noget, der følger med et multietnisk samfund".
"Jeg kan ikke se nogen grund til, at man ikke skulle kunne holde sådan en folkeafstemning, lige så godt som man kunne holde en folkeafstemning om Kommunehospitalet eller Teaterfuglen (Det Kongelige Teaters nye tilbygning, red.)"
"Udlændingespørgsmålet er letfattteligt for folk at tage stilling til, og danne sig en mening om, lige så vel som det er letfatteligt at tage stilling til en teaterfugl eller Kommunehospitalets fremtid".
- Men ved en folkeaftemning om f.eks. en lukning af Kommunehospitalet. Dagen efter et nej til et multietnisk København vil der jo være lige så mange indvandrere og flygtninge som før?
"Vi vil ikke fjerne grønthandleren henne om hjørnet. Men vi vil ikke have en udvikling, der gør gadebilledet mere og mere multietnisk."
"Jeg tror, at det vil være bedst, også for indvandrerne, hvis en folkeafstemning sender et generelt signal, og derefter skal det være op til politikerne at udmønte tingene".
- Men netop beskyttelse af mindretallet er vel en hjørnesten i demokratiet?
"Jeg betragter spørgsmålet som lige så legitimt som at stemme om, vi skal have en bro-forbindelse. Den vedrører jo også mennesker, nemlig de der skal frem og tilbage. Men vi til hver en tid respektere grundlovens bestemmelser om spørgsmål, der ikke kan bringes til folkeafstemning", siger Peter Skaarup.

Nul dansk, nul skole
Udlændingepolitikken er det store spørgsmål for Dansk Folkeparti, også på kommunalt niveau.
Mere konkret har Folkepartiet tre prioriteter, når det gælder udlændingepolitikken i skolesystemet.
*For det første skal børn af udlændinge, der ikke taler godt nok dansk, ikke kunne starte i 1. klasse. I stedet skal de dansk-svage elever starte i særlige før-skole-klasser, og ikke have lov til at starte i folkeskolen, før deres dansk er tilstrækkeligt.
*Dernæst skal der en øvre grænse på cirka 20 procent for tosprogede elever i en klasse. Og endelig skal Københavns Kommunes tilbud om modersmålsundervisning nedprioriteres, så man højst følger lovgivningens mindstekrav.
*På omsorgsområdet går Peter Skaarup imod tanken om særlige etniske plejehjem.
*Og på sundhedsområdet vil Skaarup gerne gøre noget ved forholdene på barselsgangene.
"Der var jo et eksempel fra Skejby Sygehus i Aarhus, hvor mange af de danske fødende kvinder følte sig chikaneret af udlændinge. Danskerne følte sig krænket, blandt andet fordi de besøgende fra andre lande stort set var på kost hos sygehuset. Og det er jo også et problem, fordi de udenlandske kvinder har en højere fødselsrate end danske kvinder", siger Skaarup uden at blive mere konkret på løsningsmodellerne.
*Dansk Folkeparti i København ser også gerne kvoter på cirka 20 procent af antallet af udlændinge i socialt boligbyggeri, for at undgå rene ghetto'er.
Som alternativ boligform tror Skaarup, at der kan laves frivillige aftaler med kommuner uden mange flygtninge og indvandrere om at huse de københavnske udlændinge, der ikke bliver plads til med en 20-procents ordning.
*Desuden ønsker Dansk Folkeparti, at udlændinge der ikke følger deres aftenskoleundervisning i dansk trækkes i offentlige ydelser.
*Som et sidste forslag til ændringer på den kommunale udlændingepraksis nævner Skaarup at udbetaling af børnepenge skal afhænge af, om en DNA-tests kan afsløre at børnepenge, rent faktisk tilhører de forældre, der får ydelsen.
"Kommunerne skal dermed signalere, at man ikke accepterer svindel med familiesammenføringerne", siger Peter Skaarup.

Mindre kultur
Selv om udlændinge er det altdominerende tema for Dansk Folkeparti, er der andre politikområder.
Dansk Folkeparti vil stemme imod en lukning af Kommunehospitalet, og imod opførelsen af Sverre Fehns teaterugl på Kongens Nytorv.
Kommunen skal give langt færre penge til kulturlivet, og bruge en del af midlerne på idrætten. Der skal udliciteres, og så skal de allersvageste have flere penge. Især de hjemløse, der skal have flere herberger. Og så skal hjemmehjælpen til de ældre opgradueres.
Skaarup nægter imidlertid at give et bud på, hvilken borgmesterpost, han helst vil have, hvis det bliver aktuelt.
"Hvis jeg havde en favoritpost, ville jeg foreløbig holde den for mig selv. Vi håber, at det går godt, og er tilfredse med en god repræsentation. Hovedsagen er at Dansk Folkeparti får politisk indflydelse", siger Skaarup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu