Læsetid: 12 min.

Et lærestykke i manipulation...

26. november 1997

Forskerne bag den såkaldte Leipzig-erklæring, der afviser truslen om global opvarmning, er alt andet end uafhængige. En del af dem har stærke bånd til højre-ekstreme kredse, til Moon og til oliebranchen. Og andre aner intet om klimateorier!

Timingen er uhyggelig præcis. Verdens politiske ledere er ovenpå klimatopmødet i Rio de Janeiro i 1992 langt om længe ved at enedes om at gøre noget effektivt ved den menneskeskabte påvirkning af klimaet.
Menneskets udledning af CO2 skal reduceres drastisk i den nærmeste fremtid, lyder de politiske signaler - så den menneskeskabte drivhuseffekt kan holdes i skak.
Det er toner, der klinger sødt i ørene hos engagerede miljøaktivister og bekymrede økologer. Og som vækker anerkendende miner hos tusinder af videnskabsfolk verden over, hvoraf mange arbejder i tæt kontakt til FN's klimapanel IPCC, der i årevis har advaret om drivhuseffekten og den globale klimaforandring, den vil medføre.
Videnskabsfolk, der længe har stået splittede i spørgsmålet om drivhuseffekten, men nu er blevet enige om, som det formuleres i IPCC's såkaldte Speciel Assessment Report SAR: "Alt taget i betragtning tyder de målte data på, at der er en mærkbar menneskelig påvirkning af det globale klima."
Derfor kan Leipzig-erklæringen dårligt undervurderes - den opstår præcis på et tidspunkt, hvor verdens ledende politikere forbereder sig på en række upopulære, men måske livsvigtige beslutninger.

Konference i tysk by
"Vi finder den globale klimaaftale fra Rio de Janeiro i 1992 på verdensmødet urealistisk," lyder konklusionen i Leipzig-erklæringen midt i november 1995. Erklæringen er en sammenfatning af en to dages konference i den tyske by Leipzig, hvor godt hundrede forskere har diskuteret klimateorierne. Ifølge deres overbevisning bør politikerne ikke gribe ind over for CO2-udledningen.
"Energi er essentielt for al økonomisk vækst, og fossile brændstoffer udgør i dag verdens primære energikilde", fastslår forskerne, der sender en direkte advarsel til alverdens politikere: "CO2-skatter og andre drastiske former for kontrolpolitik, der mangler pålidelig støtte fra videnskaben, betragter vi som dårlige råd (...) og forbundet med økonomisk fare."
Dermed er freden brudt. Skeptikere af drivhuseffekten har placeret en bombe under enigheden. De politikere, der skal overbevise befolkningerne om, at forbruget må ned og olie og benzin erstattes af vedvarende energi, har fået dårligere odds. For hvorfor dog skifte oliefyret ud med en vindmølle, hvis olien ikke er farlig?
De skeptiske videnskabsmænd stopper ikke med at afgive Leipzig-erklæringen. De går med stor ihærdighed og aggression i gang med at påvirke offentligheden. Budskabet skal bankes fast.

Singer på krigsstien
I det år, der strækker sig fra juli 1996 til juli 1997, forbereder verden sig på det kommende klimatopmøde i Kyoto i Japan. I denne periode bliver Leipzig-erklæringen promoveret i en lang række aviser.
Den 8. juli 1996, umiddelbart før verdens regeringer skal mødes i den schweiziske by Geneve som optakt til Kyoto-konferencen, langer den amerikanske videnskabsmand Fred Singer i et indlæg i avisen Wall Street Journal Europe ud efter de videnskabsmænd, der tror på den menneskeskabte klimaforandring i form af drivhuseffekten - de "mildt sagt økonomiserer med sandheden," skriver Fred Singer lige ud. Han påpeger samtidig, at "flere og flere klima-videnskabsfolk tilslutter sig drivhus-skeptikerne", og at disse skeptikere, der har skrevet under på Leipzig-erklæringen, ikke længere kan betragtes som en "minoritet af anderledes tænkende".
Disse ord er langt fra tilfældige. I det Hvide Hus i Washington har man længe tøvet med at tage den fulde konsekvens af drivhuseffekten, fordi der er enorme økonomiske interesser på spil. Derfor forpligtede USA sig på topmødet i Rio ikke til at reducere den mængde CO2, som USA leder ud i atmosfæren.
Men både præsident Bill Clinton og hans vicepræsiden Al Gore er nu ved at indse det nødvendige i at lytte til FN-panelets nervøse videnskabsfolk - det Hvide Hus er ved at vende skeptikerne ryggen. Det kom første gang direkte til udtryk gennem en tale i 1995 hvor Al Gore kaldte skeptikerne 'en lille minoritet af anderledes tænkende videnskabsfolk'.
Og i naturlig forlængelse heraf forpligter USA sig i Geneve i juli 1996 til at overholde visse tidsrammer for reduktionen i udslipningen af CO2 - skeptikerne er ved at tabe terræn, men de har langt fra givet op.

Bønder og fiskere
Fred Singer gentager sit budskab i blandt andet Washington Times 13. november 1996, i National Rewiew 25. november 1996, i Journal of Commerce 6. marts 1997 og i The Wall Street Journal 27. juli 1997. Tonen i Fred Singers indlæg bliver mere og mere skinger og aggressiv. I indlægget i The Wall Street Journal i november 1996 angriber Fred Singer de mere end 2.000 videnskabsmænd i FN's klimapanel.
"Det store flertal af dem er ikke bekendt med den komplicerede videnskab om atmosfærisk fysik", håner Singer sine kolleger - og fortsætter: "Men nogle af dem ved sikkert noget om skovdrift, fiskeri og landbrug". Videre skriver Singer: "Ethvert land i verden ser ud til at være repræsenteret - fra Albanien til Zimbabwe - selv om de unægteligt ikke ligefrem ligger på researchens forfront".
Som direkte modstykke til FN-panelet lancerer Fred Singer Leipzig-erklæringen. "Sammenlign dette antal (eksperter i FN-panelet med forstand på klimatologi, red.) med de næsten 100 klima-videnskabsfolk, der underskrev Leipzig-deklarationen i 1996, hvor de giver udtryk for deres tvivl om kvaliteten af computer-modeller, der forudsiger en global opvarmning".

Dick's Weather Service
Den amerikanske avis St. Peterburg Times kan i 1996 afsløre, at Singer er meget lemfældig i omgangen med begrebet 'videnskabsmand'. En af underskriverne på Leipzig-erklæringen, som Singer altså fremhæver som langt mere kvalificeret end IPCC's eksperter, er en Richard F. Groeber, der er bedre kendt under navnet 'Dick's Weather Service'. En privat og lokal tv-station, hvor Richard F. Groeber udsender vejrdata. Groeber holder sig fra forudsigelser om vejrets fremtidige udvikling - han fortæller med andre ord kun hvordan vejret har været
Groeber betragter alligevel sig selv om videnskabsmand. "Jeg har modtaget to eller tre års undervisning på universitetet og 30 eller 40 års selvstudier", som han siger til St. Peterburg Times. Men Groeber har aldrig skrevet en videnskabelig artikel.
En anden underskriver er vejrmanden på WTVT i Tampa Bay, Roy Leep. Han har ganske vist et bevis fra det amerikanske selskab for meteorologi - men har aldrig taget en videnskabelig grad. Da WTVT ansatte ham som vejrmand i 1957 afbrød han samtidig sine studier. Alligevel figurerer han - præcis som Richard F. Groeber - som videnskabelig ekspert, når Fred Singer skal udbrede Leipzig-erklæringens budskab.

De tunge klimadrenge
Men videnskabeligheden er repræsenteret i Leipzig-erklæringen. Professor Robert Balling har de videnskabelige papirer om klimatologi i orden. Det samme har professor Patrick Michaels.
Spørgsmålet er så, om de to forskere er ganske uafhængige og dermed troværdige. Patricks Michaels har modtaget op mod 200.000 dollar fra industrier, der har interesse i fossile brændstoffer, herunder blandt andet den tyske kulmine-industri. Patrick Michaels udgiver desuden et nyhedsbrev, der er finansieret af oliegiganten Western Fuel Association. Og Robert Balling har modtaget over 300.000 dollar fra amerikanske virksomheder med interesse i fossile brændstoffer, engelske og tyske kul-virksomheder - og fra Kuwaits regering.
Meget tyder altså på, at Fred Singers kritik af de videnskabsmænd, der er nervøse for afbrændingen af olie og benzin, burde rettes mod folk i hans egne rækker - eller mod ham selv. Da Fred Singer som ekspert skulle vidne for den amerikanske kongres i en høring om klimaforandringerne, blev det afsløret, at Singer ikke har fået godkendt videnskabeligt arbejde siden 1971.
Det kom også frem, at Fred Singer er på lønningslisten hos Exxon, Shell og andre firmaer med olie-interesser. Han er desuden skribent i kartellet af olieeksporterende lande - OPEC's - tidsskrift.
Endelig har Fred Singer direkte forbindelse til det højreorienterede og stærkt reaktionære trosamfund Moon-kirken, der blandt andet har udgivet en af hans bøger. Og netop Moon-sporet er med til at knytte de amerikanske og europæiske forskere sammen.
Professor Michael J. Higatsberger fra institutet for eksperimantalfysik ved universitetet i Wien er en af de europæiske forskere, der har skrevet under på Leipzig-erklæringen. Af økonomiske årsager, forklarer han, deltog han ikke i selve kongressen om klimaændringerne. Måske ville han heller ikke have fået så meget ud af den - Higatsberger er ekspert i følgerne af en atomkrig.
"Jeg er ikke fagmand inden for klimaforskning," forklarer Higatsberger og henviser selv til andre eksperter, der ved mere om feltet. Alligevel er han kritisk over for FN-panelets dokumentation, som han ikke finder overbevisende. Higatsberger er en gammel bekendt af Fred Singer. De har været på fornavn i mere end 45 år, og er begge 73 år. Deres spor krydses også på anden måde.
Higatsberger har været næstformand i Moon-kirkens organisation ICUS, 'Unity of The Sciences' - videnskabernes fælles forum. I ICUS har Higatsberger kunne hilse på en anden underskriver af Leipzig-erklæringen, svenske Thor Ragnar Gerholm fra Stockholm Universitet.
Gerholm har været formand for ICUS, han er ligesom Higatsberger fysiker og ekspert i atomar stråling. Og ligesom østrigske Higatsberger er også svenske Thor Ragnar Gerholm en gammel bekendt af Fred Singer - de har kendt hinanden siden 1950'erne. Og som Singer er Gerholm relateret til OPEC, hvor han blandt andet har holdt oplæg. Med andre ord - flere af underskriverne af Leipzig-erklæringen, der afviser drivhuseffekten, har politisk sympati for det yderste højre.

Den tyske højrefløj
Politisk sympati for det yderste højre synes også at gælde for manden, der organiserede hele Leipzig-konferencen - tyske professor Helmuth Metzner, der har skrevet flere bøger om planters fotosyntese og den menneskelige celle. Metzner har ikke relationer til Moon-kirken. Men han er ifølge eget udsagn stifter af den højreorienterede tænketank Studienzentrum Weikersheim, der blev grundlagt i oktober 1979.
Denne tænketank har samlet nogle af Tyskland højreorienterede intellektuelle. CDU's ministerpræsident for delstaten Baden-Würtenberg Karl Filbinger var helt frem til maj 1997 præsident for Weikersheim. Under hans ledelse blev Studienzentrum Weikersheim kendt som "Créme der deutschnationale Szene".
Filbinger har senere måtte fratræde både som ministerpræsident og præsident for tænketanken, da det blev afsløret, at han som tysk officer - 'Marinerichter' under Anden Verdenskrig have afsagt dødsdomme over tyske desertører. Men Studiencentrum Weikersheim består. Og Metzner har planer om i begyndelsen af 1998, at arrangere en ny klimakonference - denne gang i samarbejde med Studienzentrum Weikersheim.

Umulige at opspore
At en lille del af underskriverne af Leipzig-erklæringen er politisk aktive i en grad, så de måske mister deres videnskabelig troværdighed, gør ikke i sig selv hele erklæringen utroværdig. Der er mange andre navne på listen. I alt 33 europæiske videnskabsmænd har skrevet under på erklæringen. Men nogle af dem er umulige at opspore.
For eksempel hedder en af underskriverne på Leipzig-erklæringen Karl Stange, og han skulle angiveligt bo i Ludwigshafen i Tyskland. Helmuth Metzner, der har organiseret indsamlingen af de europæiske underskrifter, erklærer, at han hverken har adresse eller telefonnummer på en Karl Stange. Så måske findes manden slet ikke. Tre andre kan som Karl Stange ikke spores. To af dem, en schweizer og en italiener, har Helmut Metzner ganske vist telefonnummer på - men på disse numre kender man intet til de to forskere.
De resterende 29 forskere, der af Singer er blevet lanceret som videnskablige eksperter i klima, udgør et mildt sagt broget scenarie. Gerd Liscka er læge og professor i hudsygdomme ved universitet i Tübingen. "Jeg ved ikke noget om klimateorier," erkender han blankt.
S. V. M. Clube er professor i astrofysik ved universitetet i Oxford. "Jeg skammer mig lidt over, at jeg har skrevet under," forklarer han i dag. "Men min gamle bekendte Fred Singer bad mig om det efter en forelæsning på universitetet. Jeg har aldrig læst erklæringen."
Thomas F. Torrance er pensioneret professor på 85 år. Han erklærer, at han ikke har den store interesse for klimaforskning, men er gammel bekendt af Helmuth Metzner, og derfor skrev han under.
Peter Dietze er elektronikingeniør hos Siemens. Han interesserer sig for klimaforskning i sin fritid og er gammel bekendt af Fred Singer.
Richard S. Courtney er nu pensioneret, men har tidligere været ansat i den engelske kulmine-industri gennem firmaet CoalTrans International, der stadig betaler ham for han arbejde som freelance-skribent. "Det er sandt, at kulindustrien betaler mig," erkender han.
William Mitchel fra Oxford Universitet erklærer, at hans viden om klimateorier er stærkt begrænset. Han har kun skrevet en artikel om emnet. Og så videre, og så videre.
Kun én af de europæiske underskrivere synes at besidde stor faglighed om emnet klimatologi. Det er professor Jack Barrett, der blandt andet er forfatter til artiklen 'Udgør CO2-forurening en reel fare?'
Hvor flere af ovenstående måske ikke besidder en faglighed, der kan udfordre FN-panelet, eller en uafhængighed, der styrker deres troværdighed, så har de dog alle det tilfælles, at de faktisk kan huske, de har skrevet under på Leipzig-erklæringen.

Skrevet under..? Mig?
For der er så mange som 12 europæiske forskere, som direkte adspurgt siger, at de aldrig har skrevet Leipzig-erklæringen under. Men ikke desto mindre figurerer de som underskrivere: Heint Oberhammer, Erich Körber, Steinmetz, Adolf Kloke, Ulrich Zwiener, Vladimir Svidersky, Leslaw Badura, Eberhard Neumann, Karl Marquardt, Hermann Berg, Ernst-Waldemar Bauer, Christaan Van Sumere.
Disse forskere, der er spredt ud over Tyskland, Belgien og Rusland, ryster afvisende på hovedet, når de bliver adspurgt, om de har sat deres navn under Leipzig-erklæringen.
Erich Körber har tidligere været leder af tandlæge-studiet på universitet i Tübingen, hvor også Helmuth Metzner er tilknyttet. I dag er Körber pensioneret. Han siger, at han hverken deltog i konferencen eller har skrevet under på Leipzig-erklæringen. Men han er en god bekendt af Metzner. "Det, jeg ved om klimaforandringer, er det, Metzner har fortalt mig," siger Körber.
Adolf Kloke er 86 år og pensioneret: "Jeg har ikke forstand på klimaforskning - jeg ved kun, hvad Metzner har fortalt mig," siger Kloke. "Og jeg kan forstå, at der er grund til at være skeptisk over for FN's klimapanel, fordi deres konklusioner er overdrevne." Men Kloke, der er syg og sengeliggende, har aldrig sat sin signatur på erklæringen: "Metzner har vist den til mig, men jeg har ikke skrevet under."
Vladimir Svidersky, fra Sehenoc Institute of the Russian Academy of Science, er ekspert i flyvende insekter. Han afviser overhovedet at kende til Leipzig-erklæringen. Og så videre, og så videre...

Erfaren læge blegner
Professor Ulrich Zwiener er læge ved Friedrich-Schiller Universitetet og leder af institutet for Patologi. Ulrich Zwiener understreger skriftligt, at han absolut intet kender til Leipzig-erklæringen - han er læge. Da TV-Faktas tv-kamera bliver stillet op, og Ulrich Zwiener bliver konfronteret med Helmuth Metzner dokumentation, blegner den erfarne læge.
Helmuth Metzner har nemlig papirerne i orden. Han kan dokumentere, at alle videnskabsmænd, der figurerer på listen, har skrevet under på Leipzig erklæringen. Også Zwiener. "Det forstår jeg ikke," forklarer Zwiener, der fortsat intet husker om erklæringen. Hvad er forklaringen?
Forklaringen er enkel. Zwiener og Metzner har for nogle år siden krydset veje i et fagligt forum ved navn Collegium Europaeun Jenense, der blev grundlagt i 1991 som reaktion på murens fald i 1989.
Når Zwiener ikke kan huske, at han har skrevet under, skyldes det, at det ikke er selve erklæringen, har har signeret. Men derimod en lap papir, hvor der opfordres til yderligere research i drivhusteorierne, inden man drager for tunge konklusioner. Selve erklæringen har Zwiener ikke underskrevet.
Men den slags delikate detaljer drukner i olie- og kulindustriens markedsføring af Leipzig-erklæringen. Som det for eksempel hedder i olieindustriens organisations Global Climate Coalitions nyhedsbrev den 7. oktober 1996: En gruppe på mere end 100 europæiske og amerikanske videnskabsmænd har afsagt en udtalelse 'mod forhastede konklusioner om drivhuseffekten'.
I 'Leipzig-erklæringen' bestrider videnskabsmændene, at der finder en opvarmning sted og udtaler at 'CO2-skatter og andre drastiske former for kontrol-politik' mangler 'troværdig støtte fra videnskaben' og derfor må 'frarådes'. Skriver altså lobbyist-organisationen Global Climate Coalition. I øvrigt figurerer der ikke 'mere end 100' videnskabsmænd på listen. Men helt nøjagtigt 82...

*Artiklerne er downloaded fra Danmarks Radios hjemmeside om klimakonferencen i Kyoto.
Adressen er: Klima@DR.DK. Journalist Øjvind Hesselager har været researcher på udsendelsen 'Med kloden som indsats', der vises på DR-TV onsdag kl. 20.00.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu