Læsetid: 2 min.

Krise samler front mod Irak

11. november 1997

Takket være Saddam Husseins kompromis-løse linje kan USA holde den internationale alliance mod Irak samlet

BOSTON
For kun to uger siden havde den amerikanske regering god grund til at frygte en opblødning i den internationale front mod diktatoren Saddam Husseins regime. I FN's sikkerhedsråd afviste Frankrig og Rusland pure at gå med til en stramning af sanktionerne mod Irak, selv om regeringen i Bagdad helt klart forsøgte at obstruere FN-våbeninspektørernes arbejde.
Inden et afgørende møde i Sikkerhedsrådet sent i aftes kunne USA, takket være Saddam Husseins kompromisløse linie, konstatere at den internationale alliance mod Irak igen står fast. Søndag forudsagde USA's udenrigsminister Madeleine Albright, at "FN's reaktion vil være stærk," men tilføjede dog, at USA om nødvendigt planlægger at tage ensidige skridt, hvis Sikkerhedsrådet vakler i sin beslutsomhed.
At den irakiske regering virkeligt er trængt op i et hjørne, antydes af det hastigt planlagte besøg, som viceministerpræsident Tariq Aziz afviklede i FN i går. Irakeren traf generalsekretær Kofi Annan, som bagefter sagde, at der ikke var gjort nogen fremskrift.

Guds gave for Clinton
Vendepunktet kom, da Saddam Hussein for ti dage siden bebudede, at de amerikanske medlemmer af FN's 40-mand store inspektionskorps ikke længere ville få adgang til våbenfaciliteter i Irak. Inden da havde Bagdad ifølge amerikanske kilder generet og obstrueret FN-holdets arbejde, hvorfor USA krævede, at Sikkerhedsrådet som straf nedlagde forbud mod irakiske militærpersoners frie bevægelse over landegrænser. Det blev afvist af Frankrig, Rusland og Kina samt en række ikke-permanente medlemmer.
Saddams forbud mod amerikanske våbeninspektører kom derfor som en Guds gave for præsident Bill Clinton, der frygtede, at den seks år gamle alliance mod Irak var ved at slå revner. En del lande mener, at de strenge økonomiske sanktioner bør slækkes gradvist, andre venter utålmodigt på at skaffe kontrakter i Irak til deres olieselskaber.
I weekenden advarede Clinton USA's allierede mod at lade Saddam Husseins slippe billigt.
"Husk på, at denne mand brugte kemiske våben mod iranerne og mod sit eget folk. Våbeninspektørerne har fundet og ødelagt flere våben, end der blev destrueret under hele Golf-krigen. Vi husker allesammen, at Saddam sendte Scud-missiler mod Israel. Hvad hvis han en dag får fat i raketter, som kan ramme Europa?"

Våbnenes sprog
Under den sidste konflikt greb USA til militære midler. Det var i 1996, da Saddam Hussein sendte sine tropper til den kurdiske del af Nord-irak, som har været forbudt område, siden våbenhvilen blev indgået efter Golf-krigen i 1990. Amerikanske krydsermissiler blev affyret mod militære installationer i nærheden af Bagdad.
Dennegang har Clinton-regeringen valgt at spille på alle de diplomatiske strenge inden for FN's rammer i håb at kunne bevare alliancen mod Irak. Det skyldes USA's overbevisning om, at jo længere tid der går, des lettere bliver det for Irak at splitte enheden - enten med appeller til de arabiske broderlande om at vise medlidenhed eller med fristende tilbud om oliehandler.
Selv hvis sikkerhedsrådet svigter, vil USA i sidste ende iværksætte en militær straffeekspedition mod Irak. Fra et amerikansk synspunkt forstår Saddam kun et sprog, og det er våbnenes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu