Læsetid: 4 min.

Krise kan få Asien til at vågne

4. november 1997

Den økonomiske vækst i Sydøstasien har ført til forurening, social ulighed og svage finansielle institutioner, siger vicepræsident i Den Asiatiske Udviklingsbank

Hysteriske børsfolk, styrtdykkende aktiekurser og valutaer, der falder på stribe. Gigantiske skovbrande i Indonesien, der sender smog ud over det meste af Sydøstasien.
Det er det billede, vi efterhånden er blevet vant til fra den del af verden, hvor landene for bare få måneder siden blev beundret som økonomiske mirakler.
Men den nuværende krise, der har bredt sig fra Sydøstasien til Østasien kan i længden føre noget positivt med sig, mener vicepræsident i Den Asiatiske Udviklingsbank, Pierre Uhel.
"Krisen afslører svaghederne i systemet og vil medføre en brat opvågning, der kan føre til en mere bæredygtig udvikling i fremtiden," siger Pierre Uhel i et interview med Information under et lynbesøg i Danmark.
Øst- og Sydøstasien har i snart to årtier oplevet en høj økonomisk vækst, men ifølge Pierre Uhel har væksten også medført en række 'ubalancer' med forurening, social ulighed og svage finansielle institutioner som de værste plager. Det er ubalancer, som krisen nu vil tvinge regeringerne til at rette op på.

Hovedopgaven
Selv om det i øjeblikket er den finansielle krise, der dominerer overskrifterne, mener Pierre Uhel, at forurening og social ulighed er større problemer i regionen.
"Det bliver regeringernes hovedopgave at skabe bedre leveforhold for befolkningen i fremtiden," siger han.
Af verdens 15 mest forurenede byer ligger de 13 i Asien, og ifølge Den Asiatiske Udviklingsbank skyldes forureningen forsømmelser og fejlslagen politik.
"Forureningen er nu så alvorlig, at den kan hindre fortsat økonomisk vækst, og det må bekymre regeringerne i området. Holdningen 'økonomisk vækst nu, og så må vi klare miljøproblemerne bagefter' holder ikke i længden," siger Pierre Uhel.
Han peger dog på, at flere lande i området allerede er ved at indse problemernes omfang. Et eksempel er Kinas ledelse, der i samarbejde med Den Asiatiske Udviklingsbank søger at finde løsninger. Udviklingsbanken er også på banen i Indonesien, hvor skovbrandene stadig hærger.
"Vi er inde med et aktuelt hjælpeprogram, men det vigtigste for os er at ændre på årsagen til brandene og den form for skovbrug, der startede brandene," siger Pierre Uhel med henvisning til plantagedrift og svedjebrugsmetoden i Indonesiens regnskove.
Også den stigende sociale ulighed kan ifølge Pierre Uhel blive en hindring for væksten.
"Den økonomiske vækst i Asien har været ulige i de fleste lande, bortset fra Japan, Sydkorea og Taiwan. De tre lande er eksempler på, at staten fortsat har en vigtig rolle i fordelingen af væksten."

Globalisering
Trods den nuværende økonomiske krise regner Den Asiatiske Udviklingsbank stadig med, at regionen vil være i stand til at skabe økonomisk vækst, der kan fortsætte ind i det næste århundrede. Men der skal rettes op på problemerne, som ikke udelukkende skyldes interne forhold.
Som direkte årsag til krisen nævner Pierre Uhel den stigende globalisering.
"Den asiatiske vækst er i høj grad blevet finansieret af udenlandsk kapital. Mens de fleste lande i regionen har indført liberaliseringer, har de ikke samtidig styrket deres finansielle institutioner," siger Pierre Uhel, der ikke mener, at globaliseringen i sig selv er problemet.
"Den kræver bare, at de asiatiske lande styrker de finansielle institutioner, så de fungerer bedre."
Men globaliseringen af de finansielle markeder har også negative konsekvenser som overreaktioner og flokmentalitet, siger Pierre Uhel og nævner Hong Kong som eksempel.
"Hong Kong har grundlæggende en stærk økonomi med et stærkt banksystem og en velfungerende centralbank, der vil være i stand til at forsvare valutaen mod spekulanterne," siger han og tilføjer, at der også internationalt må være interesse i, at Hong Kong bevarer sin stabilitet.
Pierre Uhel mener derfor, at der er tale om en kortvarig krise i Hong Kong, der højst har brug for enkelte 'korrektioner' af økonomien.

Kina klarer sig
- Vil krisen brede sig til Kina?
"Kina er et specielt tilfælde. Landet har ikke liberaliseret den eksterne økonomi, og det er derfor ikke muligt at spekulere mod yuan'en (den kinesiske valuta, red.). Derfor vil Kina ikke blive ramt af den samme form for valutakrise som resten af regionen," siger Pierre Uhel.
"Men den kinesiske ledelse er klar over, at reformer af de statslige virksomheder og banksektoren er nødvendige. Reformerne af statssektoren kan dog blive forsinket af aktieuroen i Hong Kong, selv om krisen der bliver kortvarig."
- Flere økonomer har peget på, at Kina har samme faresignaler som f.eks. Thailand med mange prestigebyggerier og tomme kontorlokaler?
"Man kan ikke sammenligne Kina med Thailand. Problemet er meget mindre i Kina, fordi ejendomsmarkedet udgør en så lille del af den samlede kinesiske økonomi. Et andet eksempel: Flere har hævdet, at Japans økonomi skulle være truet, fordi japanske investorer ejer store dele aktier og ejendomme i Hong Kong, men investeringerne udgør en beskeden del af den samlede japanske økonomi," siger Pierre Uhel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu