Læsetid: 6 min.

Lobbyisme bag idé om kød til Nordkorea

12. november 1997

Folkekirkens Nødhjælp kritiserer politikere for medløberi i sag om overskuds-kød til sultende koreanere

Folkekirkens Nødhjælp kritiserer politikere og nødhjælpsorganisationer for at være medløbere i sagen om at sende EU oksekød til de sultende i Nordkorea.
Uden at nævne navne skriver Folkekirkens Nødhjælp i lederen i sit seneste nyhedsbrev, at både nødhjælpsorganisationer og danske politikere er blevet påvirket af kødindustriens lobbyister, når de har udtalt, at det er en god ide at sende oksekød fra EU's overskudslager til Nordkorea, hvor man skønner, at næsten en million mennesker er døde af sult.
Folkekirkens Nødhjælp selv mener af tre årsager, at det er forkert at sende oksekødet afsted. Det er for dyrt, ernæringseksperter vurderer, at det vil gøre mere skade end gavn, og det er et brud på de etiske retningslinier om at fokusere på lokal arbejdskraft og ressourcer.
Organisationen kritiserer andre for ikke at analysere konsekvenserne, før de hopper med på en given idé. Det er på den måde, at nødhjælpsprojekter bliver fiaskoer og spild af penge. Tilbage i maj sendte det nordkoreanske styre via sin ambassade i København et brev til EU-Kommissionen. Styret bad om at få 10.000 ton oksekød sendt som konserves.

Holdning uden hold
I starten af oktober stod det klart, at Nordkorea ikke ville modtage så meget som ét gram oksekød fra de europæiske overskudslagre, og det gav startskuddet til en ivrig debat i de danske medier.
Men hviskeriet i korridorerne og de forskellige aktørers interesser kom ikke frem i medierne. Både Danske Slagterier og Dansk Røde Kors kontaktede socialdemokratiske politikere for at få dem til at rejse sagen politisk.
Politikerne udtalte sig til organisationernes fordel, uden at have undersøgt konsekvenserne ved at sende kød til de udhungrede nordkoreanere.
Det er informationschef Thomas Ravn-Pedersen, der har skrevet lederen, som kritiserer Dansk Røde Kors og Caritas. Han siger, at han tænkte sig rigtig godt om, før han skrev lederen, da det altid er ømtåleligt og med fare for at virke hellig at kritisere sine egne.
"Men jeg mener, at vi har set en meget foruroligende cocktail. Der er nogen, der har set en sag, og så er der en masse medråbere, der efter Folkekirkens Nødhjælps mening ikke har tænkt sig om.
"Jeg synes simpelthen, at man har pligt til at gøre opmærksom på det, når nogen overtræder god skik. For fagets skyld," siger Thomas Ravn-Pedersen.
Og det er da også en holdning, som de store internationale nødhjælpsornaisationer i august blev enige om, da de mødtes til seminar.
Dengang var holdningen, at de private internationale nødhjælpsorganisationer skal stå sammen om et sæt etiske regler, code of conduct, så de ikke bliver politiske redskaber for andre. Og organisationerne skal selv holde justits med, at reglerne bliver overholdt.

Forkert information
Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, føler sig på ingen måde ramt af kritikken fra Folkekirkens Nødhjælp, siger han til Information.
Jørgen Poulsen fortæller, at han i oktober udtalte sig på grundlag af oplysninger fra en journalist fra Politiken, der ringede ham op. Han fik at vide, at EUs overskuds-oksekød stod for at skulle destrueres.
Og dét, selvom det ville være billigere at fylde det på dåse og give det til nødhjælp.
"Jeg svarede, at det ville være forfærdeligt, hvis vi skulle til at destruere kødet. I hvert fald kan vi godt bruge nogle få tusind ton i Røde Kors," siger Jørgen Poulsen.
Han siger, at han blev oplyst om, at kødet ville være gratis.
Folkekirkens Nødhjælp argumenterer i sit nyhedsbrev for, at det ville være ernæringsmæssigt forkert at give proteiner i form af kød til sultende mennesker. Inge Tetens, lektor på Landbohøjskole, er citeret for at sige, at fejl- og underernærede mennesker først og fremmest mangler kulhydrater, hvilket findes i nordkoreanernes traditionelle kost af ris, majs og grøntsager.
Ifølge Inge Tetens ville nordkoreanerne kunne få nyreproblemer, hvis oksekødet var blevet sendt afsted.
"Ja, og hvis min oldemor havde fire hjul, var hun en varevogn," svarer Jørgen Poulsen.
"Det er da fuldstændig til grin; vi sidder jo ikke og steger bøffer til folk, som ligger og dør af sult. Vi er da ordentlige mennesker, vi kender vores område, og vi ved, hvornår vi kan blande nogle proteiner af god oksekød sammen med majs og bønner," siger han.
Ikke desto mindre er det også ernærings-argumentet, som Kommissionen har brugt i forklaringen på, at Nordkorea ikke skal have oksekød. Og når sagen overhovedet er rejst politisk i EU, skyldes det blandt andet lobbyister fra kødindustrien.

Slagteriernes ide
Det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet, John Iversen, er endnu én af dem Folkekirkens Nødhjælp mener har overtrådt god etik, da han støttede ideen med at sende oksekød til de sultende i Nordkorea uden først at have undersøgt, om det ville få sundhedsmæssige konsekvenser.
John Iversen bekræfter over for Information, at han talte kødindustriens sag og faktisk ikke vidste noget om substansen i sagen.
I øjeblikket ligger der 600.000 ton oksekød på de europæiske overskudslagre. Det svarer til cirka 7,5 procent af den årlige produktion. For at holde en stabil pris på markedet opkøber Kommissionen det kød, som produceres for meget. Det er især på grund af kogalskab, at forbrugerne køber mindre oksekød.
På grund af en række handelstekniske regler er det begrænset, hvad EU kan gøre med kødet. Det kan gives som fødevarehjælp, sendes ud på det europæiske marked eller destrueres.
For den europæiske kødindustri ville det være ærgerligt, hvis kødet kom på markedet til lave priser. Dét ville trykke deres egne priser, først på oksekød, hvorefter svinekødspriserne ville følge med ned. Kødindustrien er altså interesseret i, at kødet gives væk som fødevarehjælp.
CLITRAVI, der er de europæiske slagteriers brancheorganisation, foreslog i 1996, at en del af det oksekød, som Kommissionen opkøber, bliver lavet til konserves, før det fryses ned. På den måde kan kødbranchen skabe et nyt marked. Industrien ville tjene nogle penge ved at fylde kød på dåser, sælge det til Kommissionen, som så altid har et lager, hvis nødhjælpsorganisationer henvender sig for at købe kød til ofre for en given katastrofe.
Danske Slagterier understreger, at det kun ville være et lille beløb, som kødindustrien kunne tjene.
Kødindustriens forslag blev aldrig besvaret af nogen, selv om det både blev præsenteret for de nationale landbrugsministerier, EU-Kommissionen og Parlamentet.
Men da sult-katastrofen i Nordkorea dukkede op, fandt industrien, at der her var anledning til igen at præsentere sit forslag.
En af Danske Slagteriers lobbyister kontaktede socialdemokraten John Iversen og præsenterede ham for Nordkoreas forespørgsel og CLITRAVI's forslag.
"Jeg lod mig overbevise om, at det var en måde at gøre tingene på," siger John Iversen.
Han skrev derfor til EUs landbrugskommissær Franz Fischler og spurgte, om ikke det ville være muligt at give noget af kødet på overskudslagrene til de sultende.
Fischler svarede tilbage, at det ud fra ernæringsmæssige hensyn ikke er fornuftigt at give oksekød til udhungrede mennesker.
Endvidere havde EU i maj besluttet at give fødevarehjælp på cirka 155.000 ton til Norkorea. Hjælpen består af kornprodukter og har en værdi af 55,8 millioner ECU.
John Iversen mener stadig, at kødindustriens forslag er en fornuftig måde at anvende overskuddet af kød på.

Spontan politik
I oktober var også en anden socialdemokrat, folketingsmedlem Ove Fich, blandt de hurtige støtter bag forslaget om at sende oksekød til Nordkorea.
Også hans udtalelser byggede på en organisations interesser. Jørgen Poulsen havde henvendt sig for at bede Ove Fich om at sige til Kommissionen, at Røde Kors var meget interesseret i oksekødet.
Ove Fich fortæller, at han første gang hørte om sagen, da Jørgen Poulsen ringede.
"Det er jo svært at se på, at folk er ved at dø af sult, mens vi selv har store lagre. Derfor reagerede jeg dengang spontant," siger han.
I dag er Fich betænkelig ved ideen, fortæller han, fordi han efter at have sat sig ind i sagen har fundet ud af, at det økonomisk ikke er særlig fordelagtigt.
Lederen af nødhjælpsorganisationen Caritas Danmark, Anne Lise Timmermann, mener derimod, at økonomien er det gode argument i denne sag. Hun har talt med Danske Slagterier og støtter sig til CLITRAVI's beregninger, der viser, at det er billigere at fylde kødet på dåse og bruge det som fødevarehjælp, end det er at destruere det.
"Der siges så meget vrøvl," er Anne Lises Timmermanns kommentar til ernæringseksperter, der mener, at sultende nordkoreanere ville blive syge af kødproteiner. Og til kritikken fra Folkekirkens Nødhjælp siger hun:
"Det er en billig reklame, de gør for sig selv. Jeg synes ikke, at det hører nogen steder hjemme."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her