Læsetid: 3 min.

Livet i øregangen

10. november 1997

Cecil Bødker om barndommens udvidede verdener

NY BOG
I sin nye bog med genrebetegnelsen "Erindringsblade og fortællinger" skildrer Cecil Bødker sin opvækst ved Lillebælt, på den jyske side i en fin selvbiografisk skitse, der bl.a. gør rede for hendes tidligt intense forhold til ordene og tilkomsten af de tre første digtsamlinger 1955-59 samt prosagennembruddet med novellerne Øjet (1961), hvor hun placerede sig i datidens modernisme.
Ikke mindst titelnovellen vakte vældig opsigt ved sin dristige synsvinkel fra det talende øje, der med sit teleobjektiv overværede verdenskatastrofens slutspil og også skimtede de sidste overlevendes få videre muligheder - et tema, Cecil Bødker ikke har forladt. Nu fremvises det hensygnende liv i grotterne i den forgiftede verden, hvor lyset kun findes som en myte, som en "Fortælling om solen".
Samlingen hedder Farmors øre, hvor titelnovellen præsenterer denne nye overraskende synsvinkel, nærmest en tv-kanal for barnebarnet, der her fortæller sin makabre historie. Farmor var et læsende menneske, og ved stirre hende ind i det store, vokshvide gammelkoneøre så pigen ikke bare alle læsningens scenerier, men også alt, hvad farmor tænkte derved. Ikke underligt, at forældrene er betænkelige ved det overmodne barns udvikling for ikke at tale om deres forvirrede rædsel ved, at ungen skærer øret af farmor som sin arvepart, da hun dør, hvis det da ikke ligefrem er det, der fremkalder farmors død.
En provokerende fortælling om fantasiens pris, om den begavede outsiders isolation. Nu er hun ét med farmor. Det eneste hun mangler er et barnebarn med en saks.
At kunsten også er smagløs og kynisk, er et af dens vilkår.

Det fortaltes depoter
Cecil Bødker skildrer sig selv som et barn, der lærte at sky konflikter og nedkæmpe sin oprørstrang. Det er så, hvad der kom ud af det. Da hun begyndte at skrive, søgte hendes far at lære hende at lave en disposition for at gøre sig klart, hvad en fortælling skal handle om og slutte med. Hun forsøgte, men når skelettet pegede i én retning, gik historien i en anden. Siden da fulgte hun historien:
"Når jeg begynder på en ny bog har jeg bare en person eller en situation der virker spændende, og desuden en voldsom lyst til at få at vide hvad der så sker. Og så begynder jeg bare. Når jeg starter ved jeg ingenting om indholdet, det dukker op undervejs, og når jeg er trekvart henne ved jeg stadigvæk ikke hvad det skal ende med."
Det véd læseren heller ikke. Der lægges op til overraskelser, umærkeligt hentet i det fortaltes depoter. Flere af fortællingerne har selvoplevelsens karakter fra barndommens miljø ved sundet, med mørket, de omvendte både på stranden, forholdet til nabobørn, med fine og underlige spændinger, legen ved Ole Brøndgravers fyldeplads, et reelt og poetisk fund: Den gamle skraldeplads er nu camoufleret som asfalteret landevej, "men indeni mig har jeg stadig et sted fuldt af sol og rustne kakkelovnsrør og gamle madrasser som vi med god samvittighed slagtede videre på med dolke og skarpe jernstumper."

På kanten af det søde
Der er indreliv nok til skarptandede, tilsyneladende uskyldige historier, der synes på kanten af det søde. Der er f.eks. flere almanakhistorier ved juletid, om at få tiden til at gå, inden træet tændes, om at fange en rigtig levende lille gårdbo og om at fodre nissen med grød, men hvor den ædes af en elefant, ikke i børnenes fantasi, men en, der er spænet fra et cirkus.
Det er blandet gods, en art 'Strandhugst', som en fin historie hedder om skellet mellem børns fribytterverden og voksnes moral. Der skal sammenstød til for at giver Cecil Bødkers overalt nænsomme og fintmærkende stil karakter. Et par rapporter om køb af en husruin i Frankrig og en cykeltur på bjerget falder hen i det nysselige og burde været strøget. De giver bogen præg af opsamling mere end samling, idet de heller ikke har hjemmel i en komposition.
Men forfatterens kombination af øjne og ører og ikke mindst den fine næse for de blandede verdeners realitet og irrealitet er, ligesom den forrige samling noveller, Tørkesommer, stadig både en messe og en masse værd.

*Cecil Bødker: Farmors øre. Erindringsblade og fortællinger. 164 s. 200 kr. Gyldendal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu