Undervisnings-minister David Blunkett stiller skrappe krav til de britiske skoler, fjerner støtten til dårlige skoler og kræver hurtig fyring af dårlige lærere
SKOLEN PÅ KLODEN
LONDON - Da David var en lille knægt, blev han placeret i en skole for børn med 'specielle behov', men kunne ikke forlade skolen med et eksamenspapir i hånden. Lærerne lod ham passe sig selv nede i et hjørne, og skoleinspektøren havde, i følge David, travlt med at få sig en doktorgrad.
I dag er knægten blevet Storbritanniens undervisningsminister, men det er sandelig ikke det britiske skolesystems fortjeneste. I et interview med avisen The Times for nylig har han udtrykt stor bitterhed over det system og de lærere, som lod ham passe sig selv i hjørnet
Men David Blunkett, som er født blind, tog sine eksaminer på aftenskole, efter at han havde forladt skolen for børn med 'specielle behov'.
Han er født og opvokset i offentligt boligbyggeri af den mest deprimerende slags i stålbyen Sheffield og skulle vælge mellem trøstesløsheden og vreden. David valgte det sidste og blev politisk aktiv i Labour. Som kun 22 blev han medlem af byrådet i Sheffield. Elleve år senere blev han leder af det.
Den slags bedrifter kan kun skabe ærefrygt, og måske er det netop David Blunketts nærmest Dickenske baggrund, som i dag er med til at give ham en næsten uantastelig troværdighed og vægt i posten som undervisningsminister. Også selvom han allerede er kommet på kant med bl.a. lærernes fagforening for sit korstog mod dårlige skoler og dårlige lærere.
Korstog mod lavt niveau
Ifølge avisen The Times når kun halvdelen af de 11-årige i dag det niveau i læse- og skrivefærdighed, som de burde have, deres alder taget i betragtning.
Det stak også i briternes selvfølelse, da en international undersøgelse viste, at de britiske unger - det var ni-årige, der blev målt - bliver stadigt dårligere til matematik. De ligger på en 23. plads langt efter førerfeltet i Sydøstasien men også lande i Øst- og Centraleuropa såsom Tjekkiet.
I naturvidenskaberne gør briterne sig bedre - de lå i undersøgelsen på en 11. plads - mens læse- og skrivefærdigheden ikke rakte længere end til en plads i midterfeltet.
De tal vil David Blunkett have gjort bedre. Så han har lanceret, hvad han selv kalder et 'korstog' mod dårlige standarder i uddannelsessystemet. Der skal lægges mere vægt på læse-, skrive- og regnefærdigheder. Det nytter ikke at kræve, at unge mennesker skal have forstand på Internet og anden teknologi, hvis de ikke er i stand til at læse en manual eller sørge for, at to og to bliver fire hver gang.
Blunketts korstog involverer også forældrene. Blandt andet vil David Blunkett have, at forældre til skolesøgende børn skal indgå en - skriftlig - aftale med skolen om, hvad der forventes af hver enkelt part. Det vil for forældrenes del sige, at de skal sørge for, at sønneke og lillepigen laver deres hjemmearbejde, og at de møder punktligt til timerne hver dag.
Måske endnu barskere er kravene til skolesystemet. Ikke mindst i form af et kontrol- og overvågelsessysstem, som er blevet kaldt et 'preussisk inspektionsregime' og 'ledelse via ydmygelse'.
Af Blunketts hvidbog om "Excellence i Uddannelse" fra i sommer fremgår, at nul-tolerance er ledemotivet. Siden er der kommet en grønbog om specialundervisning, og de første lovforslag ventes senere i denne måned.
I begrebet nul-tolerance ligger ikke blot, at uduelige lærere skal kunne fyres hurtigere end tidligere, men også at skoler, der ikke lever op til forventningerne, skal kunne lukkes.
Og for at øge presset mod skolerne endnu mere, vil Blunkett have indrettet en 'hotline' for forældre, hvor de kan sladre til 'Central Office 'om skoler, hvor uddannelsen ikke er god nok.
Der skal indrettes særlige "Uddannelses-Aktions-Zoner" i tilbagestående områder med dårlige skoler, og det hører også med til korstoget, at erhvervslivet skal inddrages så meget som muligt i uddannelsessektoren. En række firmaer skal således betale for sommerskoler udi læse- og skriveevne, som skal afholdes for børn, der har behov for en ekstra indsats. Virksomheder som boghandlerkæden W.H. Smith donerer bøger. Og sponsorpenge - indtil videre over tre mio. pund (ca. 32,5 mio. kroner) - er fundet til at støtte en yderligere række specialiserede skoler inden for kunst, teknologi, sport etc.
Uddannelses-apartheid
Det eneste egentlige opgør, Labour har taget med Toryernes skolepolitik er at bebude et stop for de såkaldte assisterede pladser, hvor opvakte børn fra dårlige kår er blevet støttet af det offentlige, så de kunne komme på gode private skoler og få styrket deres akademiske evner. Det er et system, som David Blunkett har betegnet som 'uddannelses-apartheid'. De penge skal nu i stedet bruges til at opgradere de statslige skoler, som de opvakte elever ellers flygtede fra.
Labour har indledt nogle opgør på uddannelsesfronten, som de konservative ikke turde røre med en ildtang i deres 18 år ved magten.
"Toryerne angreb 'trendy' undervisningsmetoder, men det er Labour, som kræver, at børn skal undervises i klassevis med front mod læreren. Mens hans forgænger med navns nævnelse pegede på skoler, som ikke klarede sig godt, gør David Blunkett proceduren for at lukke dem hurtigere. Og han har indført en haste-afskedigelsesprocedure på kun 60 dage for dårlige lærere", skrev lederen af det ærkekonservative Adam Smith Institute, Madsen Pirie, beundrende i The Times i juli.
David Blunkett siger selv, at han vil forhindre, at de statslige skoler bliver hængende i et 'tresser-hul', som han kalder det.
Så Blunkett vil f.eks. have, at klassestørrelserne skal ned på 30 eller færre for alle børn på fem, seks og syv år. At mindst en time om dagen skal bruges til basisfærdigheder som læsning, skrivning og regning. Og at 80 pct. af alle 11-årige skal nå de forventede standarder i engelsk og 75 pct. i matematik. Alt sammen inden år 2002.
Det bliver ikke ved New Labour forventninger og krav det hele. Der er også opmuntring at hente. I budgettet for næste år, som blev fremlagt i juli, er der således afsat ca. 1 mia. pund - næsten 11 mia. kroner - mere end ellers til skolevæsenet.
Kritik af Blunkett
Det er ikke alle, som synes lige vel om David Blunketts ideer om en ny skole. Skoleinspektørernes forening har insisterende gjort opmærksom på, at der er en akut mangel på skoleinspektører i Storbritannien.
Der manglede over 1.000, da skoleåret startede i september, og 21 pct. af skolerne på landsplan må søge flere gange for at få kvalificerede ansøgere. I London er tallet oppe på 50 pct.
Efter organisationens mening er det den ringe aflønning, som er problemet. Og det hjælper ikke at stille nok så mange krav til skolerne. Uden ledelse oppefra, kan man simpelt hen ikke opfylde dem. Og hvem skal levere den ledelse? Ja, det skal skoleinspektørerne naturligvis.
En skoleinspektør på grundskoleniveau i det statslige system tjener i gennemsnit mellem 31.000 pund - ca. 335.000 kroner - og 44.000 pund - ca. 475.000 kroner om året. Ledere af private skoler tjener betydeligt mere.
Også det vil Blunkett søge at råde bod på. Han har bebudet, at skoleinspektører, som gør et godt stykke arbejde, vil kunne gøre sig fortjent til at blive adlet. Men han har kun lovet 'beskedne' lønstigninger. Til gengæld kigger han på at indføre en hasteprocedure for forfremmelse af lærere med ledelsespotentiale.
Men samtidig er han nervøs for, at talentfulde sko-lelærere skal lade sig lokke væk fra lærergerningen til de mere administrative byrder. Så han vil introducere en slags superlærer med højere løn end de andre.
Og det bryder lærerforeningen sig ikke om. Foreningen synes hellere, at de yderligere penge skulle bruges til at give samtlige lærere bedre lønvilkår end bare nogle få, særligt udvalgte.
Der har også været kritik af selve fundamentet for David Blunketts børne-korstog. Således mener professor Peter Robinson fra London School of Economics, at den bedste måde at forbedre en nations generelle uddannelsesniveau på er at koncentrere sig om de dårligste elever. Og det er ikke nok at true lærerne og skolen med lukning, hvis en række centralt fastsatte mål ikke nås.
"Potentielt kan den mest kraftfulde uddannelsespolitik være en, der tackler social og økonomisk dårlige kår. Et seriøst program til at udbedre børnefattigdom kan gøre meget mere for at fremme bedre resultater i læsning, skrivning og regning end en hvilken som helst beskeden indsats i skolen", mener professoren.
*Dette er den femte artikel i serien om den internationale skoledebat. De tidligere blev bragt den 5., 6., 11. og 13. november. Serien fortsætter.
