Læsetid: 2 min.

Krav om kulegravning af sikkerhedspolitiet

22. november 1997

De svenske efterretningstjenester registrerede langt op i 1970'erne landets venstreorienterede

STOCKHOLM
I 1979 blev snedker Torsten Leander fyret fra Marinemuseet i Karlskrona. I 1986 røg Curt Hagquist ud fra Civilforsvaret. Ingen kunne få en ordentlig begrundelse for deres afskedigelse. Men i dag ved de, at det skyldes sikkerhedspolitiets registrering af dem. Begge havde i deres ungdom været medlemmer af kommunistpartiet.
Skandaler som disse og flere andre, ikke mindst afsløringen af at det svenske politi havde arbejdet tæt sammen med Gestapo om norske modstandsfolk, har ført til et stigende krav om en kulegravning af efterretningstjenesterne. Det skal ske efter forbillede af den norske Lund-komité, hvis undersøgelse af norsk politi og efterretningsvæsen længe gav politiske dønninger i landet.
Men den socialdemokratiske regering afviser kravet.
Den svenske meningsregistrering har adskilt sig fra mange andre landes ved, at også den militære efterretningstjeneste har spillet en nøglerolle, gennem sit såkaldte Informationsbureau IB.

Fængsel for spionage
Dette blev i 1973 afsløret af de to journalister Jan Guillou og Peter Bratt, der samtidig viste, at IB's sindelagsregistrering fandt sted i samarbejde med Socialdemokratiet. I denne såkaldte IB-affære blev de to journalister dømt til et års fængsel for spionage.
Baggrunden var, at USA havde krævet at svenske industrier skulle være "rene" for kommunister, hvis de skulle eksportere våben til USA. IB blev oprettet til opgaven, og militæret fik dermed mulighed for at registrere kommunister, samtidig med at socialdemokraterne fik styr på, hvem der var kommunister på arbejdspladserne. Det var nyttig viden i den faglige kamp på arbejdspladserne og i fagforeningerne for at begrænse kommunisternes indflydelse.
Regeringen havde ganske vist i 1969 besluttet, at IB skulle standse sin registrering, men alligevel fortsatte IB frem til i hvert fald 1975, muligvis længere. Dette er for nyligt blevet dokumenteret af forskeren Lars Olov Lampers fra Stockholm Universitet. En lovændring fra sidste år åbnede for, at oplysninger fra sikkerhedstjenesternes arkiver kunne udleveres.
Lampers dokumenterede, at den øverstbefalende Stig Synnergren havde trodset regeringsbeslutningen og genoptaget registreringen. Ifølge afsløringerne var daværende forsvarsminister Sven Andersson indforstået med sagen. Anderssons godkendelse indebærer formodentlig, at statsminister Olof Palme havde givet grønt lys.

Angst for sandheden
Fem af Riksdagens syv partier har krævet en gennemgribende kulegravning af både sikkerhedspolitiets og IB's aktiviteter og deres registrering af politiske holdninger.
Under en parlamentsdebat i torsdags ville socialdemokraterne ikke strække sig længere end til at love, at forskere kan få adgang til at undersøge militærets efterretningstjeneste fra 1920'erne frem til 1970'erne.
Bag socialdemokraternes modstand, mener kritikerne, ligger partiets angst for at stå ansigt til ansigt med sandheden. Den socialdemokratiske regering har været ved magten i hovedparten af den tid, hvor den politiske registrering fandt sted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu