Læsetid: 3 min.

Kunsten at samle

21. november 1997

J.F. Willumsen som elsker, køber og bruger af Antikken

UDSTILLING
At samle på kunst er en besættelse, og troen på egne evner til at se noget ingen andre har set, at gøre fund, er fælles for alle, der lider af denne sygdom. Dertil hører læsning, museumsbesøg og tekniske studier, alt sammen med det formål at bevise, at det erhvervede er - eller med en til vished grænsende sandsynlighed lader sig identificere som fra den periode eller den kunstnerhånd, som samleren mener. For mange er tanken om også at have gjort en god forretning heller ikke af vejen, parret med den forfængelige glæde ved som kender og forsker at være klogere end de andre.
Når det er en kunstner, som samler er motivationen dog mere kompleks, fordi hans handlinger ikke kan undgå at være i alt fald delvis forbundet med hans egen kunst. Han ser fortrinsvis det, som har med egne formelle problemer og temaer at gøre.

Kunstnersamleren
Søger man efter direkte afsmitning mellem køb af kunst og egen kunst hos maleren, billedhuggeren, keramikeren og tegneren J. F. Willumsen (1863-1958), bliver man imidlertid skuffet. Sin inspiration hentede han oftest på museerne og især i Louvres antikke samlinger, især de egyptiske, assyriske og græske. Men han elskede at samle.
I 1996 arrangerede Aarhus Universitets Antiksamling en udstilling med titlen Tanagra. J. F. Willumsens og hans antiksamling. Her analyserede arkæologer og studerende de 77 værker i Willumsens såkaldt 'Gamle Samling' som var klassificeret som antikke. Af disse klarede de 37 testen.
På Willumsenmuseet er samtlige antikke arbejder fra kunstnerens egen samling udstillet og suppleret med fotografier af de museumsgenstande, som især har inspireret ham som kunstner.
I udstillingen og det smukke katalog påpeges mere eller mindre konkrete, antikke forbilleder bag arbejder som: Stenbrydere i en frodig bjerg-egn, Familievasen, Askeurnerne, Samhørigheds skulpturen, Pottemagervasen, forældrenes gravmæle, Hørupmonumentet og portrættet af Elisabeth Dons samt portrættet af Michelle Bourret. Dertil kommer arbejdet omkring Den Frie Udstillingsbygning.
Særlig smuk i denne forbindelse er en samling af formentlig persisk inspirerede, farvelysende keramiske bladornamenter, som skulle pryde facaden på det oprindelige udkast til en murstensbygning. Gavlens Pegasus præsenteres i forskellige versioner og på plakaten fra 1896 knejser Nationalmuseets "Kore fra Rimini" gådefuldt mellem seks hule, men dog livskraftige kæmpetræer.
Der er næppe tvivl om Louv-re-skulpturen af Nike fra Sa-mothrakes betydning for Hørup-monumentet og at en af hans egne mange Tanagrafigurer står bag maleriet af Michelle Bourret i Tanagra-kostume.
Det mest markante ved udstillingen er det indtryk Willumsens personlighed efterlader; forskellen på respektfuld kopiering af f. eks. en egyptisk sarkofag med Dødsrigefremstilling og den helt personlige opfattelse og bearbejdning af
f. eks. den joniske søjle i skulpturen "Samhørighed".
At hans samleraktivitet var en seriøs beskæftigelse ses af hans katalogisering og dokumentation af samtlige køb hos kunsthandlere i Paris eller på forskellige Middelhavs-lokaliteter. Den 'Gamle Samling', som da den udstilledes i l947, blev mødt med stor skepsis og jante-nedvurdering, skulle nu takket være museets indsats gennem de senere år være rehabiliteret både hvad angår malerier, tegninger og objekter. Ikke alt er, hvad det lover, men for os er det interessante at finde ud af, hvad det betød for Willumsen, hvad han så, hvad der glædede ham, og hvordan det afspejles i hans kunst.

*"Pegasus og Tanagra", Antikken i J. F. Willumsens kunst og samling. J. F. Willumsens Museum, Jenriksvej 4, Frederikssund. Daglig 10-16, omvisning alle dage, sø. kl. 14. Til 30.12. Kat. 95 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu