Læsetid: 6 min.

En kommune kan ikke gå fallit

6. november 1997

Ravnsborg Kommune på Lolland har haft uheld til at placere sig selv på danmarkskortet

Kommunalvalg
Hans Erenbjerg har fundet en sidste, lille andedam at lave rav i. Sidst vi hørte fra den 66-årige politiker, var i sidste folketings-valgperiode, da han præsterede først at forlade den socialdemokratiske folketingsgruppe i kølvandet på formandsopgøret i 1992 (han var Auken-mand) for siden at vende tilbage til gruppen, da Poul Nyrup Rasmussens firepartiregering i starten af 1993 havde brug for hans mandat for at kunne smykke sig med den i dansk parlamentarisme usædvanlige betegnelse flertalsregering.
Nu har Erenbjerg igen brudt med Socialdemokratiet og stiller op til kommunalvalget hjemme i Ravnsborg Kommune i Lollands nordvestlige hjørne i skarp konkurrence med den 57-årige borgmester Ejnar Rod, der regerer med et absolut flertal på otte socialdemokrater i det 15 medlemmer store byråd.
"Jeg opfatter mig som den sidste socialdemokrat i Danmark," proklamerer Erenbjerg og tilføjer, at han og de øvrige 12 kandidater på Den Alternative Liste har tænkt sig at "genindføre demokratiet i Ravnsborg Kommune".

Udvalgsløst byråd
Demokratiet blev - ifølge Erenbjerg - nemlig sat ud af drift, da byrådet i 1992 afskaffede sit økonomiudvalg og sine stående udvalg.
Ejnar Rod, som også var borgmester dengang, ville afskaffe "den administrerende politiker" og sikre åbenheden ved, at politiske beslutninger blev truffet på åbne byrådsmøder i stedet for lukkede udvalgsmøder.
Men sådan er det ikke gået, mener Erenbjerg, der i de seneste byrådsperioder har haft for travlt med at give Nyrup parlamentariske problemer til også at kunne afse tid til at sidde i byrådet i Ravnsborg. Det forlod han i 1978.
"Vi har fået en slags magistratsstyre, hvor Ejnar Rod er overborgmester. Men han har ikke nogen underborgmestre. Han har embedsmændene. Det er borgmesteren og embedsmændene, der styrer kommunen," siger Hans Erenbjerg.
Sidst byrådet stemte om "det udvalgsløse byråd", som konceptet kaldes, var i 1993. Dengang stemte kun Fremskridtspartiets enlige medlem imod. Gårdejer Poul Anton Hansen, der var byrådsmedlem allerede dengang, og som i dag er Venstres borgmesterkandidat, har skiftet mening:
"I den seneste periode har det vist sig, at det udvalgsløse byråd ikke fungerer, når ét parti har absolut flertal," siger Poul Anton Hansen til Information. Han mener, at byrådets otte socialdemokrater "udvalgsbehandler" alle vigtige sager, inden de havner i byrådssalen, så han ønsker sig udvalgene tilbage i Ravnsborg Kommune.

10-kantet møde
Det lidt tekniske spørgsmål - udvalg eller ej - optager i forbløffende grad sindene, da Aktivitetsudvalget i Købelev tirsdag aften holder 10(!)-kantet vælgermøde i gymnastiksalen på Købelev Kulturcenter, hvis rødstensbygninger indtil for få år siden husede en nu nedlagt centralskole.
Den store interesse for byrådets organisationsform kan måske skyldes, at langt hovedparten af de 80 fremmødte tilhørere i gymnastiksalen selv er kandidater eller i hvert fald nære pårørende til nogle af de 70 af kommunens 6.000 indbyggere, der konkurrerer om de 15 byrådspladser. Kvalificerede iagttagere gætter på, at der måske er 20 egentlige vælgere til stede.
"Og de har nok bestemt sig for, hvad de vil stemme," anslår borgmesteren over for Information.
Midt i det lange, lange politikerpanel står en symbolsk tom stol mellem Ejnar Rod og Hans Erenbjerg, der formentlig begge sidder i det nye byråd fra 1. januar, men som næppe kan enes om at pege på den samme borgmester:
"Den nuværende borgmester kan vi under ingen omstændigheder gå ind for. Det samme gælder for Venstres spidskandidat," siger en kategorisk Erenbjerg til Information. Han understreger, at han "absolut ikke" er borgmesterkandidat selv, men at "såvel Venstre som Socialdemokratiet og SF opstiller udmærkede kandidater".
Rå og uvederhæftig
"Jeg oplever en rå og uvederhæftig tone ved det her valg," siger Ejnar Rod efter valgmødet i Købelev. Han kalder Erenbjergs adfærd over for Socialdemokratiet for "vælgerbedrag" og hans medkandidater på Den Alternative Liste for "forsmåede socialdemokrater og fremskridtsfolk".
"Jeg tror, at især de gamle socialdemokrater er vrede over Erenbjergs utroværdighed som politiker. Han har haft en stor svingdør stående åben til Socialdemokratiet og groft udnyttet, at han blev tungen på vægtskålen i Folketinget," siger Ejnar Rod.
Erenbjerg gennemgår over for Information beredvilligt sin kandidatliste. Mange af de "13 individualister", som han kalder dem, er som han selv tidligere socialdemokrater, men han erkender, at kandidat nummer syv, Sonni Dahlgren, er tidligere fremskridtsmand: "Han siger selv, det er et udslag af ungdommens letsind," bagatelliserer Erenbjerg sin medkandidats fortid.

Femø og Fejø
Femø er den yderste af kommunens småøer Fejø og Femø, hvis kostbare færgeinvesteringer har påført den ekstremt fattige og trængte kommune milliongæld.
Medborgerlistens byrådsmedlem Claus Gress bor på Femø. Han er ligesom Hans Erenbjerg stærkt optaget af at placere Ravnsborg Kommune på danmarkskortet og tiltrække nye beboere:
"Vi skal skaffe nogle flere borgere, så vi er flere til at betale den service, vi gerne vil have. Og jo flere gange, vi bliver synlige, desto større er chancen for, at vi får nogle tilflyttere," som Claus Gress forklarer på vælgermødet.
Netop tilflyttere er ellers, hvad der i høj grad har gjort Ravnsborg Kommune synlig - også i landsdækkende medier. Desværre for borgmester Ejnar Rod ikke dé tilflyttere, som kommunen er meget interesseret i at tiltrække.
Byggetekniker Kaj Kruse Rasmussen er ansat i kommunens tekniske team til at undersøge tomme huse for at tage stilling til, om de skal kondemneres. De seneste to år har Ravnsborg Kommune revet 72 huse ned og kondemneret omkring 100.
"Så nu har vi taget det grove," siger Kaj Kruse Rasmussen, der mener, at kondemneringsprojektet skal "rette nogle mennesker op, som ellers ville komme til at bo i slum herude" og gøre potentielle tilflyttere på bistandshjælp "en tjeneste". I øvrigt er det et spørgsmål om "kommunal forskønnelse", mener byggeteknikeren.

Ravnsborg-metoden
Også borgmester Ejnar Rod fremhæver, at "Ravnsborg-metoden" - som Politiken kaldte fremgangsmåden i foråret - finder anvendelse af hensyn til de potentielle tilflyttere selv.
Borgmesterens faste "støtteparti" i byrådet, viceborgmester Leif Christensen, Ravnsborglisten, siger tingene mere direkte, når han - også på tirsdagens vælgermøde i Købelev - taler om at undgå tilflyttere "med rottweiler og understimulerede børn".
"Den formulering kom Leif til at bruge engang, mens jeg var på ferie. Den var vi lidt kede af," siger Ejnar Rod.
Også tvangsfjernelser af børn har bragt kommunen i medierne, men Hans Erenbjergs påstand om, at Ravnsborg har danmarksrekord på området er ikke rigtig. I hvert fald udløser Informations telefoniske forespørgsel herom en telefax fra forvaltningschef Per Nørrung, Ravnsborg Kommune, som med udgangspunkt i Kommunalstatistiske Meddelelsers opgørelse over "Antal børn og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31.12.1995/Sager pr. 1000 0-18-årige" påpeger, at Ravnsborg ligger helt nede på en delt sjetteplads blandt Danmarks 275 kommuner: "Danmarksrekord i fjernelser? Så langtfra!" skriver forvaltningschefen i sin fax.

Sort uheld
I kommunen, der har høj arbejdsløshed, tunge sociale sager, gældsproblemer og landets tredjehøjeste skatteprocent på 21,9, spiller økonomien en stor rolle i valgkampen. Ifølge borgmesteren er kommunen ramt af sort uheld. Problemerne kommer udefra. For eksempel fraflyttede der omkring årsskiftet 1994-95 "129 gode skatteydere" - formentlig på grund af det ændrede befordringsfradrag:
"Efter den nye skattereform mister folk, som pendler hernedefra, netto 30.000 om året," siger Ejnar Rod.
Inden for de seneste to år har kommunen måttet låne næsten 12 millioner til en ny færge og et færgeleje.
"Den gamle færge måtte ikke sejle mere af hensyn til sikkerheden," forklarer borgmesteren.
En gældspost på 18,6 millioner kroner skyldes især den kommunale udligningsreform, som trådte i kraft i 1996, men som - "lige pludselig, bang-tju", siger Ejnar Rod - gjorde 1995 til udligningsfrit år.
"Vi mistede et tilskud på 10,8 millioner kroner, og jeg synes, vi er blevet snydt," forklarer borgmesteren, der også - i kraft af udligningsreformen - mister årligt 2,4 millioner kroner.
Kommunen var nødt til at låne 18,6 millioner kroner som følge af udligningsreformen, og fordi staten fremrykkede indbetalingen af a-skat for kommunernes ansatte med en måned.
Men som borgmesteren fortrøstningsfuldt siger:
"Hvis vi ikke er i stand til at betale pengene tilbage, får vi dem eftergivet. Husk: En kommune kan ikke gå fallit."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu