Læsetid: 4 min.

Kongens undersåtter får mere magt i Marokko

14. november 1997

Ekspert vurderer, at dagens valg til det ny parlament bliver uden den svindel, der prægede kommunalvalget tidligere på året i Marokko

For første gang nogensinde vil marokkanerne ved dagens parlamentsvalg direkte kunne udpege alle de deputerede i kongedømmet, hvor Kong Hassan II har haft et fast greb om magten i over 30 år.
Hidtil er en tredjedel
af parlamentsmedlemmerne blevet valg på en indirekte måde for at afbalancere folkets stemme. Ændringen er en følge af en valgreform fra september i år, hvor landets et-kammerparlament med 333 medlemmer blev ændret til et to-kammer med et Deputeretkammer med 325 medlemmer og et Senat med 275 medlemmer. Begge kamre har beføjelser til at omstøde regeringsbeslutninger.
"Jeg tror, at disse ting sammen med øget privatisering og omlægninger af den økonomiske sektor gør, at der er grund til optimisme. Marokko er uden sammenligning det land i Nordafrika, hvis udvikling giver mest grundlag for håb", siger Marokko-eksperten George Joffé fra Royal Institute of International Affairs i London til Information.

Syv aktivister anholdt
I forbindelse med valgkampen er syv aktivister, som opfordrede til boykot af valget, blevet arresteret. Aktivisterne som tilhører den venstreorienterede Parti d'Avant Garde Democratique et Sociale (PADS) udtalte i oktober, at "tidligere valg viser, at de marokkanske myndigheder fortsat udviser en ligegyldig holdning over for valgsvindel".
Også den sahariske befrielsesfront POLISARIO tager afstand fra valget. POLISARIO, som kæmper for et selvstændigt Vestsahara - der er besat af Marokko - har overfor Information protesteret over, at valget bliver gennemført i det besatte område.
Frontens skandinaviske repræsentant Yahiaoui Lamine udtaler, at "valghandlingen i området, hvis fremtid, FN har bestemt, skal afgøres ved en folkeafstemning, er udtryk for, at Marokko ikke respekterer de aftaler, der er blevet indgået i FN". Der er planlagt en folkeafsteming om Vestsaharas fremtidige status næste år.

Valg uden svindel
George Joffé forventer, at valget vil forløbe uden den udbredte svindel, som prægede kommunalvalgene tidligere på året.
"Der er forskel på valgene, for det var på lokalt niveau, at svindlen fandt sted, ikke fra statens side. Tidligere har indenrigsministeriet blandet sig i valghandlingen. Det sker ikke denne gang", vurderer George Joffé.
Valgkampen har for første gang haft åbne debatter på fjernsynet mellem de forskellige partiledere, en ting som oppositionen - den såkaldte demokratiske blok eller Koutla - boykottede valget i 1993 med begrundelsen, at regeringsblokken bestod af administrative organisationer, ikke af rigtige partier.
Til valget i dag er over 3.000 kandidater opstillet i 16 forskellige partier. Og mod forventning opstiller et af disse - den islamiske Folkelige Konstitutionelle og Demokratiske Bevægelse (PCDM) - 148 kandidater i de store byer. Det er overraskende, fordi netop islamiske grupper har været udsat for massiv hetz i de senere år. Blandt andet har Abdessalam Yassine som er leder af den kendteste islamiske gruppe al-'Adl wa'l-Ihsan (Ret og Barmhjertighed) tilbragt hovedparten af de sidste seks år i husarrest.

Flere kvinder stiller op
De to største oppositionspartier socialistpartiet Union Socialiste des Forces Populaires (USFP) og Istiqlal, det gamle frihedsparti fra Marokkos kamp for uafhængighed, havde tilsammen over 100 pladser i det siddende parlament. De forventes at gå frem, selv om deres mangel på en fælles kandidat til premiereministerposten ifølge Reuters Bureau vurderes at svække deres muligheder for sammen med de mindre oppositionspartier Parti du Progres et du Socialisme (PPS) og Organisation de L'action Democratique et Populaire (OADP) at vinde valget.
Både USFP og Istiqlal gik frem ved de stærkt kritiserede kommunevalg for et halvt år siden. USFP stiller op i 315 valgkredse, mens det stærkt nationalistiske Istiqlal er på valg i 322.
Valget i dag sætter også ny rekord i antallet af opstillede kvinder. De 69, der stiller op, udgør godt to procent af samtlige opstillede.
De seneste år er det gået stærkt for Marokko. Kongedømmet er det land i Nordafrika, der er længst fremme i det middelhavssamarbejde med EU, som udsprang af Barcelonaaftalen i 1995.
Landet har i 1990'erne gentagende gange måttet stå skoleret, dels på grund af krænkelse af menneskerettigheder og dels på grund af den omfattende hashproduktion i Rifbjergene.

Kampagne mod smugleri
Efter udenlandsk pres på marokkanerne, iværksatte den magtfulde indenrigsminister Driss Basri en omfattende kampagne mod smugleri og bestikkelse i foråret 1996, hvor op mod 700 personer blev sat i fængsel. Kampagnen gjaldt en række af de store narkobaroner, korrupte embedsmænd og drengene, der sælger Marlborocigaretter enkeltvis i de snævre gader i Nordmarokkos gamle medinaer.
Godt hundrede af de arresterede blev for tre uger siden løsladt af kong Hassan II ved en generel amnesti. En populær handling, som er normal når den folkelige opinion skal vendes. Det var også ved en generel amnesti at 300 politiske fanger i 1995 blev løsladt.
Marokkanerne er med et års forsinkelse endelig begyndt at få skub i den opbygning af infrastrukturen i Nordmarokko, som på sigt skal skabe et alternativ til narkoproduktionen. I 1995 blev den nye elledning fra Spanien åbnet, og en lang række kontrakter er i de sidste måneder blevet indgået i landet, hvor det ellers er svært at få udlandet til at investere.
Så der er med George Joffés ord "grund til forsigtig optimisme" for Marokko.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her