Læsetid: 3 min.

Kvindelige forskere forfordeles

15. november 1997

En mand har meget større chance for at få penge fra forskningsrådene end en kvinde, viser
en ny undersøgelse

Kvindelige forskeres ansøgninger om støtte fra forskningsrådene havner oftest i skrotbunken.
Det viser en undersøgelse af i alt 2.290 ansøgningers skæbne, som Information er kommet i besiddelse af.
Kvindernes succesrate er kun 36 procent mod mændenes 49.
I forvejen er der flest mænd, som søger penge. 77 procent af alle ansøgninger stammer fra mænd, mens det svage køn holder sig beskedent i baggrunden med 23 procent.
Og hvis man så undersøger, hvem der får penge, bliver skævheden endnu større. Kun 18 procent af bevillingerne gives til kvindelige forskere. Forskerherrer er også mere ubeskedne, når det gælder de beløb, der uddeles.
Når det handler om penge får mændene 91 procent af bevillingerne. Det tal dækker dels over, at mændene søger om større beløb, dels at deres succesrate er større.

Chokeret minister
"Det er chokerende, at en sektor, som er spydspids, når det gælder nysgerrighed, drømme og ønsker til fremtiden er så traditionel", siger siger forskningsminister Jytte Hilden (S) til Information.
"Tag bankerne, forretningslivet, ja Folketinget. Der er det ved at ændre sig. For mig er der ingen tvivl om, at denne undersøgelse klart viser, at der er et problem med både køn og alder i forskningsverdenen".
Undersøgelsen er foretaget af hendes ministerium på grundlag af tal fra alle forskningsrådene.
På en konference mandag vil hun fremlægge en stak initiativer, som skal løse problemerne.

To en halv gange bedre
I foråret viste en svensk videnskabelig undersøgelse på det sundhedsvidenskabelige område, at der var to kriterier, som vejede tungest, når man skulle have penge fra den svenske pendant til forskningsrådene.
Det ene var, at man skulle være en mand, det andet, at man skulle kende nogen. Helt præcis regnede svenskerne sig frem til, at en kvinde skulle være to og en halv gange så dygtig - målt i objektive kriterier - som en mand for at få et ja.
Dén undersøgelse rystede ikke blot Sverige. Også i Danmark og i de øvrige europæiske lande har det ført til selvransagelse og ubehagelige spørgsmål i parlamenterne. Forskningsminister Jytte Hilden har tidligere fået spørgsmål i Folketinget, og nu sætter den nye undersøgelse ekstra fokus på spørgsmålet.
Der er store forskelle fra det ene forskningsråd til det andet. Bedst er det naturvidenskabelige forskningsråd. Og det er ikke helt tilfældigt, mener formand, professor Erik Larsen fra Landbohøjskolen:
"Vi taler skam om det. Vi interesserer os for kønsfordeling, når vi skal dele pengene ud. Flere af os er desuden gift med kvindelige forskere og kender derfor noget til, hvordan det ser ud fra den side.
Selvfølgelig går vi efter kvalitet. Men derefter lægger vi lige hovedet på skrå og spørger os selv, om der er en rimelig kønsfordeling", siger Erik Larsen.
Samfundsvidenskaberne er ét af de områder, hvor forskellen på mænd og kvinder er størst.
Det er kommet bag på det samfundsvidenskabelige råd, hvor formanden, professor Peter Gundelach ikke er sig bevidst, at der foregår nogen form for diskriminering:
"Jeg mener bestemt, at vi går meget ind for ligestil-
ling, og vi er jo også et af de råd, som tidligere har foreslået positiv særbehandling
af kvinder - men vi fik af-
slag fra Ligestillingsrådet. Så det mener jeg ikke. Men
på den anden side viser tallene, at der måske er noget om det alligevel. Derfor har vi
sat en undersøgelse i gang, hvor vi laver en dansk udga-ve af den svenske undersø-gelse", siger Peter Gundelach.
Han gætter på, at en mulig forklaring på forskellene kan være, at mænd og kvinder interesserer sig for forskellige spørgsmål - i hvert fald på de sociologiske og politologiske områder.
Mange forsøger at forklare forskellene ved at henvise til alder. Ansøgningerne og bevillingerne er kun registreret under den person, som står for bevillingen. Det er oftest den mest berømte af den gruppe, som står for forskningen. Derfor kan tallene i undersøgelsen godt dække over flere kvinder.
Der er fortsat kun seks procent kvindelige professorer på de højere læreanstalter - og kun 19 procent lektorer. Derfor vil det alt andet lige, oftere være en mand, som står i spidsen for en gruppe.
Undersøgelsen har også opdelt ansøgerne efter alder for at se, om den forklaring holder. Men mændenes scorer stadig bedre end kvinderne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu